Hvornår er man "for gammel"?

ønskebørn74 skriver:

Nej, det er hendes mening ud fra den hun er nu. Ingen som har børn kan sætte sig ind i hvordan det er at ønske dem og ikke kunne bestemme hvornår det lykkedes. Jeg sagde før, at jeg ville have mine inden jeg blev 30. Lærte min mand at kende, da jeg var 24. Smed preventionen da jeg var knapt 27. Det tog 12,5 års kamp og megen sorg inden vi stod med levende børn som 39 årig... 

Så tro mig, ingen ved med sikkerhed, om der tages et nyt standpunkt, når drømmen udebliver..

Altså prøv nu lige at læse, hvad hun skriver. Hun har ALDRIG haft en drøm om at få børn.

Jeg ved alt om, hvordan det er, når drømmen ikke går i opfyldelse - jeg har ingen børn.

Jeg mødte aldrig den rigtige, og så var det altså svært at få drømmen opfyldt.

Da jeg mødte min nuværende kæreste var jeg 45 år. Vi kunne godt have forsøgt at få et barn sammen, men han ville ikke have flere end de tre, han havde i forvejen. Og på det tidspunkt var det ikke så svært for mig at acceptere, da jeg ved hjælp af en fantastisk terapeut havde fået bearbejdet barnløsheden og var begyndt at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Men der findes altså kvinder, der bevidst fravælger børn - hvorfor ikke bare acceptere, at vi er forskellige ? - din drøm behøver jo ikke at være den eneste rigtige.

Jeg har f.eks. en kollega, der har valgt børn fra, for "det cirkus det gad hun ikke" - og det er hendes egne ord. 

Jeg kan da godt se, at man kan ønske /tænke sig en bestemt situation og så udvikler livet sig på en måde, der gør, at man er nødt til at revurdere sin situation og synspunkter. Klart at det ikke er lige nemt for alle. Jeg kan jo også godt skrive nu, at hvis jeg ikke får nummer to, inden jeg går i naturlig overgangsalder om, lad os sige tyve år, så skal jeg ikke have en toer, for ikke på vilkår om jeg kan forestille mig at gå ud og betale for ægdonation og inseminering osv, hvis det bare er fordi jeg er blevet for gammel til at få børn naturligt. Men jeg kan jo ikke vide, at jeg ikke pludselig står om tyve år og ikke kan leve uden at blive mor igen og at jeg så ikke vil træffe nogle helt andre valg.

Jeg kender ikke noget til, hvor desperat og ulykkelig man kan blive, hvis det er ens højeste ønske, der bare ikke vil gå i opfyldelse. Jeg har altid haft utrolig nemt ved at blive gravid, alt for nemt og har altid været relativt uinteresseret i børn. Det kan måske føles uretfærdigt. Men vi der har let ved det kan jo ikke gøre for, at det er svært for andre.

Jeg synes det var pisse unfair, da jeg var 21 år og mistede fire måneder henne, mens  en medstuderende på 45 år, der allerede havde to børn gik tiden ud og fik en sund og rask datter. Men det ændrede ikke på min situation. 

Her et svar fra en der åbenbart er ”for gammel”. Jeg fik min (første) søn da jeg var 44. Min partner var i øvrigt 51.  

Man er vel for gammel når man ikke kan, eller selv føler man er for gammel. Og det er der åbenbart en del der føler de selv er. Måske derfor tror de også at andre er for gamle? Det er dog efter min opfattelse en fejl. For der er mange fordele ved at få børn  +40 .

