Min last

*Toffee* skriver:

Jeg synes da det er ærgerligt at du er langhåret, når du helst vil være korthåret og jeg synes det er ærgerligt at han ikke har skæg når han nu gerne vil det. Men det er sådan det fungere hos jer, og det er helt ok  

Vi gør det anderledes og det er også helt ok. 

Men ens lyst til en tatoo eller kort/ langt hår/skæg mm er altså hos mig og mange jeg kender også mindre hvis man ved ens partner hader det.

I min optik handler det om hensyn.

nu bliver jeg lidt nysgerrig.. hvis du så får er impuls om at det ville være fedt med kort hår eller en ny tatoo. Ville du så bare komme hjem og vente på reaktionen efter du havde fået det gjort..?

Smølfine123 skriver:

Men ens lyst til en tatoo eller kort/ langt hår/skæg mm er altså hos mig og mange jeg kender også mindre hvis man ved ens partner hader det.

I min optik handler det om hensyn.

nu bliver jeg lidt nysgerrig.. hvis du så får er impuls om at det ville være fedt med kort hår eller en ny tatoo. Ville du så bare komme hjem og vente på reaktionen efter du havde fået det gjort..?

Ja hvis det er impuls handlinger,  må det være fordi jeg lige gjorde det på vejen. Eller sende et billede eller hvad ved jeg.

Hvis det var noget jeg havde gået at tænkt på over længere tid ville jeg vise ham enten frisuren eller tatoveringen og fortælle ham at det har jeg planlagt at få lavet.

Ingen af de dele er dog aktuelle, men så er der da nok nogle andre ting. 

*Toffee* skriver:

Pointen var såmænd at man ikke kan kræve og bestemme hvad andre skal. Dialog er vejen frem og der er ikke meget dialog i at true med at gå.

Men det jeg prøver på at sige er at hvis han reelt mener at han IKKE vil være sammen med en der ryger og IKKE vil gå på kompromis med dette, så er det jo også fair nok at sige at han vil gå, hvis hun bliver ved? Eller skal han gå på kompromis med sine egne overbevisninger fordi TS vælger at ryge?

Han har jo taget sit valg - han vil ikke være sammen med en der ryger, derfor vil han gå hvis hun fortsætter. Han kunne også have valgt - ligesom jeg har gjort med mit hår og min mand har med sit skæg - at gå på kompromis med sig selv og lade TS ryge, men det har han valgt ikke at gøre.

Nu har TS jo så valget om hun vil fortsætte med at ryge eller om hun vil lade sin mand gå over det.

TS har ret til at lave egne valg, ja, men så må hun jo også stå ved det valg og den konsekvens det har hvis hun vælger at fortsætte med at ryge - også hvis den konsevens er at hendes mand går.

Manden har jo også sin ret til at vælge ikke at være sammen med en ryger, lige så vel som TS har en ret til at ryge.

Jeg synes virkelig at det er meget fair af ham at sige fra og sætte grænser for hvad HAN vil være med til.

ChesireKitty skriver:

Men det jeg prøver på at sige er at hvis han reelt mener at han IKKE vil være sammen med en der ryger og IKKE vil gå på kompromis med dette, så er det jo også fair nok at sige at han vil gå, hvis hun bliver ved? Eller skal han gå på kompromis med sine egne overbevisninger fordi TS vælger at ryge?

Han har jo taget sit valg - han vil ikke være sammen med en der ryger, derfor vil han gå hvis hun fortsætter. Han kunne også have valgt - ligesom jeg har gjort med mit hår og min mand har med sit skæg - at gå på kompromis med sig selv og lade TS ryge, men det har han valgt ikke at gøre.

Nu har TS jo så valget om hun vil fortsætte med at ryge eller om hun vil lade sin mand gå over det.

TS har ret til at lave egne valg, ja, men så må hun jo også stå ved det valg og den konsekvens det har hvis hun vælger at fortsætte med at ryge - også hvis den konsevens er at hendes mand går.

Manden har jo også sin ret til at vælge ikke at være sammen med en ryger, lige så vel som TS har en ret til at ryge.

Jeg synes virkelig at det er meget fair af ham at sige fra og sætte grænser for hvad HAN vil være med til.

Det er det da også, men det er MÅDEN, grænserne bliver lagt på. 

Det JEG synes der mangler i den ligning er KÆRLIGHEDEN. De elsker vel for pokker hinanden, så er kommunikationsformen altså ikke... " Hvis du ryger to cigaretter så går jeg" - "hvis du får en tatovering så går jeg " - "hvis du klipper dig korthåret så går jeg " ect. Det der er underliggende er jo, du skal være som jeg vil have dig, ellers går jeg. Det må være enormt utrygt. 

Måske er det en klichee,  men man skulle jo gerne elske hinanden for den person man er. Måske det ydre er vigtigt i starten,  men det ER forhåbentligt personen bag man forelsker sig i.

