Min last

Smølfine123 skriver:

Jo bestemt... men derfor synes jeg stadigvæk man har en forpligtelse til at tale om tingene og kkke bare sige “du skal acceptere alt jeg gør fordi du elsker mig”.

jeg elsker ham og han elsker mig ... derfor anlægger han ikke er skæg og jeg får ikke en tatoo. Det har vi heller ikke lyst til.

Men når i heller ikke har lyst til det, er det jo ikke et problem. Problemet opstår jo netop hvis det er noget den ene har lyst til at gøre ved sig selv og som den anden af en eller anden grund modsætter sig. 

Det handler ikke om at acceptere alt, men det handler om at acceptere sin kæreste på den måde de er og gør med de ting som omhandler dem selv.

*Toffee* skriver:

Men når i heller ikke har lyst til det, er det jo ikke et problem. Problemet opstår jo netop hvis det er noget den ene har lyst til at gøre ved sig selv og som den anden af en eller anden grund modsætter sig. 

Det handler ikke om at acceptere alt, men det handler om at acceptere sin kæreste på den måde de er og gør med de ting som omhandler dem selv.

Nu var det bare et eksempel.

Men jeg ville altid overveje om min mand ville kunne lide en kjole eller undertøj eller .. før jeg købte den. Og nej jeg behøver ikke sende et billede af en taske for at få den godkendt

Heldigvis er vi enige om de fleste ting... men jeg ville heller aldrig købe en lampe, et tæppe osv uden at vi lige vendte det. 

I det hele taget vender vi mange ting med hinanden. 

Jeg synes betragtningen fra en anden bruger om at man skal kigge på om det betyder mest for en selv at gøre det, end det vil irritere den anden at man gjorde det er en fin overvejelse. Hvem har mest i “klemme” og så finder man jo kompromisser. Man er to i et forhold og det begge skal leve med/ se på osv synes jeg som udgangspunkt at det er godt man er enig om til en vis grad.

Smølfine123 skriver:

Nej hun ryger ikke bare - hun ved at han hader det og hun lyver om at ryge.

det er helt fair når man ikke har indledt et forhold med en ryger at bede personen om st afslutte vanen. Han hader det åbenbart og væmmes ved det. Det er der mange der gør skulle jeg holse og sige

 

Jeg kan sagtens forstå, man beder personen stoppe. Det ville jeg også selv gøre, og det er slet ikke det, der er til debat her. Det er spørgsmålet om at ville afslutte et ægteskab og gøre sit barn til skilsmissebarn på grund af fx cigaretter, der er oppe. Noget med medgang og modgang og hvor meget eller lidt, man vil kæmpe for sin familie, før man går. Hvor meget, man vil acceptere fra sin partner, før man finder det nødvendigt at gå. Jeg kan godt forstå, halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse, hvis fx smugrygning opfattes som en god grund. Man vælger at gifte sig og, endnu vigtigere, få et barn sammen. Kort efter vil man vende det hele ryggen - på grund af smugrygning?

Jeg mener stadigvæk, man har et forklaringsproblem over for sit barn. “Min far forlod min mor, fordi hun begyndte at ryge.” 

Jeg opgav at læse alle kommentarer så undskylder hvis nogen har svaret det samme! 

Jeg opgav at læse alle kommentarer fordi jeg blev irriteret over alle de hellige kommentarer omkring rygning.. Vi har alle laster; nogen ryger, nogen drikker alkohol, nogen spiser chokolade.. alle laster der er farlige på hver deres måde!

jeg tænker at han er bekymret for at du bliver afhængig og begynder at ryge hver dag. Hvis du aldrig har gjort det kan jeg måske godt forstå at det er en deal-breaker for ham. Men hvis du kun ryger et par cigaretter når du er ude med veninderne synes jeg at det kan sidestilles med at drikke et par øl.. dem der drikker et par glas vin med veninderne er heller ikke afhængige.. og hvorfor gør de det så? Tja lidt som rygningen for dig.. at nyde noget man ikke gør hver dag. 

Synes bare du skal gøre det klart at det jo kun er til “fester” og du ikke har tænkt dig at starte op på det hver dag. Prøv at sammenligne det med at hvordan han ville have det med hvis du sagde at hvis han drikker et par øl til en fodboldkamp går du fra ham.

kan slet ikke se hvordan det at du går til psykolog har noget med dette at gøre?!!

håber du ignorer alle de dumme kommentarer og får en god snak om din mand.

Anonym skriver:

Jeg opgav at læse alle kommentarer så undskylder hvis nogen har svaret det samme! 