1. Det med karrieren er ”gjort”. Karrieren skal ikke opbygges, arbejdet skal mere holdes ved lige. Så det er faktisk muligt både at have en karriere og være på deltid, hvis det er det man vil. Med børn i 20erne og 30erne er det mit klare indtryk at man skal man vælge.
2. Far vil være med. Far har ikke andre store selvrealisting projekter. Og så er midtvejskrisen i øvrigt overstået. Min partner blev øverste chef for +500 medarbejdere 3 mrd inden drengen kom. Måske kan han ikke tage traditionel barsel. Men han ved godt at det er nu eller aldrig. Så han har  taget 2 mrd barsel fordelt over et år.
3. Man har selv realiseret sine egne drømme. Sandsynligheden for at man sidder i parcelhuset som 40 årig og finder ud af at man nok aldrig kommer til at køre gennem paris i en sportsvogn er bare ikke særlig stor. For det har man fået gjort.
4. Man har normalt flere penge. Penge er ikke en fordel i sig selv. Men det er en bekymring mindre. Jeg forestiller mig at det endvidere er en fordel den dag man finder ud af a far er utro, er en dårlig far eller man bare er blevet træt af ham.  For så kan man tage sine ting og gå uden at bekymre sig om hvordan man skal få økonomien til at hænge sammen
5. De fleste bliver gamle af at få børn. Undtagen dem der faktisk er gamle. De bliver nemlig yngre af at få børn.
6. og endelig ---- ældre mødre er jo også bedre mødre (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/nyt-studie-aeldre-moedre-er-bedre-moedre)

Mon nogle kan lave en tilsvarende liste over alle de fordele der er ved at være en ”ung” mor? Det kan jeg jo så ikke. Men jeg kan da tilføje at det at være en ældre mor ikke betyder at man bliver set som bedstemor. Måske fordi at man har haft mange år til at passe på sig selv og derfor ser yngre ud? Og det med fordelen ved at blive bedstemor tidligt... bom bom. Det er der jo ingen forsikring for.

Hvis man ikke selv kan finde nogle fordele ved at være en yngre mor, så kan man da overveje hvorfor det åbenbart er bedre.  

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

Jeg mener at man er for gammel når kroppen naturligt går i overgangsalderen og man holder op med, at menstruere. Ellers kunne man jo, med videnskabens hjælp, fortsætte hvis man skulle få lysten til et barn, i en høj alder. Og på et eller andet tidspunkt må barnets tarv komme først. Hvor lykkeligt ville det eksempelvis være for et barn, at have et par forældre på den anden side af f.eks. 60?

Mvh. M

Undskyld mig, men jeg bliver altså lidt støt over folk der skriver “når man ikke kan få naturlig barn, så er man for gammel”... Betyder det så at jeg ikke er berettiget min kommende søn? Vi har forsøgt i 5 år at få et barn, hvoraf de sidste 2 er på klinik. Jeg er nu endelig blevet gravid som 30’årigede... Jeg ved at der er mange der kæmper i mange flere år end vi har, og så bliver man “ældre”..

Vi vil gerne have 2-3 børn, hvis vi kan, og det vil jo så betyde at jeg muligvis kommer tæt på de 40 med den sidste.. 

Jeg mener ikke at man kan sætte en alder på, for hvornår og hvornår ikke man kan/skal have børn. Det kommer an på hvor frisk man er som forældre. Der kommer også et tidspunkt hvor kroppen ikke kan osv, så tænker det giver sig selv...

Anonym skriver:

Undskyld mig, men jeg bliver altså lidt støt over folk der skriver “når man ikke kan få naturlig barn, så er man for gammel”... Betyder det så at jeg ikke er berettiget min kommende søn? Vi har forsøgt i 5 år at få et barn, hvoraf de sidste 2 er på klinik. Jeg er nu endelig blevet gravid som 30’årigede... Jeg ved at der er mange der kæmper i mange flere år end vi har, og så bliver man “ældre”..

Vi vil gerne have 2-3 børn, hvis vi kan, og det vil jo så betyde at jeg muligvis kommer tæt på de 40 med den sidste.. 

Jeg mener ikke at man kan sætte en alder på, for hvornår og hvornår ikke man kan/skal have børn. Det kommer an på hvor frisk man er som forældre. Der kommer også et tidspunkt hvor kroppen ikke kan osv, så tænker det giver sig selv...

