Min last

Smølfine123 skriver:

Nu er det vel ikke et spørgsmål om kontrol ligefrem. Jeg bryder mig heller ikke om tatoveringer.. 

jeg ville da også synes det var ærgeligt hvis min mand lige pludseligt gjorde det eller sagde at nu ville han bare gøre det.

Du kan godt holde benhårdt på din ret. Jeg har også ret til at  klippe mig karseklippet gå i jokkingdragt hver dag, tage 20 kg på og begynde at ryge. Men så må man også acceptere at man ikke er lige så sexet eller attraktiv at være sammen med. Jeg taler med min mand, ville aldrig få klippet håret kort uden at han var indforstået. Ej heller da få en tatovering. Det skal han jo se på og have sex med- forstå mig ret.

du lyder lidt som om at du gerne vil bestemme og prøve grænser af for tiden. 

Du ville simpelthen spørge din mand om lov til at klippe dig korthåret? Men hvorfor?? Det er da dit hår!

Mon ikke din mand ville elske dig alligevel,  selvom du fik en tatovering,  tog 20 kg eller blev korthåret. Men at spørge om lov til det, nej,  du er da et selvstændigt menneske. 

Anonym skriver:

Hm, jeg er  (nybagt) mor for 5 mdr siden, og jeg har indimellem røget en cigaret eller 2. Naturligvis udenfor og ikke i nærheden af sønnike. 

 

Min mand har for nylig opdaget dette, og nu har han sagt, at hvis det bliver til en vane, så går han fra mig? Jeg synes godt nok, det er lidt af er udsagn, men han lød desværre ret alvorlig.

kan ikke forstå, hvordan han tror han kan bestemme, hvad jeg laver når jeg er udenfor uden min dreng. Og det er meget få cigaretter jeg har røget.

synes det er noget mærkeligt noget, jeg er ikke afhængig, men gør det indimellem.

 

Det skal siges, at jeg går til psykolog samtaler også. 

Jeg synes det er en voldsom udmeldelse og mener generelt ikke det burde være nødvendigt at true på en sådan måde. 

Jeg havde sagt jeg aldrig skulle være sammen med en ryger,  som i ALDRIG. Nu er det bare sådan ar ham der har vist sig at være manden i mit liv, ja han ryger. Det er ham jeg elsker,  så det kan bare ikke være anderledes,  tilgengæld så gør han det kun udenfor. For nylig har han også ytret ønske om at stoppe, og det kan jeg selvfølgelig kun bakke op om. Men det er kommet fra ham selv,  det er ikke et krav jeg nogensinde ville stille. Og det synes jeg heller ikke jeg har ret til. Ligeledes kan min kæreste heller ikke bestemme hvilke vaner jeg har og hvordan jeg skal se ud. 

Vi er gode til at tale sammen og vi respektere hinanden for dem vi er. Vi kan sagtens sige til hinanden hvis der er noget vi synes er træls og sådan skal det også være.

*Toffee* skriver:

Du ville simpelthen spørge din mand om lov til at klippe dig korthåret? Men hvorfor?? Det er da dit hår!

Mon ikke din mand ville elske dig alligevel,  selvom du fik en tatovering,  tog 20 kg eller blev korthåret. Men at spørge om lov til det, nej,  du er da et selvstændigt menneske. 

Ja jeg er et selvstændigt menneske, men jeg sætter pris og vægter min mands holdninger. Og det er heldigvis også det jeg får igen fra ham.

Ja - jeg ville da tale med min mand hvis jeg overvejede kort hår. Det ville være en drastisk ændring af mit udseende - jeg har forholdvist langt hår. Jeg ville da heller ikke sætte pris på hvis han anlagde fuldskæg uden at tale med mig om det. Her er der ingen der giver hinanden “lov”. Vi snakker og når til beslutninger vi begge synes om. Og ja - her er der jo så også tale om kompromisser en gang imellem.

man skal tale om tingene - det virker i hvert fald her 

*Toffee* skriver:

Du ville simpelthen spørge din mand om lov til at klippe dig korthåret? Men hvorfor?? Det er da dit hår!

Mon ikke din mand ville elske dig alligevel,  selvom du fik en tatovering,  tog 20 kg eller blev korthåret. Men at spørge om lov til det, nej,  du er da et selvstændigt menneske. 

Jeg tænker at det er almindeligt at tage hensyn til ens partners preferencer og ønsker, når man er et par. Jeg klipper heller ikke mit hår kort, selvom jeg egentlig foretrækker det sådan, fordi jeg ved at min mand foretrækker langt hår. Hvis langt hår virkelig var et problem for mig, så ville jeg klippe det alligevel, men jeg ville snakke med min mand om det først - ikke spørge om lov, men snakke med ham om det, så han forstår hvorfor jeg føler det en nødvendighed at klippe mit hår kort.

