Når man ikke bliver konfirmeret

Og min nummer 3 ønskede ikke nogen 18 års fødselsdag så der kom ingen ekstra gæster med gaver for "konsekvenserne " ved at sige nej til stor fødselsdag var jo at så kom der ikke 70 gæster og ergo heller ikke lige så mange gaver . Og det forstod han jo godt.

Carina:-) skriver:

Men det er jo jeres opdragelse/ valg at i vil holde en stor fest når hun bliver 14 og har i bund og grund intet med konfirmation at gøre.

Her synes vi ikke 14 er noget særligt så ingen større fest til gengæld går vi amok når de fylder 18 ( det skal sgu fejres at endnu en er på vej ud af reden) 

Jeg er ikke fan af nonfirmation men har da selv været til flere for selvfølgelig er det folks eget valg og det skyder man ikke i sænk fordi man ikke selv er der.

Vi har et par jehova venner og de kommer også til vores fester for de vil jo gerne være med de må bare ikke kalde det fødselsdag. 

Jeg synes din datter har truffet et overvejet  valg der viser hun tænker vejer for og imod .

Der var en der skrev om en norsk tradition og den skal jeg lige have læst lidt om for det lød som et super alternativ 

Jeg har ingen tradition, hun er den første SF børnene der har nået den alder. Jeg er enebarn og blev konfirmeret på trods, min husbond er fra Italien hvor konfirmation ikke var stort og han havde intet valg - så er vi vel faktisk ude i ata talte en tradition frem for bare at følge en. 

Jeg tænker dog udover os, for hun havde fravalgt konfirmation fest eller ej. Men hvorfor dog stille den unge er hvor det st tage stilling til sin religiøse overbevisning også handler om at tage stilling til fest eller ej? Jeg kan forstå det kunne virke helt hen i vejret hvis vi også klædte hende i lang hvid kjole og tid professionelle fotografbillwder og kørte i hestevogn gennem byen. Men for de flestes vedkommende handler det jo egentlig bare om at samle en familie og lidt venner og hygge og det år er der så for nogle en anledning og for andre ikke. 

Der hvor kæden hopper af for mig er at det handler om opdragelse - du skriver det også. En smule underforstået, du opdrager ikke dit Bern til st valg her konsekvenser - uha jo jeg gør, 'en anerkender måske bare ikke at det valg har konsekvenser på linie med hvis du plager får syningen slik

Carina:-) skriver:

Så man må ikke spørge ?

Det er simpelthen no go overhovedet at være interesseret i andres valg i livet for er man ikke på samme punkt eller ikke enig så udviser man antipati?

Det du betragter som antipati kunne måske bare være nysgerrighed i hvorfor?

Altså jeg skriver måske for jeg kan naturligvis ikke kende andres grundlag for at spørge det kan sagtens være du har ret at det slet ikke er det men derimod antipati.  . . 

Jo, da. Man må altid spørge, og jeg synes også det til enhver tid er godt at forholde til nysgerrigt undersøgende til sine omgivelser. Men at man ikke får et, hvad man betrager som et passende, svar, er ikke ensbetydende med at valget ikke er truffet på baggrund af selvstændige og velovervejede tanker. 

lineog4 skriver:

Jeg har ingen tradition, hun er den første SF børnene der har nået den alder. Jeg er enebarn og blev konfirmeret på trods, min husbond er fra Italien hvor konfirmation ikke var stort og han havde intet valg - så er vi vel faktisk ude i ata talte en tradition frem for bare at følge en. 

Jeg tænker dog udover os, for hun havde fravalgt konfirmation fest eller ej. Men hvorfor dog stille den unge er hvor det st tage stilling til sin religiøse overbevisning også handler om at tage stilling til fest eller ej? Jeg kan forstå det kunne virke helt hen i vejret hvis vi også klædte hende i lang hvid kjole og tid professionelle fotografbillwder og kørte i hestevogn gennem byen. Men for de flestes vedkommende handler det jo egentlig bare om at samle en familie og lidt venner og hygge og det år er der så for nogle en anledning og for andre ikke. 

