Må ud med det.

Anonym skriver:

Det jo lige det alt har en begyndelse. Derfor må en kvinde finde sin største styrke når sådan noget sker at hun er ikke svag, for viser hun manden svaghed, så kommer hun til at leve under ham resten af sit liv

Præcis. Og når der er børn i hjemmet specielt. Så tager man efter min mening bare ingen chancer. For de skal ikk lide under voldsomme udbrud og forkert syn på hvordan man behandler andre. 

vi lærer vores børn at bruge deres ord i stedet ror at slå, sparke, skrige og opføre sig respektfuldt og ordenligt. Hvad dælen er det så for et signal at sende til dem hvis man tillader sin partner at gøre de ting og selv slå ind i ting i arrigskab. 

LSS skriver:

Enig. Jeg håber Ts er ærlig overfor psykologen. Og at psykologen underretter kommunen om de forhold hun lever i med sine børn. Det er svært at slippe tanken om HVAD og ikke mindst HVORNÅR han gør noget der er endnu værre mod hende (som hun selv frygter) og evt børnene. 

Det håber jeg virkelig også. Håber endeligt at hun er ærlig overfor sin psykolog så hun kan rådgive hende rigtigt.

Anonym skriver:

Kan man egentlig blokerer brugere herinde? Så de ikke kan svarer i ens tråde? 

selvfølgelig er jeg ærlig overfor psykologen, hvad skulle jeg få ud af at lyve om min ex og tidligere forhold  ville da være spild af penge, koster alligevel 650 kr i timen. Min kæreste betaler i øvrigt 500 af disse, hver gang. Han skal ikke med og jeg har selv fundet psykologen. 

mine børn har det rigtig fint, den episode var de ikke vidne til, de har ikke hørt den. 

jeg er ikke bange for min kæreste nu. Som han sagde: jeg gik så langt over grænsen, hvis jeg bare går halvt så langt en anden gang, så skal vi ikke være sammen. Oversætter til dansk, så det er ikke 100% ordret. 

 

For ganske få dage siden var du bange, frustreret og fremstod tydeligt rystet i dit opslag. Nu, der er du ikke længere bange og virker glad og tryg

Og super at manden der behandler dig SÅ elendigt og ydmygende, nu betaler 500 kr af regningen (hvor gang) til psykologen. Jøsses. 

LSS skriver:

For ganske få dage siden var du bange, frustreret og fremstod tydeligt rystet i dit opslag. Nu, der er du ikke længere bange og virker glad og tryg

Og super at manden der behandler dig SÅ elendigt og ydmygende, nu betaler 500 kr af regningen (hvor gang) til psykologen. Jøsses. 

Farvel til dig. Dine indlæg kan jeg ikke bruge til noget som helst.. 

Kære du

Har nu læst helt tråden igennem, og en masse tanker står på spring.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt det er en engangsforteelse, hvorvidt du skal give den chance til eller ej. Det er faktisk noget helt andet som sætter mine tanker i gang, nemlig dig.

Du skriver fx du jo ikke kan stå alene, du har en dårlig økonomi, du er flyttet til ham osv. Derudover får jeg en fornemmelse af, at der ikke er gået langt tid fes din skilsmisse til dit nye forhold, hvor du flytter ind forholdsvist hurtigt. 

Derfor tænker jeg, at du med psykologien npske også skal tage fat i din egen power. Du lige som alle andre kan sagtens være alene, stå på egne ben, være den ene voksen som klarer økonomi, børn, job osv. Jeg siger ikke, at du skal være det, men di skal hele tiden være bevidst om, at selvsagt kan du det.

Hvis du bumler med tanker om, hvor skal jeg bo, jeg har slet ikke råd til at være alene, jeg kan nok slet ikke klare at være alene, jeg kan ikke være mor alene osv. Så kan du heller ikke sige fra  og kærligheden går pludselig fra at være, jeg elsker det her menneske, til jeg har et behov for det her menneske, jeg kan ikke leve og klare mig uden det her menneske. 