Ikke om min mand skulle komme med den sådan en udmelding, så var han på vej ud af døren...

hvad jeg gør som voksen kvinde, skal en anden ikke bestemme..- som sagt, så er jeg voksen og bestemmer selv over min krop... hvad der skal ske med den og det skal min mand ikke have en medbestemmelse på... det er sgu da min krop... jeg skal ikke spørge om lov til noget som helst angående den... og det gælder den anden vej.... er det et misbrug, så er det noget andet, men Hey fordi jeg farver mig lilla, ryger et Par smøger, tager kilo på eller taber dem... så er det dæleme min krop..- thats it.... og gudskelov har jeg en mand med samme holdning og vi lever sammen på 20 år... måske netop fordi vi ikke spørger om lov til alt... 

Smølfine123 skriver:

Men ens lyst til en tatoo eller kort/ langt hår/skæg mm er altså hos mig og mange jeg kender også mindre hvis man ved ens partner hader det.

I min optik handler det om hensyn.

nu bliver jeg lidt nysgerrig.. hvis du så får er impuls om at det ville være fedt med kort hår eller en ny tatoo. Ville du så bare komme hjem og vente på reaktionen efter du havde fået det gjort..?

Jeg må “indrømme” at, jeg er kommet hjem både med en markant anden hårfarve, en tatovering og en ring i navlen uden jeg overhovedet havde nævnt det på forhånd, heldigvis elsker min mand MIG og f.eks ikke min ankel uden en tatovering, eller den (set i bakspejlet) gyselige hårfarve jeg kom hjem med. Vi har også været sammen i rigtig mange år og ved godt at man skal ikke “bestemme” over hinandens udseende. Man må selvfølgelig godt sige, at det synes jeg ikke at er særlig pænt, eller er du sikker på det ( og jeg ville da lige tænke en ekstra gang over det) men hvis jeg f.eks valgte at blive klippet korthåret, så skulle det altså ikke op til afstemning omkring aftensmaden først, hvis han ikke kunne elske og være sammen med mig pga af det, så er der efter min mening noget helt andet galt

Hm, jeg er  (nybagt) mor for 5 mdr siden, og jeg har indimellem røget en cigaret eller 2. Naturligvis udenfor og ikke i nærheden af sønnike. 

 

Min mand har for nylig opdaget dette, og nu har han sagt, at hvis det bliver til en vane, så går han fra mig? Jeg synes godt nok, det er lidt af er udsagn, men han lød desværre ret alvorlig.

kan ikke forstå, hvordan han tror han kan bestemme, hvad jeg laver når jeg er udenfor uden min dreng. Og det er meget få cigaretter jeg har røget.

synes det er noget mærkeligt noget, jeg er ikke afhængig, men gør det indimellem.

 

Det skal siges, at jeg går til psykolog samtaler også. 

Du må gøre op med dig selv om manden eller cigaretterne er vigtigst. Han har jo ret til at sige at han ikke vil være sammen med en ryger. 

Jeg har sagt det samme til min mand, og så stoppede han med det samme. Jeg vil aldrig kunne finde en ryger tiltrækkende. Og sådan er vi forskellige. 

Vi har alle nogle faste grænser, min er blandt andet rygning, min mand må gerne tage 40kg på, blive tatoveret over hele kroppen, få langt hår eller klippe det hele af, det havde ikke rørt mig, men rygning kan jeg bare ikke med. 

Anonym skriver:

Ja okay, er der åbenbart ingen af brugerne herinde der har været så farlige og hensynsløse og røget en cigaret?

Jo da - røg en del inden jeg blev gravid med min første. Og idag ryger jeg når jeg er ude til noget uden børn. Men var jeg sammen med en total anti ryger mand der troede han fik en anti ryger kvinde sp ville jeg droppe de få cigaretter det nu engang handler om. 

Medmindre du ikke vil indrømme at du rent faktisk ryger flere og ikke er i stand til at stoppe 

*Toffee* skriver:

Der er forskel på at vende ting med hinanden og så på at undlade at gøre ting man har lyst til, fordi det ikke behager den anden  

Det er jeg helt enig i. Men de 2 ting hænger typisk sammen for mig.

I vores forhold vælger vi typisk ikke at gøre noget, som den anden finder ubehag ved (mit eget dobbeltmoralske festrygeri undtaget). Først vender vi ting sammen i en god dialog. Så agerer vi på det - ud fra den dialog. 

Vh.

Lje skriver:

Det er jeg helt enig i. Men de 2 ting hænger typisk sammen for mig.

I vores forhold vælger vi typisk ikke at gøre noget, som den anden finder ubehag ved (mit eget dobbeltmoralske festrygeri undtaget). Først vender vi ting sammen i en god dialog. Så agerer vi på det - ud fra den dialog. 

 

Vh.

Jeg tror ikke vi er så langt fra hinanden,  men det skaber forhåbentligt ikke ubehag fordi man klipper sig korthåret eller får en tatovering.