Anonym skriver:
Kan man se sit barn i øjnene og sige “Jeg forlod din mor og gjorde dig til skilsmissebarn, fordi hun røg i smug?”
Jeg forstår ikke, nogen kan opfatte det som så frygteligt, at de er parat til at smide et ægteskab og en familie ud.
Den kan jo så også vendes om - kan TS se sit barn i øjnene og sige, at hun valgte cigaretterne over forholder til far? Det er jo sådan set et valg de begge har. Hvis det betyder meget for manden og TS, som hun selv siger, ikke er afhængig, forstår jeg ikke, at det er så vigtigt at holde på sin ret for at kunne ryge..
Jeg ville ikke acceptere, at min mand begyndte at ryge fast. For mig er det en stor ting og det ved han. Til en fest af og til kan jeg acceptere, for så er det alligevel ikke værre, men ikke fast. Nu deler vi så også der synspunkt, han har mistet flere (storrygende) familiemedlemmer til kræft, så jeg tænker aldrig vi kommer til at stå i den situation. Selvfølgelig ville vi have en dialog om det, hvis det blev aktuelt, men lige her står jeg altså fast - jeg ville se det som at min mand fravalgte livet med mig, hvis han syntes, det betød mere, at stå på sin ret til at ryge cigaretter 
Anmeld
Citér