Der hvor kæden hopper af for mig er at det handler om opdragelse - du skriver det også. En smule underforstået, du opdrager ikke dit Bern til st valg her konsekvenser - uha jo jeg gør, 'en anerkender måske bare ikke at det valg har konsekvenser på linie med hvis du plager får syningen slik

Så var det - det forkerte ordvalg.

For vi opdrager ikke vores børn til at de IKKE må sige nej til konfirmation vi gør bare ganske klart at nonfirmation ikke er noget vi gør og så er den egentlig ikke længere.

Nogen vælger også dåben fra det gør vi ikke vi døber vores børn .

Der er også nogen der holder jul uden juletræ det kunne jeg heller aldrig finde på 

Og som jeg skrev så giver jeg heller ikke vores jehovavenner juelgaver bare fordi de har sagt nej til jul.

Dem har jeg også spurgt om hvorfor ikke blod ved sygdom og hvorfor ikke jul og hvorfor dit og hvorfor dat 

Jeg er nysgerrig af natur og kan også sagtens finde på at spørge min nevø der skal konfirmeres næste år og som skal døbes inden hvorfor han har truffet det valg når nu hele hans familie ikke er til noget som helst der "lugter" af tro

Jeg vil så sige at vi er ikke specielt troende - vi tror på "noget" men ikke som det fremstår og slet ikke med kirkegang og ligende andet til f.eks dåb bryllup osv 

Vi er nok mere traditionelle men vores dreng på 11 er rykket en tak længere op og undre sig spørger og læser på nettet 

Og det er jo ikke sådan at vi så prøver at få ham ned på vores niveau - næ der skal være plads til at snuse.

Og vælger en anden ikke at blive konfirmeret - ja så er det fint så er det det men her i huset nonfirmerer vi ikke og det er jo bare sådan det er her i vores hus.

Ena skriver:

Jo, da. Man må altid spørge, og jeg synes også det til enhver tid er godt at forholde til nysgerrigt undersøgende til sine omgivelser. Men at man ikke får et, hvad man betrager som et passende, svar, er ikke ensbetydende med at valget ikke er truffet på baggrund af selvstændige og velovervejede tanker. 

 

Hun svarede jo ikke .

"Det ved jeg ikke " er vel ikke et svar? Det siger jeg ihvertfald til min søn når han siger "det ved jeg ikke" når jeg spørger hvorfor han ikke har lavet sine lektier  og vi står kl 22 om aften med engelsk stil over hovedet. 

Men der er helt klart forskel på hvad man må spørge om .

For spørger man mig der har mange børn om hvorfor jeg har valgt at få mange børn så er man bare interesseret i mit livvalg 

Spørger man min søster der har valgt ikke at få børn er man snagende ,uden pli og hvad i alverden bilder man sig ind at stille spørgsmål ved hendes livsvalg??

Det samme her 

Hvis jeg havde spurgt en konfirmand om hvorfor han havde valgt  at blive komfirmeret så var det interesse og en forventning om at han havde gjort sig nogle overvejelser og kunne komme med  et godt svar om gud dåbens bekræftelse og bla bla bla 

Men spørger man en nonfirmand om hvorfor han ikke har valgt at blive konfirmeret så er det ikke længere interesse og en forventning om at han havde gjort sig nogle overvejelser og holdninger inden han traf valget .

Nej så træder man over en grænse og forventer  svar på noget som man slet ikke kan tillade sig at forvente svar på .

Forstår nok bare ikke forskellen .

Og så vil jeg lige sige at jeg ikke fløj aggressivt igennem rummet og talte højt og insisterende - nej jeg spurgte stille og roligt .

Carina:-) skriver:

Jo det er en risiko .

Men jeg giver altså heller ikke vores jehovaer venner gaver når de ikke holder jul bare fordi de har truffet det valg at de har en tro der gør de ikke fejre jul eller fødselsdag.

