Hvornår er man "for gammel"?

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

Hvis jeg ikke får mine børn inden jeg er 50 år skal jeg ikke have flere. For mig føles det naturligt at stoppe når man går i overgangsalderen. 

For mig vil 42 også være for gammel, men det betyder jo ikke at det er det for andre.

Jeg har altid gerne ville have første barn inden jeg blev 25 og sidste inden jeg blev 30. Det gik ikke helt sådan og var 28 med den første og 32 med nr. 2 (og sidste). Min mormor fik min mor meget ung (for ung vil jeg så også mene), og min mor fik mig som 24 årig. Jeg har altid elsket at have unge bedsteforældre. De har taget os med på ferie og har aldrig været blege for at kaste sig ud i de vilde rutsjebaner osv. Nu er de oldeforældre og er stadig i stand til at passe deres oldebørn, komme forbi og hjælpe med rengøringen, tage et sygt barn til lægen osv. Både mine bedsteforældre og mine forældre, er glade for ikke at være blevet gamle bedsteforældre.

For mig er der ikke børn for enhver pris. Men jeg vil heller ikke dømme folk der vælger at få børn så sent. Tror bare man skal huske at det bliver på bekostning af noget andet på længere sigt.

For mig går grænsen ved, at man ikke længere er i stand til at få dem grundet naturlig overgangsalder. Som kvinder er vi (til dels stadig) underlagt en naturlig aldersbegrænsning på vores fertilitet. Jeg synes det er helt åndssvagt at pålægge sig selv og andre selvskabte begrænsninger oveni. 

Jeg ville personligt hellere have haft mine meget yngre søskendes forældre end mine forældre. M.a.o. var mine forældre langt mere afslappede, pragmatiske og hvilende i sig selv i 40’erne end i 20’erne. Det fik mine yngre søskende glæde af. 

For mig ville 42 også være for gammelt, men jeg er 29 og mor til en baby og føler mig allerede gammel og lidt slidt. Derfor vil jeg gerne være færdig med at have børn, inden jeg bliver 35.  

Min barnløse kusine, derimod, er 42, og jeg ville slet, slet ikke føle, hun var for gammel til at få børn nu. Hun er super frisk og virker generelt meget yngre. 

Så jeg tror meget, det kommer an på personen.

For mig går grænsen også der, hvor det ikke længere kan lade sig gøre fra naturens side.

Måske møder man først den rigtige som 40-årig. Jeg synes absolut ikke, der er noget i vejen for at få et barn sent.

Anonym skriver:

Bare en tanke, men som overskriften siger, hvornår er man egentlig det?

Er stødt på flere indlæg med folk på 42+,  nogen med og andre uden børn, der gerne vil have et barn.. Ingen ved hvornår eller om det lykkedes. Men da jeg selv i mine børne år, havde dumme tanker og var ret ked af at min egen mor var "ældre" (hun fik mig som 40 årig og har altid været frisk) Og at jeg den dag i dag synes tiden går lige stærkt nok og egentlig ville ønske hun var yngre.

Så synes jeg selv at det er små sent og begynde at forsøge sig som 42+ 

For mig går grænsen ved 36. Men om andre vil være 40-45 eller 50 år for den sags skyld. Det synes jeg ikke folk skal blande sig i.  

min eks svigermor var 38 da hun fik min eks og det har hun selv nævnt mange gange at hun er ked af hun ikke var yngre da hun fok ham. Med det mener hun mht børnebørn. Hun kan Idag ikke være der på samme måde som dem som hun kunne da hun var yngre. 

Jeg var 24 år, da vi fik vores den første. 

Nu er jeg 27, og vi prøver at få nummer to, så hele det her babyræs er forhåbentlig overstået inden jeg er 30, hvilket passer mig fint! 

For mig går grænsen ved 40 år. Der synes jeg man skal stoppe. Men jeg kan se i min søns børnehave, at det er meget almindeligt at være "ældre" forældre. Der er flere mødre i starten af fyrrene, og det er jo fint. Jeg ville bare ikke orke 

Det kommer meget an på personen synes jeg. Nogle er mere friske end andre længere oppe i alderen. Men vel ellers omkring overgangsalderen, hvor naturen jo alligevel siger stop? Jeg var 23 da jeg fødte den første, og er nu 25 og venter nr. 2. Vi har talt om at få en 3'er om 4-5 år når jeg er blevet færdig med min uddannelse og forhåbentlig har været i fast arbejde lidt. En lille fjerde efternøler endnu senere er jeg bestemt heller ikke lukket for... Min mand er dog 5 år ældre end jeg, så han kommer nok hurtigere til at føle sig for gammel. Han er selv vokset op med en mor der var lidt ældre end gennemsnittet. Hun var 36 da hun fik ham, hvilket jo egentlig ikke er nogen alder at få børn i i dag, men hun har tidligt fået meget dårligt helbred, og har i dag svær KOL og bruger rollator, og kan f.eks. ikke passe nogen af vores drenge og have noget alene med dem fordi at hun ikke har kræfter til det. Hun er kun 64. Da mine egne bedsteforældre var i den alder tog de os med på ferier, i sommerland, osv. Jeg håber da bestemt ikke at vi er ved lige så dårligt helbred som min svigermor er, når vi når den alder. Jeg tror dog selv at jeg er færdig med at få børn inden jeg når at fylde 36, men man skal jo aldrig sige aldrig. 

Nu bliver de ældre jo yngre og yngre... 

For 30 år siden var man jo gammel som 60 årig. Når jeg bliver 60, har jeg jo stadig mange år på arbejdsmarkedet endnu. Færre og færre ryger eller er udsat for meget hårdt fysisk arbejde - især førstnævnte ælder jo kroppen hurtigt.

Jeg er ikke så bekymret for gamle forældre.