Min last

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå ham. Men for mig ville rygningen reelt være lidt ligegyldigt. Det var mere at det var blevet holdt skjult, for hvad ville min partner så ellers holde skjult for mig? Prøv at snakke med ham om det er rygningen eller at du har skjult det?

En blanding, men mest rugningen har han sagt 

Anonym skriver:

Ja okay, er der åbenbart ingen af brugerne herinde der har været så farlige og hensynsløse og røget en cigaret?

Nu ignorerede du mit indlæg. 

Men jo jeg siger netop det er noget fis og det kun er vreden og skuffelsen jeg forstår fordi du har holdt det hemmeligt. 

Jeg har selv været ryger. Men har ikk holdt det hemmeligt andet end i teenage årene hvor jeg startede og skjulte det for mine forældre 

Ja okay, er der åbenbart ingen af brugerne herinde der har været så farlige og hensynsløse og røget en cigaret?

Bare fordi du ikke bliver klappet på ryggen, betyder det ikke, at ingen har røget før. Folk undrer sig bare over, at du har smugrøget, løjet om det og så derefter undres over, din mand reagerer. Selvom jeg er helt enig med mange i, at trusler mellem voksne mennesker virker ret barnligt og uværdigt. Måske I har lidt arbejde omkring kommunikation og kommunikationsformen også?

Nuvel, jeg elsker også at ryge smøger, når jeg drikker øl på brune værtshuse med lige præcis én ekspicit vennegruppe (et par gange om året. Alle har småbørn og trætte). Konsekvensen er dog, at jeg tager alt mit tøj af i vores entré -> direkte i vaskemaskinen og i bad med mig. Uanset hvor festlig jeg ellers er, når jeg kommer hjem. Og det sker kun i weekender hvor vores søn er hos mormor og morfar.

Min mand hader jeg ryger. Hans far døde af lungekræft. Delvist pga. rygning. Han var ret spids i sin udmelding omkring min (hyppigere) festrygning, da vi mødtes. Det var dog et ret nemt tilvalg af ham og drastisk nedskæring af festsmøgerne. Intellektuelt ved jeg godt, og er enig i, at rygning er søm til kisten. Jeg flytter mig på gaden, hvis jeg går bag en ryger og jeg stempler forældre, der ryger ved deres børn, som dårlige mennesker. Og jeg ville ALDRIG kunne være kæreste med en ryger. Jeg har valgt fra på den bekostning tidligere. Så ja, hurra for dobbeltmoralen i mit tilfælde.

Men jeg forstår godt din mand. Dels løgnen og dels selve handlingen, hvor du også overfører konsekvensen til dit barn. Hvis min mand havde sagt noget tilsvarende til mig, så røg jeg ikke de 2 weekender om året. Det er han for vigtig til. Og min familie er for vigtig. 

Hvorfor stopper du ikke bare? Det er 2 smøger om dagen. Det menneske, du har valgt som far til dit barn, afskyr tydeligvis vanen så meget, at han vil bryde sin familie op for, at du stopper. Det synes jeg ærligt, du skal respektere. Og sige undskyld for løgnen. 

Vh.

Jeg forstår nu godt, at du er temmelig forbavset over hans trusler - jeg synes det er en helt hen i vejret måde, han kommunikerer på. Den slags trusler og kontrol mellem voksne mennesker i et forhold, har jeg svært ved at se det konstruktive i.

Når det er sagt, har jeg også svært ved at forstå, at du går og skjuler den slags. Du er som du er - din last er din last - om du er afhængig eller ej er for så vist uvedkommende, det samme er forklaringerne på hvorfor - faktum er at du lige nu ryger en smøg i ny og næ, og det må du jo stå ved?