Det handler ikke om at adlyde eller føje ham, men blot om at jeg gerne vil gøre noget godt for ham for at gøre ham glad og tilfreds og fordi jeg selvfølgelig gerne vil være "pæn" for ham

På samme måde barberer han sig også, selvom han foretrækker at have skæg, fordi han ved at jeg helst vil have ham glatbarberet.

Til TS:

Man skal ikke true med noget man ikke mener. Så hvis han ikke reelt finder rygning så forfærdeligt at han rent faktisk vil forlade dig (hvilket du kan læse i denne tråd at der faktisk er flere der føler sådan), så skal han ikke true med det. Men hvis han faktisk mener det, er det jo reelt nok og så er det du har et valg at tage. Din mand eller din smøger?

Jeg sagde også engang til min mand at hvis han ikke kunne finde ud af komme hjem i en ordenlig tid, i stedet for hver dag at skulle drikke øller med hans kollegaer efter arbejde, så kunne han lige så godt lade være med at komme hjem, fordi jeg ikke ville finde mig i det. Han valgte (heldigvis) mig og børnene frem for øllerne med kollegaerne. Han får stadig en øl en gang imellem, og det er også okay, men jeg vil ikke have at han gør det hver dag. Og jeg ser det ikke som at jeg kontrollere ham, men bare sætter grænserne for hvad JEG vil finde mig i.

*Toffee* skriver:

Du ville simpelthen spørge din mand om lov til at klippe dig korthåret? Men hvorfor?? Det er da dit hår!

Mon ikke din mand ville elske dig alligevel,  selvom du fik en tatovering,  tog 20 kg eller blev korthåret. Men at spørge om lov til det, nej,  du er da et selvstændigt menneske. 

Det handler ikke om at få lov af sin mand. Der handler om dialogen, kommunikationen, glæden ved at glæde sin partner og påskyndelsen af hinanden og hinandens meninger. 

Min mand elsker (blandt meget) mit hår, mine bryster og mine øjne. Men min tatovering på anklen hader han. Så hvis jeg overvejede at blive kronraget, få mine bryster gjort mindre/større, få kontaktlinser med farve eller en ny tatovering, så ville jeg da vende det med ham. I respekten for vores kærlighed. Til gengæld anlagde han skæg for min skyld (og er siden blevet glad for det). Der er intet milimeterdemokrati men vi sætter simpelthen bare pris på hinanden. 

Vh.

Smølfine123 skriver:

Ja jeg er et selvstændigt menneske, men jeg sætter pris og vægter min mands holdninger. Og det er heldigvis også det jeg får igen fra ham.

Ja - jeg ville da tale med min mand hvis jeg overvejede kort hår. Det ville være en drastisk ændring af mit udseende - jeg har forholdvist langt hår. Jeg ville da heller ikke sætte pris på hvis han anlagde fuldskæg uden at tale med mig om det. Her er der ingen der giver hinanden “lov”. Vi snakker og når til beslutninger vi begge synes om. Og ja - her er der jo så også tale om kompromisser en gang imellem.

man skal tale om tingene - det virker i hvert fald her 

 

Så grundlæggende giver i hinanden lov  Men det er da også helt ok. 

Vi taler i den grad sammen herhjemme og det er også helt ok at man selvfølgelig har noget man foretrækker, men vi er også selvstændige individer der har en holdning til hvordan vi selv vil se ud. 

*Toffee* skriver:

Jeg synes det er en voldsom udmeldelse og mener generelt ikke det burde være nødvendigt at true på en sådan måde. 

 

Jeg havde sagt jeg aldrig skulle være sammen med en ryger,  som i ALDRIG. Nu er det bare sådan ar ham der har vist sig at være manden i mit liv, ja han ryger. Det er ham jeg elsker,  så det kan bare ikke være anderledes,  tilgengæld så gør han det kun udenfor. For nylig har han også ytret ønske om at stoppe, og det kan jeg selvfølgelig kun bakke op om. Men det er kommet fra ham selv,  det er ikke et krav jeg nogensinde ville stille. Og det synes jeg heller ikke jeg har ret til. Ligeledes kan min kæreste heller ikke bestemme hvilke vaner jeg har og hvordan jeg skal se ud. 

Vi er gode til at tale sammen og vi respektere hinanden for dem vi er. Vi kan sagtens sige til hinanden hvis der er noget vi synes er træls og sådan skal det også være.