Og til slut synes jeg egentlig jeg vil spørge lidt provokerende: hvorfor gik du ned på knæ? Min mand er langt stærkere end mig, han ville uden tvivl kunne slå mig i jorden før jeg kunne sige bøh, han ville kunne tvinge mig fysisk ned på knæ. Men sagde han under et skænderi gå ned på knæ, så ville jeg blive snot forvirret for et skænderi er ikke tid til kinky lege, og jeg ville da aldrig gøre det. Så hvorfor gjorde du det? 

Anonym skriver:

Farvel til dig. Dine indlæg kan jeg ikke bruge til noget som helst.. 

Nej. Det ved jeg. Sandheden kan være virkelig barsk. 

lineog4 skriver:

Kære du

Har nu læst helt tråden igennem, og en masse tanker står på spring.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt det er en engangsforteelse, hvorvidt du skal give den chance til eller ej. Det er faktisk noget helt andet som sætter mine tanker i gang, nemlig dig.

Du skriver fx du jo ikke kan stå alene, du har en dårlig økonomi, du er flyttet til ham osv. Derudover får jeg en fornemmelse af, at der ikke er gået langt tid fes din skilsmisse til dit nye forhold, hvor du flytter ind forholdsvist hurtigt. 

Derfor tænker jeg, at du med psykologien npske også skal tage fat i din egen power. Du lige som alle andre kan sagtens være alene, stå på egne ben, være den ene voksen som klarer økonomi, børn, job osv. Jeg siger ikke, at du skal være det, men di skal hele tiden være bevidst om, at selvsagt kan du det.

Hvis du bumler med tanker om, hvor skal jeg bo, jeg har slet ikke råd til at være alene, jeg kan nok slet ikke klare at være alene, jeg kan ikke være mor alene osv. Så kan du heller ikke sige fra  og kærligheden går pludselig fra at være, jeg elsker det her menneske, til jeg har et behov for det her menneske, jeg kan ikke leve og klare mig uden det her menneske. 

Og til slut synes jeg egentlig jeg vil spørge lidt provokerende: hvorfor gik du ned på knæ? Min mand er langt stærkere end mig, han ville uden tvivl kunne slå mig i jorden før jeg kunne sige bøh, han ville kunne tvinge mig fysisk ned på knæ. Men sagde han under et skænderi gå ned på knæ, så ville jeg blive snot forvirret for et skænderi er ikke tid til kinky lege, og jeg ville da aldrig gøre det. Så hvorfor gjorde du det? 

Han skræmte mig, råbte, var meget agressiv, hamrede hånden ind i døren, tog hidsige skridt hen imod mig. Jeg var rigtig bange. Så det føltes ikke som om der var andre valg i det øjeblik.. 

Nej. Det ved jeg. Sandheden kan være virkelig barsk. 

Du fortæller ikke sandheden. Du shamer, vil bare have ret - selvom du tager fejl. 
skrev du enlig ikke også at du ville forlade tråden? Det synes jeg ville være en rigtig god ide. 

LSS skriver:

Enig. Jeg håber Ts er ærlig overfor psykologen. Og at psykologen underretter kommunen om de forhold hun lever i med sine børn. Det er svært at slippe tanken om HVAD og ikke mindst HVORNÅR han gør noget der er endnu værre mod hende (som hun selv frygter) og evt børnene. 

Slap nu af, ingen grund til at ønske hende en underretning. Hun  er tydeligvis klar over at det var en grænse, men vælger at give forholdet en chance. Gid folk gad at stoppe med at banke TS i hovedet hele tiden, i sidste ende er det altså hendes eget valg!! 

Alonebreak skriver:

Slap nu af, ingen grund til at ønske hende en underretning. Hun  er tydeligvis klar over at det var en grænse, men vælger at give forholdet en chance. Gid folk gad at stoppe med at banke TS i hovedet hele tiden, i sidste ende er det altså hendes eget valg!! 

Jeg er enig i, at det er hendes eget valg. Det er bare ikke hendes eget liv, det kun vil gå udover næste gang tingene eskalerer. Det vil også ramme børnene.