Jeg var “hverdagsryger” som teenager - og inden jeg fik børn røg jeg nu og da, til fester mv. Nu er jeg gravid - men jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig, at jeg har røget mit livs sidste smøg. At der ikke skulle kunne falde en enkelt en af (okay 10) under en festival til sommer eller lignende. Det er mit valg. Det er ikke verdens mest fornuftige valg, men det er stadig mit valg. Og det hverken kan eller skal min partner kontrollere - med skilsmisse eller andre midler. Det kunne han nu såmænd heller ikke finde på.

Går han mon også fra dig, hvis du en dag får en fartbøde? Spiser lidt for meget rødt kød? 

Mon ikke du skal have sat manden ned til en bedre og mere konstruktiv snak om, hvirdan I hver især har det og hvorfor det hele er kørt op i en spids? 

Tro ikke man som ryger eller tidligere ryger hel kan forestille sig hvilken aversion eller had man kan have til cigaretter som ikke-ryger.

Det er næsten ikke noget værre min mand kunne sige der var værre end at han var begyndt at ryge. 

Måden din mand siger det på er ukonstruktiv. Men faktum er at ret mange ikke rygere ikke kan se sig selv leve med rygere og på sigt vil gå videre hvis det bliver en vane. Det ville jeg. Jeg ville forsøge at hjælpe og understrege behovet for at vanen blev sluttet ... men ærligt - jeg ville ikke forblive gift med en der røg i længden. Så det din mand siger er for at understrege alvoren i hans aversion.

Stop mens du kan og lev længere...det er ikke det værd for familielivet og du lærer heller ikke dit barn at rygning er ok.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg forstår nu godt, at du er temmelig forbavset over hans trusler - jeg synes det er en helt hen i vejret måde, han kommunikerer på. Den slags trusler og kontrol mellem voksne mennesker i et forhold, har jeg svært ved at se det konstruktive i.

Når det er sagt, har jeg også svært ved at forstå, at du går og skjuler den slags. Du er som du er - din last er din last - om du er afhængig eller ej er for så vist uvedkommende, det samme er forklaringerne på hvorfor - faktum er at du lige nu ryger en smøg i ny og næ, og det må du jo stå ved?

Jeg var “hverdagsryger” som teenager - og inden jeg fik børn røg jeg nu og da, til fester mv. Nu er jeg gravid - men jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig, at jeg har røget mit livs sidste smøg. At der ikke skulle kunne falde en enkelt en af (okay 10) under en festival til sommer eller lignende. Det er mit valg. Det er ikke verdens mest fornuftige valg, men det er stadig mit valg. Og det hverken kan eller skal min partner kontrollere - med skilsmisse eller andre midler. Det kunne han nu såmænd heller ikke finde på.

Går han mon også fra dig, hvis du en dag får en fartbøde? Spiser lidt for meget rødt kød? 

Mon ikke du skal have sat manden ned til en bedre og mere konstruktiv snak om, hvirdan I hver især har det og hvorfor det hele er kørt op i en spids? 

Så meget enig! Faktisk vil jan også kontrollere hvorvidt jeg får en tatovering mere end den ene jeg har, osv osv.

jeg ville aldrig stille sådanne trusler mod ham. Jeg mener kommunikation er vejen frem.

hvad hvis jeg er til fest og ryger? Og ikke kommer hjem men overnatter ude.

Nu siger du jo, at vejen frem er kommunikation. 

Men det gør DU jo faktisk ikke TS. 

Du løj og holdt set skjult for din mand. Så det med kommunikation - der skal du nok lige se ind ad først. :-) 

Jeg synes også, at han udmelding er meget voldsom. Men sat i kontekst med at du har løjet og røget (som han hader). Så kan jeg godt forstå, at han føler sig nødsaget til at gøre et stort nummer ud af det. 

Det lader til, at I er meget dysfunktionelle i jeres kommunikation med løgn og forbud. Hvor er respekten og kommunikationen? :-)

Anonym skriver:

Så meget enig! Faktisk vil jan også kontrollere hvorvidt jeg får en tatovering mere end den ene jeg har, osv osv.

