Hvornår er man "for gammel"?

Anonym skriver:

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

TAK, så fik man lige den med !

Hvad er der galt med at få børn senere ? Det kan da ikke være værre end at få dem som 14-15 årige ?

Det er samfundets norm at man ikke får børn efter en vis alder... jeg er så totalt hævet over den form for manipulering af mit liv !

EBK skriver:

Jeg var 24 år, da vi fik vores den første. 

Nu er jeg 27, og vi prøver at få nummer to, så hele det her babyræs er forhåbentlig overstået inden jeg er 30, hvilket passer mig fint! 

For mig går grænsen ved 40 år. Der synes jeg man skal stoppe. Men jeg kan se i min søns børnehave, at det er meget almindeligt at være "ældre" forældre. Der er flere mødre i starten af fyrrene, og det er jo fint. Jeg ville bare ikke orke 

Det er korrekt at der er flere "ældre" forældre i vores tid, men de har det stadig hårdt med at skal kæmpe for den glæde og lykke det er at have børn !

Dét tidspunkt hvor børn "opfatter" at deres jævnalderende kammerater har "tudse-gamle" forældre er dén dag hvor de overhører de voksne snakke negativt om de "tudse-gamle" forældre, fordi børn har ikke samme norm-sæt... det er tillært !

Men det er et fantastisk godt mobbe-objekt som kan give de stakkels børn en masse mareridt !

Anonym skriver:

TAK, så fik man lige den med !

 

Hvad er der galt med at få børn senere ? Det kan da ikke være værre end at få dem som 14-15 årige ?

Det er samfundets norm at man ikke får børn efter en vis alder... jeg er så totalt hævet over den form for manipulering af mit liv !

 

Jeg er sådan set grundlæggende enig med dig og har ingen problemer med, at den enkelte kvinde får barn i en alder af 40+. Nu er der forsvindende få, der får børn som 14-15-årige, og det er i mine øjne “whataboutism” at trække ind i debatten. 

Der, hvor jeg ser et problem, er når normen bliver, at man generelt får børn senere og senere, og det nærmest bliver uhørt at få børn før de 25 år. Der kolliderer samfundstendensen med biologien, for det koster nu engang samfundet meget dyrt i fertilitetsbehandling, når en betragtelig del af kvinderne udskyder graviditet, til de er 35+ - og igen, det er overordnet set, for selvfølgelig er der også 20-årige, der har svært ved at opnå graviditet og 47-årige, der er yderst fertile. 

Biologien har ikke rettet sig ind efter, at vores middellevealder er stærkt stigende, og det derfor er nonsens at opfatte børn af nybagte mødre på 40 som værende i stor risiko for at blive forældreløse som 20-årige. 

Jeg er stor fortaler for det frie, personlige valg også på familiefronten, men der er i mine øjne noget uheldigt ved, at det trækker den vej, hvor man er en usædvanligt ung mor som 22-årig. 

Anonym skriver:

Det er korrekt at der er flere "ældre" forældre i vores tid, men de har det stadig hårdt med at skal kæmpe for den glæde og lykke det er at have børn !

Dét tidspunkt hvor børn "opfatter" at deres jævnalderende kammerater har "tudse-gamle" forældre er dén dag hvor de overhører de voksne snakke negativt om de "tudse-gamle" forældre, fordi børn har ikke samme norm-sæt... det er tillært !

Men det er et fantastisk godt mobbe-objekt som kan give de stakkels børn en masse mareridt !

 

Øh? Har du fået det forkerte ben ud af sengen? 

Jeg ved ikke lige hvorfor du citerer mig, for det er da fuldstændig ud af kontekst ift. Hvad JEG skriver.