Anonym skriver:
Enig i flere af pointerne. Og fedt du også arbejder med din jalousi..
Problemet er jo bare at jeg ikke vil skændes med ham. Og det GØR vi, hvis jeg flere gange nævner det med mine følelser omkring webcam kiggeri osv foran mig. sidst så endte han med at gå ud af døren på job uden af sige farvel eller noget. FORDI han synes jeg kører i det samme. Men jeg synes jeg er god til at hive op i de sværere emner, fx manglende lyst og gnist i vores sexliv. Men han synes åbenbart det er meget ubehageligt når vi snakker om de sværerer ting.
Han vil jo bare have vi skal hurtigt over de her ting. Så derfor føler jeg jo at jeg arbejder alene med det.. JEG vil gerne at vi er fælles. og tro mig, jeg kommer ikke med hentydninger mere. Jeg ÅBNER munden, men det tror jeg ikke passer ham, eftersom jeg altid bare har fundet mig i alt. selv da han havde gang i sex snap med sin x kæreste. Har tilgivet flere ting, som jeg ikke har glemt dog. Men han er blevet tilgiviet.
Han siger jeg må snakke med en psykolog. Forstår ik hvorfor han ik kan snakke, kan ikke se hvor han har det fra. Hans familie er meget åbne..
Mange mænd bryder sig ikke om at snakke om de samme ting igen og igen..
Min kæreste er på præcis samme måde.. Jeg er meget jaloux omkring hans ene veninde, og er du vimmer vi har haft snakket om hende til uendeligheder!!! Hvad gang jeg har snakket om hende, så blev han pisse sur og irriteret, og vi blev nogle gange dødeligt uvenner og skulle have en times pause fra hinanden (nogle har brug for mere end en time), før vi kunne snakke om tingene igen stille og roligt..
Men som han flere gange har sagt "jeg ved godt, at du har det sådan her, og jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan for at tage hensyn, men jeg er ved at brække mig over, at vi hele tiden skal snakke om det".. Og så har jeg sagt "jeg ved godt, at du er ved at brække dig over det, og det er jeg også nogle gange selv, og jeg ved godt, at du gør alle de her ting, og jeg er SÅ taknemmelig for, at du finder dig i min sindssyge og rent faktisk tager hensyn.. MEN jeg har brug for at snakke om det, for hvis jeg ikke snakker om det, når jeg bliver usikker og jaloux, så ender jeg med at blive sur og bitter, og det går udover dig og vores forhold".. Og så forstår han godt, at jeg lige har brug for at komme ud med det..
Nogle gange har jeg også snakket med min veninde om det i stedet for at tage hensyn til ham.. Og gæt engang.. Vi snakker ikke særlig meget om det mere, for jeg har efterhånden fået det ud af verden og ud af mit hoved i samarbejde med min kæreste..!
Ja I bliver uvenner og skændes, og så må I gøre det engang imellem.. Jeg og min kæreste hader også at skændes, men det har vi alligevel gjort en del gange (dog uden at råbe), og som sagt så holder vi lige en halv eller hel times pause, når følelserne bliver for meget, så vi netop ikke ender med at råbe af hinanden og sige ting, som vi fortryder..
Og ærlig talt så ville jeg også råde dig til en psykolog, så du kan få nogle redskaber, og forstå dine tanker og følelser.. Det har hjulpet mig SÅ meget med psykolog, og det har hjulpet min kæreste til at forstå mig, og derved tage hensyn til mig, for nu er jeg ikke bare pisse hysterisk og kommer med urimelige krav.. Nej nu kommer jeg faktisk og fortæller, HVORFOR jeg gør de og de ting, og føler de og de ting, og at jeg har brug for hans hjælp til det og det og på den og den måde..