Jeg skrev kun om "naturligt" i relation til overgangsalderen, jeg er godt klar over, at der kan være mange andre årsager til barnløshed end ens alder og så synes jeg bestemt, at man skal bruge alle de midler der er, hvis man gerne vil have børn. Hvem påstår, at du ikke er berettiget til din søn, fordi du ikke kan blive gravid naturligt? Jeg kan slet ikke følge det? 

Anonym skriver:

Undskyld mig, men jeg bliver altså lidt støt over folk der skriver “når man ikke kan få naturlig barn, så er man for gammel”... Betyder det så at jeg ikke er berettiget min kommende søn? Vi har forsøgt i 5 år at få et barn, hvoraf de sidste 2 er på klinik. Jeg er nu endelig blevet gravid som 30’årigede... Jeg ved at der er mange der kæmper i mange flere år end vi har, og så bliver man “ældre”..

Vi vil gerne have 2-3 børn, hvis vi kan, og det vil jo så betyde at jeg muligvis kommer tæt på de 40 med den sidste.. 

Jeg mener ikke at man kan sætte en alder på, for hvornår og hvornår ikke man kan/skal have børn. Det kommer an på hvor frisk man er som forældre. Der kommer også et tidspunkt hvor kroppen ikke kan osv, så tænker det giver sig selv...

Jeg fik måske formuleret mig forkert.

Det, jeg mener med naturligt, er når man går i overgangsalderen i den "normale" alder - ikke hvis man har en meget lav ægreserve og går tidligt i overgangsalderen.

Og heller ikke, når man af forskellige årsager ikke kan blive gravid.

Jeg har fået mine børn som henholdsvis 27- og 29-årig, så meget gennemsnitligt, men hvis jeg ikke havde, ville jeg ikke udelukke at få børn nu, hvor jeg er 35 - og måske endda senere. 

Jeg har flere veninder, der var 40+, da de fik børn, og de er bestemt ikke for gamle. 

Jeg vil heller ikke udelukke, at hvis den rigtige mand kom forbi en dag, at jeg ikke ville have en lille efternøler. 

Vi lever I dag til vil er 80+, så at vente til man er 40+ med at få børn er altså ikke verdens undergang, og man kan ikke leve sit liv efter at nå og blive bedsteforælder. 

Jeg har faktisk mere ondt af de kvinder, der får børn som ganske unge, da de ikke når at opleve at blive voksne og udleve diverse drømme, før alt skal sættes på stand by og de næste mange år handler om andres behov. 

PT skriver:

Jeg har fået mine børn som henholdsvis 27- og 29-årig, så meget gennemsnitligt, men hvis jeg ikke havde, ville jeg ikke udelukke at få børn nu, hvor jeg er 35 - og måske endda senere. 

Jeg har flere veninder, der var 40+, da de fik børn, og de er bestemt ikke for gamle. 

Jeg vil heller ikke udelukke, at hvis den rigtige mand kom forbi en dag, at jeg ikke ville have en lille efternøler. 

 

Vi lever I dag til vil er 80+, så at vente til man er 40+ med at få børn er altså ikke verdens undergang, og man kan ikke leve sit liv efter at nå og blive bedsteforælder. 

 

Jeg har faktisk mere ondt af de kvinder, der får børn som ganske unge, da de ikke når at opleve at blive voksne og udleve diverse drømme, før alt skal sættes på stand by og de næste mange år handler om andres behov. 

Hihi, det skal du da ikke have ondt af? Hvis man får børn tidligt kan man jo så bruge sine gode og aktive år i 30-40-50'erne til at gøre præcis hvad man altid har drømt om. Økonomien vil garanteret også være meget bedre til at rejse jorden rundt der, end den var da man var 18-20år jeg fortryder i hvertfald på ingen måde mit valg om at få børn da jeg var 21 så det skal ingen have ondt af  

Anonym skriver:

Her et svar fra en der åbenbart er ”for gammel”. Jeg fik min (første) søn da jeg var 44. Min partner var i øvrigt 51.  

