Abracadabra skriver:
Hvis du har været i et risikoområde (eller i tæt kontakt med en bekræftet coronasmittet) OG har influenzasymptomer MED feber, bør du testes. Foreløbig har du ikke feber. Så bliv hjemme i sofa/seng og se tiden an.
Nu bliver det dig jeg spørger, bare fordi jeg ved du er læge (så fedt at stå på mål for andres udmeldinger og beslutninger bare fordi man er en del af professionen 
).
Jeg har fulgt en del med i den italienske historik (min datter er på udveksling netop i Veneto, så vores øjne har selvsagt været rettet den vej). Der gik der lang tid før man vidste, hvem der kunne være patient 0 (eller 1 synes jeg måske er bedre betegnelse). Måske derfor skete der en stor smittespredning. Man valgte i Italien at pode/teste de fleste med symptomer og fandt derfor også forholdsvis mange meget hurtige, og en del af dem med kun få symptomer (endda nogen uden feber).
Og så bliver jeg forvirret over den danske udmelding om, at vi kun tester/poder de som har været i de berørte områder (og hvad er de berørte områder for alle lande er nu gule, og der er meget få lande der kan melde 0 tilfælde). Så ringer jeg til lægen med tør hoste, feber og muskelømhed, men har ikke været i de røde områder, så får jeg at vide, at jeg skal behandle det som en almindelig virus - ergo jeg kan godt finde på at løbe ned i Føtex og købe ind, jeg kunne følge mine børn i skole (hvis jeg havde børn i institutionsalderen uden tvivl), jeg kunne også finde på hvis feberen lagde sig til et accepteret niveau at tage på arbejde osv. Men potentielt kunne jeg jo være smittet med cororna virus, for potentielt er det muligt, at der er en smittespredning.
Jeg er selv ikke hysterisk eller i panik - jeg er ikke bange for, at min datter får det (kan dog være bange for hendes frygt, hvis hun får det og det at blive isoleret i et alligevel fremmed land). Jeg er ikke bange for at få det selv - men jeg vil nødig være den, der bringer det til skolen, hvor vi har børn med immun defekter, med diabetes, med hjertesygdomme osv. For ikke at tale om min gamle mor, der for 4 år siden var ved at dø pga en kild lungebetændelse.
Så mit spørgsmål, hvordan kan det være man holder (så stædigt) fast i, at det kun er personer der har været i de røde områder eller ved de har haft tæt kontakt med en smittet, der bliver testet. Jeg siger ikke man skal teste alle, men fx var jeg i Krakow i uge 8 (og er ikke syg bare et eksempel), og sad i minibus i 90 minutter hver vej med et italiensk par (vi ved så de fra syd fordi vi kan kende accenten, men det kan alle jo ikke), og kan jo ikke ane om de var smittede. Hvordan kan det være vi i DK er så sparsomme med podning? For er det ikke bedre at lave en podning for meget end en for lidt (og igen skal lægen jo vurdere, hvis man ringer med lidt kriller i halsen, ingen feber og kan tage en løbetur, så skal man nok ikke podes).?