 

jeg ville aldrig stille sådanne trusler mod ham. Jeg mener kommunikation er vejen frem.

hvad hvis jeg er til fest og ryger? Og ikke kommer hjem men overnatter ude.

Nu er det vel ikke et spørgsmål om kontrol ligefrem. Jeg bryder mig heller ikke om tatoveringer.. 

jeg ville da også synes det var ærgeligt hvis min mand lige pludseligt gjorde det eller sagde at nu ville han bare gøre det.

Du kan godt holde benhårdt på din ret. Jeg har også ret til at  klippe mig karseklippet gå i jokkingdragt hver dag, tage 20 kg på og begynde at ryge. Men så må man også acceptere at man ikke er lige så sexet eller attraktiv at være sammen med. Jeg taler med min mand, ville aldrig få klippet håret kort uden at han var indforstået. Ej heller da få en tatovering. Det skal han jo se på og have sex med- forstå mig ret.

du lyder lidt som om at du gerne vil bestemme og prøve grænser af for tiden. 

Anonym skriver:

Hm, jeg er  (nybagt) mor for 5 mdr siden, og jeg har indimellem røget en cigaret eller 2. Naturligvis udenfor og ikke i nærheden af sønnike. 

 

Min mand har for nylig opdaget dette, og nu har han sagt, at hvis det bliver til en vane, så går han fra mig? Jeg synes godt nok, det er lidt af er udsagn, men han lød desværre ret alvorlig.

kan ikke forstå, hvordan han tror han kan bestemme, hvad jeg laver når jeg er udenfor uden min dreng. Og det er meget få cigaretter jeg har røget.

synes det er noget mærkeligt noget, jeg er ikke afhængig, men gør det indimellem.

 

Det skal siges, at jeg går til psykolog samtaler også. 

Jeg forstår ikke din mands reaktion, syntes faktisk det er lidt ude af probationer. Gå fra dig ligefrem? Man skulle tro du havde gjort noget kriminelt. Du står ikke til ansvar overfor ham, og kan ikke se det er et tillidsbrud at du har røget, du er en voksen kvinde med fri vilje, og skal man virkelig afraporterer ALT i et forhold. Nej tak, hvis du spørger mig. At han ikke vil være sammen med en som ryger en cigaret i ny og næ, det er jo i og for sig fair nok, men hvad er det næste han ikke accepterer og skal bestemme? Hvis min mand havde sagt sådan til mig, så tror jeg det var lige før jeg havde ladet ham gå, for den trang til at bestemme og opstille regler det kunne jeg ikke leve med. Og nej jeg ryger IKKE! Men slap nu lige lidt af, det er jo ikke fordi du har stået og røget dit barn ind i hovedet. Syntes faktisk overhovedet ikke du har gjort noget forkert. 

Rygning er skadeligt ja, og er bestemt ikke sundt, det tror jeg alle ved sine fulde fem er klar over, og det bedste for dig ville være at droppe de cigaretter fuldstændig. Men det ved du jo godt selv klar over går jeg ud fra. Syntes nogle folk er alt for hysteriske omkring rygning. Så længe der tages hensyn til ikke-rygerne, så må folk da selvom deres last. 

Jeg kan godt forstå du er lidt forbavset over sådan en udmelding fra din mand. 

Anonym skriver:

Så meget enig! Faktisk vil jan også kontrollere hvorvidt jeg får en tatovering mere end den ene jeg har, osv osv.

 

jeg ville aldrig stille sådanne trusler mod ham. Jeg mener kommunikation er vejen frem.

hvad hvis jeg er til fest og ryger? Og ikke kommer hjem men overnatter ude.

Men du kommunikere jo netop ikke?

Du holder det skjult for din mand som en anden teenager  og måske er det det han reagere på?

Man kan sige så meget dumt når man er skuffet.

Og jeg forstår godt din mand er skuffet over du ikke taler med ham....