Vold i børnehaven

Jeg vil også sige. At der vil altid være et miljøbidrag til psykiske vanskeligheder. MEN! Man er nødt til at skille tingene ad. Fx når nu det skrives i tråden, at ressourcesvaghed hænger sammen med ADHD. Så er man altså lige nødt til at udpensle, hvad man mener. Hvorfor man mener, at det hænger sammen. Ressourcesvag som i manglende økonomiske ressourcer? Fraværende forældre, der har en ringe tilknytning til deres barn? Forældre der mangler netværk, men selv er involveret?

For det er selvfølgelig klart, at taler vi forældre der har ringe indføling med deres barn, så vil det hurtigt så en betydning. Men taler vi ressourcesvage som i mangel på økonomiske og netværksmæssige ressourcer, betyder det ikke bidrage til udviklingen af psykisk lidelse, hvis forældrene selv er involverede og indfølende forældre, der tilgodeser barnets behov og har sikker tilknytning.

For hvis det er tilfældet, i hvor høj grad er det så overhovedet relevant at snakke om ressourcestyrke i denne debat? Hvis det er tilfældet, er det så fair at klandre forældrene og begynde at tale om skyld, når barnet har det svært? Hvad hjælper det, ud over det hurtigt bliver til klikedannelse og hetz?

Det er også bare så vigtigt at nuancere, fordi det skaber alle mulige problemer, hvis den gængse opfattelse pludselig bliver, at hvis et barn har ADHD, autisme mv., så må det være forældrenes skyld. Mega problematisk. Husk på der findes massevis af børn i velfungerende sunde familier, der har børn med diagnoser.

Så som jeg skrev oprindeligt, samspil mellem arv og miljø er komplekst. Men jeg kan ikke se, at det er relevant for trådstarter her. Hun ved ikke, og har ikke ret til at vide, hvorfor barnet har det sådan. Og når hun er klar over, at institutionen er inde over og har hyppige møder med familien, ville jeg stole på, at der bag kulissen arbejdes på hjælp og støtte.

Som sagt er det stadig kun rimeligt at holde på der skal ske noget for at sørge for børnenes sikkerhed. Men det behøver IKKE ske med fordømmelse, spekulationer, bagtaleri mv. Faktisk vil forståelse langt oftere være en kæmpe hjælp.

Til alle der har citeret mig, det er ret let at finde hvis man Google, der ligger tons vis af materiale omkring fx ADHD også har en del med hjemmet at gøre, ja det er også arveligt, men hjemmet spiller stadig en stor rolle og som man kan se på modellen en endnu strørre rolle ifb med adfærd

Soonmom skriver:

Til alle der har citeret mig, det er ret let at finde hvis man Google, der ligger tons vis af materiale omkring fx ADHD også har en del med hjemmet at gøre, ja det er også arveligt, men hjemmet spiller stadig en stor rolle og som man kan se på modellen en endnu strørre rolle ifb med adfærd

Sådan som jeg læser den moden viser den, at størstedelen af en ADHD-diagnose kan defineres som en neuroligisk adfærdsforstyrrelse forårsaget af biologiske forhold. I mindre grad kan ADHD defineres som en følelsesmæssig/adfærdsforstyrrelse, og ud af denne mindre grad kan en endnu mindre del defineres som forårsaget af psykosociale forhold. Dertil kommer at man jo slet ikke kan bruge sådan en model til noget andet end at illustrere end overordnet pointe (som her er, at størstedelen af en ADHD-diagnose skyldes biologiske forhold), for man vil aldrig kunne regne ud PRÆCIS hvor meget, der skyldes arv og miljø. Dertil kommer at lige den model du viser der i mine øjne har nogle mangler, for med mindre jeg misfortolker den siger den, at psykosociale forhold --> forstyrret mor/barn-relation --> psykopatologi.

Det er pænt forældet, da det bygger på en antagelse om, at mor er barnets alfa/omega og psykiske organisator, hvilket der er bunkevis af nyere forskning der modstrider, men det er så en helt anden snak

Dette studie fandt, at 70+% af den hyperaktivitet og uopmærksomhed der ses hos mennesker med ADHD kan forklares af gener (igen, man vil aldrig kunne svare 100% på det spørgsmål, men peger da trods alt på at en overvægt af lidelsen skyldes genetik).