Jeg opgav at læse alle kommentarer fordi jeg blev irriteret over alle de hellige kommentarer omkring rygning.. Vi har alle laster; nogen ryger, nogen drikker alkohol, nogen spiser chokolade.. alle laster der er farlige på hver deres måde!

jeg tænker at han er bekymret for at du bliver afhængig og begynder at ryge hver dag. Hvis du aldrig har gjort det kan jeg måske godt forstå at det er en deal-breaker for ham. Men hvis du kun ryger et par cigaretter når du er ude med veninderne synes jeg at det kan sidestilles med at drikke et par øl.. dem der drikker et par glas vin med veninderne er heller ikke afhængige.. og hvorfor gør de det så? Tja lidt som rygningen for dig.. at nyde noget man ikke gør hver dag. 

Synes bare du skal gøre det klart at det jo kun er til “fester” og du ikke har tænkt dig at starte op på det hver dag. Prøv at sammenligne det med at hvordan han ville have det med hvis du sagde at hvis han drikker et par øl til en fodboldkamp går du fra ham.

kan slet ikke se hvordan det at du går til psykolog har noget med dette at gøre?!!

håber du ignorer alle de dumme kommentarer og får en god snak om din mand.

 

Okay..

ja vil sige, at min partner gør et Par ting, som jeg faktisk ikke bryder mig om, men som jeg accepteret alligevel. Men hans vaner vedrører andre mennesker.. og det gør min ikke :-) 

Han skal blande sig udenom når det er festrygning

Anonym skriver:

Hm, jeg er  (nybagt) mor for 5 mdr siden, og jeg har indimellem røget en cigaret eller 2. Naturligvis udenfor og ikke i nærheden af sønnike. 

 

Min mand har for nylig opdaget dette, og nu har han sagt, at hvis det bliver til en vane, så går han fra mig? Jeg synes godt nok, det er lidt af er udsagn, men han lød desværre ret alvorlig.

kan ikke forstå, hvordan han tror han kan bestemme, hvad jeg laver når jeg er udenfor uden min dreng. Og det er meget få cigaretter jeg har røget.

synes det er noget mærkeligt noget, jeg er ikke afhængig, men gør det indimellem.

 

Det skal siges, at jeg går til psykolog samtaler også. 

Hvorfor i alverden har du skjult det for ham ? - det virker da noget teenageagtigt.

Hvorfor i alverden har du skjult det for ham ? - det virker da noget teenageagtigt.

Fordi han ellers bliver pisse sur.

og jeg tænkte jeg kunne stoppe, men jeg skal have den ene om dagen.

han er ikke min far

Anonym skriver:

Fordi han ellers bliver pisse sur.

og jeg tænkte jeg kunne stoppe, men jeg skal have den ene om dagen.

han er ikke min far

Altså hvis han fra starten har regnet med, at han havde en røgfri kæreste, så kan jeg da godt forstå, at han er utilfreds.

Anonym skriver:

Okay..

ja vil sige, at min partner gør et Par ting, som jeg faktisk ikke bryder mig om, men som jeg accepteret alligevel. Men hans vaner vedrører andre mennesker.. og det gør min ikke :-) 

Han skal blande sig udenom når det er festrygning

Du er jo ikke festryger, hvis du ryger hver dag.

Lje skriver:

Det handler ikke om at få lov af sin mand. Der handler om dialogen, kommunikationen, glæden ved at glæde sin partner og påskyndelsen af hinanden og hinandens meninger. 

 

Min mand elsker (blandt meget) mit hår, mine bryster og mine øjne. Men min tatovering på anklen hader han. Så hvis jeg overvejede at blive kronraget, få mine bryster gjort mindre/større, få kontaktlinser med farve eller en ny tatovering, så ville jeg da vende det med ham. I respekten for vores kærlighed. Til gengæld anlagde han skæg for min skyld (og er siden blevet glad for det). Der er intet milimeterdemokrati men vi sætter simpelthen bare pris på hinanden. 

 

Vh.

 

Så enig.

Jeg synes godt nok, det er totalt barnlig trodsighed, at "jeg har ret til at ryge, få en tatovering, klippe håret af, og du skal bare acceptere det, for du elsker mig jo".

Det er vel ganske normalt respekt, at man taler om tingene - og f.eks. giver udtryk for, at man ikke bryder sig om tatoveringer, at man er vild med sin kærestes lange hår - eller hvad det nu handler om.

Jeg ville da aldrig farve håret pink, hvis jeg ved, at min kæreste ikke kan lide det. 

Og engang imellem må man da godt hoppe i det lækre undertøj, selvom et par mormortrusser måske er mere behagelige.

Man må da gerne gøre noget for at glæde hinanden. Og undlade at gøre noget, som den anden hader.