Jeg synes så til gengæld også at der er stor forskel på at finde sammen med én der i forvejen ryger og så derefter at kræve at personen stoppede med det og så at sige til ens partner som har røget i smug (og man derfor ikke har vidst at personen røg) at denne skal stoppe.

I første scenarie har man valgt en ryger til, velvidende om at denne røg.

I andet scenarie tror man at man har valgt en ikke-ryger til, fordi personen ikke har fortalt om sin vane.

Hvis man virkelig hader rygning, så kan man jo vælge at lade være med at finde sammen med en ryger og så synes jeg faktisk også at det er reelt nok at ville forlade en der så har smugrøget/begynder at ryge.

ChesireKitty skriver:

Jeg tænker at det er almindeligt at tage hensyn til ens partners preferencer og ønsker, når man er et par. Jeg klipper heller ikke mit hår kort, selvom jeg egentlig foretrækker det sådan, fordi jeg ved at min mand foretrækker langt hår. Hvis langt hår virkelig var et problem for mig, så ville jeg klippe det alligevel, men jeg ville snakke med min mand om det først - ikke spørge om lov, men snakke med ham om det, så han forstår hvorfor jeg føler det en nødvendighed at klippe mit hår kort.

Det handler ikke om at adlyde eller føje ham, men blot om at jeg gerne vil gøre noget godt for ham for at gøre ham glad og tilfreds og fordi jeg selvfølgelig gerne vil være "pæn" for ham

På samme måde barberer han sig også, selvom han foretrækker at have skæg, fordi han ved at jeg helst vil have ham glatbarberet.

 

Til TS:

Man skal ikke true med noget man ikke mener. Så hvis han ikke reelt finder rygning så forfærdeligt at han rent faktisk vil forlade dig (hvilket du kan læse i denne tråd at der faktisk er flere der føler sådan), så skal han ikke true med det. Men hvis han faktisk mener det, er det jo reelt nok og så er det du har et valg at tage. Din mand eller din smøger?

Jeg sagde også engang til min mand at hvis han ikke kunne finde ud af komme hjem i en ordenlig tid, i stedet for hver dag at skulle drikke øller med hans kollegaer efter arbejde, så kunne han lige så godt lade være med at komme hjem, fordi jeg ikke ville finde mig i det. Han valgte (heldigvis) mig og børnene frem for øllerne med kollegaerne. Han får stadig en øl en gang imellem, og det er også okay, men jeg vil ikke have at han gør det hver dag. Og jeg ser det ikke som at jeg kontrollere ham, men bare sætter grænserne for hvad JEG vil finde mig i.

Jeg synes da det er ærgerligt at du er langhåret, når du helst vil være korthåret og jeg synes det er ærgerligt at han ikke har skæg når han nu gerne vil det. Men det er sådan det fungere hos jer, og det er helt ok  

Vi gør det anderledes og det er også helt ok. 

Lje skriver:

Det handler ikke om at få lov af sin mand. Der handler om dialogen, kommunikationen, glæden ved at glæde sin partner og påskyndelsen af hinanden og hinandens meninger. 

 

Min mand elsker (blandt meget) mit hår, mine bryster og mine øjne. Men min tatovering på anklen hader han. Så hvis jeg overvejede at blive kronraget, få mine bryster gjort mindre/større, få kontaktlinser med farve eller en ny tatovering, så ville jeg da vende det med ham. I respekten for vores kærlighed. Til gengæld anlagde han skæg for min skyld (og er siden blevet glad for det). Der er intet milimeterdemokrati men vi sætter simpelthen bare pris på hinanden. 

 

Vh.

 

Der er forskel på at vende ting med hinanden og så på at undlade at gøre ting man har lyst til, fordi det ikke behager den anden  

ChesireKitty skriver:

Jeg synes så til gengæld også at der er stor forskel på at finde sammen med én der i forvejen ryger og så derefter at kræve at personen stoppede med det og så at sige til ens partner som har røget i smug (og man derfor ikke har vidst at personen røg) at denne skal stoppe.

I første scenarie har man valgt en ryger til, velvidende om at denne røg.

I andet scenarie tror man at man har valgt en ikke-ryger til, fordi personen ikke har fortalt om sin vane.

Hvis man virkelig hader rygning, så kan man jo vælge at lade være med at finde sammen med en ryger og så synes jeg faktisk også at det er reelt nok at ville forlade en der så har smugrøget/begynder at ryge.

Pointen var såmænd at man ikke kan kræve og bestemme hvad andre skal. Dialog er vejen frem og der er ikke meget dialog i at true med at gå.