Man er vel for gammel når man ikke kan, eller selv føler man er for gammel. Og det er der åbenbart en del der føler de selv er. Måske derfor tror de også at andre er for gamle? Det er dog efter min opfattelse en fejl. For der er mange fordele ved at få børn  +40 .

1. Det med karrieren er ”gjort”. Karrieren skal ikke opbygges, arbejdet skal mere holdes ved lige. Så det er faktisk muligt både at have en karriere og være på deltid, hvis det er det man vil. Med børn i 20erne og 30erne er det mit klare indtryk at man skal man vælge.
2. Far vil være med. Far har ikke andre store selvrealisting projekter. Og så er midtvejskrisen i øvrigt overstået. Min partner blev øverste chef for +500 medarbejdere 3 mrd inden drengen kom. Måske kan han ikke tage traditionel barsel. Men han ved godt at det er nu eller aldrig. Så han har  taget 2 mrd barsel fordelt over et år.
3. Man har selv realiseret sine egne drømme. Sandsynligheden for at man sidder i parcelhuset som 40 årig og finder ud af at man nok aldrig kommer til at køre gennem paris i en sportsvogn er bare ikke særlig stor. For det har man fået gjort.
4. Man har normalt flere penge. Penge er ikke en fordel i sig selv. Men det er en bekymring mindre. Jeg forestiller mig at det endvidere er en fordel den dag man finder ud af a far er utro, er en dårlig far eller man bare er blevet træt af ham.  For så kan man tage sine ting og gå uden at bekymre sig om hvordan man skal få økonomien til at hænge sammen
5. De fleste bliver gamle af at få børn. Undtagen dem der faktisk er gamle. De bliver nemlig yngre af at få børn.
6. og endelig ---- ældre mødre er jo også bedre mødre (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/nyt-studie-aeldre-moedre-er-bedre-moedre)

Mon nogle kan lave en tilsvarende liste over alle de fordele der er ved at være en ”ung” mor? Det kan jeg jo så ikke. Men jeg kan da tilføje at det at være en ældre mor ikke betyder at man bliver set som bedstemor. Måske fordi at man har haft mange år til at passe på sig selv og derfor ser yngre ud? Og det med fordelen ved at blive bedstemor tidligt... bom bom. Det er der jo ingen forsikring for.

Hvis man ikke selv kan finde nogle fordele ved at være en yngre mor, så kan man da overveje hvorfor det åbenbart er bedre.  

Det var da en ualmindelig dømmende post. "Ældre mødre er bedre". Æh. Sgu da ikke pr definition. Hvem bedømmer dog det? 

Jeg kan sagtens komme med pro's for at få børn tidligt. Jeg tænker der er for/imod til begge sider. Som med så meget andet. 

Fx

1. Som yngre forældre er man ikke blevet vant tol sin frihed og spontanitet - omvæltningen bliver ikke så overvældende. 

2. Man kan leve sine rejsedrømme osv når man er ældre - men stadig ung og frisk  - og økonomien meget bedre tillader det.

3. Hvis man får børn under uddannelse er der meget mere flexibilitet ift sygdom og pasningstider vs hvis man er i job.

4. Som ung har både krop og sind mere overskud og energi til at være forældre og til at bære en graviditet i det hele taget. Biologisk er det jo også i 20'erne at vi er mest fertile.

5. Man kan være frisk og rørig rigtig mange år frem med sine børn - og måske endda børnebørn hvis man er så heldig. 

6. Midtlivskrise og selvrealisering er ikke et issue ift børn, fordi ungerne allerede er flyttet hjemmefra når man er fyldt 40 

mit indlæg skal du læse med et glimt i øjet. Jeg synes det er noget fis at påstå at det kun er en god ting at være enten ung eller gammel. Begge dele kan være helt fantastisk - det kommer totalt an på hvem man er og hvordan ens liv ser ud.