Som jeg ser det, er der ingen ordentlige alternativer til fri abort. For mig at se er det langt være at tvinge en kvinde til at gennemgå en graviditet og en fødsel, hun ikke ønsker, at få et barn, som er uønsket, i nogle vilkår, som af forskellige årsager ikke er passende for et barn.
Det er ikke et barnemord. Det er ikke et barn. Det er et foster, der med tiden kommer til at udvikle sig til et barn. Groft sagt er det en klump celler med potentiale.
Et forbud mod abort - brugerbetaling - begrænsning - er et kæmpe tilbageskridt for ligestilling. Jeg har som kvinde ultimativt ret til at bestemme over min krop! Enhver, som har været gravid og har født, ved, at det ikke er småting, man udsætter sin krop for. Og der er sgu ikke nogen, der skal vurdere, om jeg har været for dum, for sløset, for letpåklædt eller andet, så jeg har fortjent at gennemgå graviditeten som en form for ‘straf’ for min ‘tankeløshed.’ Tænker heller ikke det er optimale forhold at få et barn under.
Desuden er det jo ikke sådan, at der ikke blev foretaget aborter, før aborten blev fri. Der blev, så vidt jeg ved, foretaget flere. I snuskede baglokaler med risiko for kvindens liv og fertilitet. Hvem ønsker dog, at vi skal tilbage dertil?!
Jeg er bedøvende ligeglad med, om der er få, udsatte kvinder, der ‘misbruger’ den frie abort. Det er selvfølgelig uheldigt, men sgu da hellere det, end at de ligger og forbløder i et eller andet baglokale, hos en kvaksalver, som jo skete tidligere. Eller at flere børn skal vokse op i kummerlige forhold med forældre, der slet ikke magter at tage sig af dem.
Jeg ønsker, at børn skal være ønskede, elskede og have bedst mulige vilkår. Jeg ønsker, at kvinder skal være frie til selv at vælge om de vil sætte børn i verden. Jeg synes de to ting er langt vigtigere at prioritere end at man kan blive stødt på manchetterne over, at nogle kvinder burde vide bedre end at blive gravide igen og igen.