For nu at gentage mig selv, er det klart, at miljømæssige faktorer vil spille ind, men ofte og typisk vil det jo være i samspil med en genetisk disposition, hvorfor man ikke rent kan skyde skylden på forældre. Når miljømæssige faktorer kan bidrage til udvikling af psykisk lidelse, skal man huske på, at forældrene heller ikke er et system i sig selv, men at miljøet omkring familien og de miljø barnet i øvrigt begår sig i også er relevante. Og ikke mindst vigtigt at holde fast i, at blot fordi miljø spiller en rolle, betyder det IKKE at det er forældrenes skyld. Det er så, så, så, så vigtigt og væsentligt at understrege!

Det er klart, at der findes familier, der er så dårligt fungerende, at barnet bliver fuldstændig ødelagt for livet psykisk, det har man jo set. Men for mig at se lyder det ikke ligefrem til, at det er tilfældet her? Det som trådstarter heller ikke kan vide er, om barnet i øvrigt er velfungerende derhjemme. Det er ikke unormalt man ser, at børn med adfærdsvanskeligheder trives fint i hjemmet, men afreagerer ude, hvor det viser sig at handle om, at barnet har svært ved at rumme de fysiske og sociale indtryk det møder, når det kommer fx i børnehave eller skole.

Det jeg prøver at sige er, at det er et mega komplekst billede. Og netop fordi det er så komplekst - både arv/miljø debatten og hvilke elementer af miljøet der giver udslag - er det sgu bare så mega farligt at bebrejde forældrene som de eneste. Ja, der findes familier, hvor børnene omsorgssvigtes i voldsom grad, men hvis vi taler psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser generelt, er det heldigvis ikke dét der er tale om hos størstedelen af de familier, der har børn med vanskeligheder.

Det lyder helt vildt.

Vil bh ikke tage det seriøst ville jeg gå til bestyrelsen. 

I en bh her i byen var der en voldsom episode med en lille dreng der lavede voldsomme overgreb mod de andre børn .

Vi snakker grene  og grankogler op i endetarme og underliv og tvang til oralsex 

Alligevel tyssede bh det bare ned indtil forældrene gik til bestyrelsen og medierne 

Så skete der noget 

Og selv  om det ikke altid er hjemme den er gal er det da besynderligt hvor så små børn ellers skulle have den trang til vold som der beskrives.

Det er ikke en bideepisode eller en tvist der er gået over gevind men regulærvold.

Så jeg tænker også et barn der har det af helvedes til og var jeg hans mor tog jeg ham ud og søgte proff hjælp.

Soonmom skriver:

Til alle der har citeret mig, det er ret let at finde hvis man Google, der ligger tons vis af materiale omkring fx ADHD også har en del med hjemmet at gøre, ja det er også arveligt, men hjemmet spiller stadig en stor rolle og som man kan se på modellen en endnu strørre rolle ifb med adfærd

Den største rolle indenfor ADHD (hvis man vil stole på en 10 år gammel undersøgelse), er biologisk. Det skal man måske overveje, inden man begynder at komme med postulater om at hjemmet spiller en STOR rolle, og at en stor del af de børn med ADHD kommer fra ressourcesvage familier.

Carina:-) skriver:

Det lyder helt vildt.

Vil bh ikke tage det seriøst ville jeg gå til bestyrelsen. 

I en bh her i byen var der en voldsom episode med en lille dreng der lavede voldsomme overgreb mod de andre børn .

Vi snakker grene  og grankogler op i endetarme og underliv og tvang til oralsex 

Alligevel tyssede bh det bare ned indtil forældrene gik til bestyrelsen og medierne 

Så skete der noget 

Og selv  om det ikke altid er hjemme den er gal er det da besynderligt hvor så små børn ellers skulle have den trang til vold som der beskrives.

Det er ikke en bideepisode eller en tvist der er gået over gevind men regulærvold.

