CKJ skriver:
Det er flere år siden, jeg besluttede mig for, at den form for ordkløveri gider jeg ikke gå op i. Jeg er også pænt ligeglad med, om folk kalder mig erotisk buttet - jeg vil stadig kalde det småfed og kvabset. Jeg ville aldrig blive stødt over, at jeg ville blive omtalt, som at have spredt ben. Det er jo for pokker bare en talemåde. Det er ordkløveri på allerhøjeste plan - og komplet ligegyldigt for historien.
(Åh, jeg ærgrer mig over, at jeg har så svært ved at slippe denne debat - og alligevel fortsætter jeg!)
Der er også stor forskel på, om du omtaler dog selv som kvabset og småfed, eller om jeg gør det. Den mest direkte sammenligning ville være, hvis du herinde havde lagt et billede op af dig selv i en ny kjole og spurgte til andres mening. Ville du da acceptere, at andre (uden at kende dig og dit noget ukærlige sprogbrug om dig selv) omtalte dig som kvabset og småfed? JEG ville ikke acceptere det på dine vegne. Hvis kjolen ikke klædte dig, skulle man skrive dét: Den klæder dig ikke. Men man skulle holde sig fra værdiladede udtryk som ‘kvabset’. Sådanne udtrykket kunne man nok i øvrigt kalde fatshaming, og det er mange imod.
Om jeg omtaler mig selv som kælling, neger, perker eller lignende, giver ikke andre ret til at intellektualisere over de nedsættende betegnelser og bruge dem mod mig. Du må kalde dig selv småfed - men jeg må ikke. Sorte må kalde sig selv niggere - men jeg må ikke.
TS omtaler sin utroskab som utroskab - hvorfor så nedgøre det? Hun bruger ikke det nedsættende udtryk ‘sprede ben’, det pålægges hun af andre vrede debattører, som muligvis har mere travlt med at se deres egne vrede ord på skrift end at være nysgerrige på den aktuelle problemstilling.
Anmeld
Citér