Så jeg tænker også et barn der har det af helvedes til og var jeg hans mor tog jeg ham ud og søgte proff hjælp.

"Og selv om det ikke altid er hjemme den er gal er det da besynderligt hvor så små børn ellers skulle have den trang til vold som der beskrives.

Det er ikke en bideepisode eller en tvist der er gået over gevind men regulærvold."

Det kunne (vil IKKE fjerndiagnosticere lige dette barn, men skal ses som et svar på, hvordan det kan ske generelt set) være et barn med en fx overset autismespektrum diagnose, som bliver så presset af alle de sanseindtryk og sociale cues, han/hun ikke kan tolke i børnehaven, at frustrationen kommer til udtryk som voldsom vold. Det er absolut set før. Og det er trods alt ikke forældrenes skyld, at deres barn i et sådan tilfælde har en autismediagnose.

Må hellere indskyde,at selvfølgelig ER det muligt, at der her er tale om en familie der voldsomt omsorgssvigter deres barn, det kan ingen af os vide. Grunden til min argumentation i debatten er netop, at det kan vi ikke vide, hvorfor vi risikerer at dømme en helt normalfungerende familie ude. Så vigtigt at vide, at meget bidrager til adfærdsproblemer og psykopatologi, ellers bliver det en heksejagt på familier til fx diagnosebørn..

Anonymor skriver:

Sådan som jeg læser den moden viser den, at størstedelen af en ADHD-diagnose kan defineres som en neuroligisk adfærdsforstyrrelse forårsaget af biologiske forhold. I mindre grad kan ADHD defineres som en følelsesmæssig/adfærdsforstyrrelse, og ud af denne mindre grad kan en endnu mindre del defineres som forårsaget af psykosociale forhold. Dertil kommer at man jo slet ikke kan bruge sådan en model til noget andet end at illustrere end overordnet pointe (som her er, at størstedelen af en ADHD-diagnose skyldes biologiske forhold), for man vil aldrig kunne regne ud PRÆCIS hvor meget, der skyldes arv og miljø. Dertil kommer at lige den model du viser der i mine øjne har nogle mangler, for med mindre jeg misfortolker den siger den, at psykosociale forhold --> forstyrret mor/barn-relation --> psykopatologi.

Det er pænt forældet, da det bygger på en antagelse om, at mor er barnets alfa/omega og psykiske organisator, hvilket der er bunkevis af nyere forskning der modstrider, men det er så en helt anden snak

Dette studie fandt, at 70+% af den hyperaktivitet og uopmærksomhed der ses hos mennesker med ADHD kan forklares af gener (igen, man vil aldrig kunne svare 100% på det spørgsmål, men peger da trods alt på at en overvægt af lidelsen skyldes genetik).

For nu at gentage mig selv, er det klart, at miljømæssige faktorer vil spille ind, men ofte og typisk vil det jo være i samspil med en genetisk disposition, hvorfor man ikke rent kan skyde skylden på forældre. Når miljømæssige faktorer kan bidrage til udvikling af psykisk lidelse, skal man huske på, at forældrene heller ikke er et system i sig selv, men at miljøet omkring familien og de miljø barnet i øvrigt begår sig i også er relevante. Og ikke mindst vigtigt at holde fast i, at blot fordi miljø spiller en rolle, betyder det IKKE at det er forældrenes skyld. Det er så, så, så, så vigtigt og væsentligt at understrege!

Det er klart, at der findes familier, der er så dårligt fungerende, at barnet bliver fuldstændig ødelagt for livet psykisk, det har man jo set. Men for mig at se lyder det ikke ligefrem til, at det er tilfældet her? Det som trådstarter heller ikke kan vide er, om barnet i øvrigt er velfungerende derhjemme. Det er ikke unormalt man ser, at børn med adfærdsvanskeligheder trives fint i hjemmet, men afreagerer ude, hvor det viser sig at handle om, at barnet har svært ved at rumme de fysiske og sociale indtryk det møder, når det kommer fx i børnehave eller skole.

Det jeg prøver at sige er, at det er et mega komplekst billede. Og netop fordi det er så komplekst - både arv/miljø debatten og hvilke elementer af miljøet der giver udslag - er det sgu bare så mega farligt at bebrejde forældrene som de eneste. Ja, der findes familier, hvor børnene omsorgssvigtes i voldsom grad, men hvis vi taler psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser generelt, er det heldigvis ikke dét der er tale om hos størstedelen af de familier, der har børn med vanskeligheder.

TAK

Hilsen fra en mor til en dreng med ADHD - som kommer fra en ressourcestærk familie og kæmper en kamp

Den største rolle indenfor ADHD (hvis man vil stole på en 10 år gammel undersøgelse), er biologisk. Det skal man måske overveje, inden man begynder at komme med postulater om at hjemmet spiller en STOR rolle, og at en stor del af de børn med ADHD kommer fra ressourcesvage familier.

Prøv nu at Google lille ven.

jeg har aldrig skrevet at hjemmet er den store og afgørende faktor eller at hjemmet har mest at sige. Jeg skriver at det første man ser på hos børn med adfærdsvanskeligheder (og evt ADHD) er hjemmet, jeg siger ikke det er nogens skyld , men som pædagog kigger man ALTID på hjemmet, fordi at det er super vigtigt at få et samarbejde op mellem hjem og institution, det kan være alt fra at man som pædagog giver forældrene værktøjer til struktur, tips om hvordan man eventuelt kan håndtere problemerne mm.

derfor spiller hjemmet og barnets miljø ALTID en stor rolle når det kommer til barnets adfærd

Anonymor skriver:

"Og selv om det ikke altid er hjemme den er gal er det da besynderligt hvor så små børn ellers skulle have den trang til vold som der beskrives.

Det er ikke en bideepisode eller en tvist der er gået over gevind men regulærvold."

Det kunne (vil IKKE fjerndiagnosticere lige dette barn, men skal ses som et svar på, hvordan det kan ske generelt set) være et barn med en fx overset autismespektrum diagnose, som bliver så presset af alle de sanseindtryk og sociale cues, han/hun ikke kan tolke i børnehaven, at frustrationen kommer til udtryk som voldsom vold. Det er absolut set før. Og det er trods alt ikke forældrenes skyld, at deres barn i et sådan tilfælde har en autismediagnose.

Må hellere indskyde,at selvfølgelig ER det muligt, at der her er tale om en familie der voldsomt omsorgssvigter deres barn, det kan ingen af os vide. Grunden til min argumentation i debatten er netop, at det kan vi ikke vide, hvorfor vi risikerer at dømme en helt normalfungerende familie ude. Så vigtigt at vide, at meget bidrager til adfærdsproblemer og psykopatologi, ellers bliver det en heksejagt på familier til fx diagnosebørn..

Nu har jeg selv diagnose børn og det jeg studser over er den MEGET grove vold samt at barnet stadig er sammen med de andre børn.

Men har som forældre også et ansvar .

Nu har ingen af mine været i de situationer men især den ene har været meget udadreAGerende og det tog jeg meget alvorligt og havde bh ikke selv bedt om hjælp havde jeg fjernet ham 

For hvad med de andre børn?

Skal de bare gennem tæves? De har vel også rettigheder. 

Det der beskrives er jo ikke Småting men regulærvold og jeg må indrømme jeg synes det lyder for voldsomt til at det er en diagnose der skal have skylden .

MoarHvidovre skriver:

TAK

 

Hilsen fra en mor til en dreng med ADHD - som kommer fra en ressourcestærk familie og kæmper en kamp

Og jeg har 2 drenge og et plejebarn med store psykiske problemer 

Og ingen AF dem har været i den liga 

Jeg er selv vokser op med vold og psykisk vold og sjovt nok så har det med at smitte

Min psykolog har blandt andet sagt til mig om hvordan jeg var som barn da det er almindeligt at ødelagte børn råber om hjælp ved at gøre de samme ting de bliver udsat for ved Ændre børn.

Jeg tænker ikke diagnose men derimod et barn i krise.