Der er en risiko for at ens børn vælger at blive konfirmeret bare pga gaver ,men så kan jeg i det mindste sige de har fulgt undervisningen der skulle til og  ikke får gaver bare fordi. 

Og tror der er gået lidt sport i at være rebelsk og sige nej til konfirmation .

Vi har selv en i vennekredsen her i år og da jeg spurgte hende hvorfor hun sagde nej til konfirmation kiggede hun bare tomt på mig og så kan jeg ikke helt se det er fordi man er vældig voksen og fri ,men nok bare ikke gider kirken men godt gaverne - og det gider jeg ikke støtte op omkring .

Så her er det i kirke med undervisning og det hele og ellers ingen party. 

 

Jeg er simpelthen så uenig med dig - hvor mange af de kommende konfirmander tror du helt ærligt er troende kristne? Hvor mange af dem tror du der bekender sig til og er enige i trosbekendelsen? Jeg tror simpelthen ikke det handler om at der er "gået lidt sport i at være rebelsk", jeg tror at folk har indset at det der med at stå og lyve og blindt følge traditionen ikke er super fedt. 

Hvordan kan et aktivt (og nogle gange svært pga de sociale sanktioner det kan medføre) fravalg nogen sinde blive mindre værd en det er bare at følge strømmen? 

Desuden, dine venner er ikke jehovaer. Deres gud hedder Jehova, og de er Jehovas vidner. Hvis du kalder dem "jehovaer" sidestiller du dem med deres gud, hvilket de fleste monoteistisk troende mennesker med respekt for deres religion ikke nødvendigvis bryder sig super meget om  

ErDetSnartNU skriver:

Jeg er simpelthen så uenig med dig - hvor mange af de kommende konfirmander tror du helt ærligt er troende kristne? Hvor mange af dem tror du der bekender sig til og er enige i trosbekendelsen? Jeg tror simpelthen ikke det handler om at der er "gået lidt sport i at være rebelsk", jeg tror at folk har indset at det der med at stå og lyve og blindt følge traditionen ikke er super fedt. 

Hvordan kan et aktivt (og nogle gange svært pga de sociale sanktioner det kan medføre) fravalg nogen sinde blive mindre værd en det er bare at følge strømmen? 

Desuden, dine venner er ikke jehovaer. Deres gud hedder Jehova, og de er Jehovas vidner. Hvis du kalder dem "jehovaer" sidestiller du dem med deres gud, hvilket de fleste monoteistisk troende mennesker med respekt for deres religion ikke nødvendigvis bryder sig super meget om  

Nu er de heldigvis meget gode venner og meget rummelige så jeg tror den går men tak fordi du tog dig tid til at kommentere det 

Og du må da gerne være uenig - det er da det der gør en debat interessant.

Jeg ændre ikke mening eller holdning til hvad jeg mener er det "rigtige" at gøre - Og nu vil jeg lige sige at jeg bor i Herning og du skulle bare vide hvor mange troende kristne her er 

Og jeg har da ikke sagt det er mindre værd - jeg har skrevet at vi ikke dyrker nonfirmation her i huset 

Som jeg også skrev så fik min 3 ikke lige så mange gaver som han s2 ældre søskende fordi han ikke ønskede en mega fest 

Han fik en "alm" fest med bare os og det var det - skulle jeg så havde bedt folk om at komme til ikkefødslsdag? 

Her bruger vi ikke nonfirmation og sådan er det her men du må gerne synes det er noget pjat og være uenig .

Der hvor kæden hopper af for mig i alt det her er, at jeg simpelthen ikke kan se hvad konfirmation har med alt det andet at gøre: større fødselsdagsfest samme år, den norske metode, nonfirmation. For konfirmationen består jo af at du selv bekræfter det, der blev svaret på dine vegne til din dåb. 

Jeg mener ligesom man jo så fejrer dåb, fejrer man jo så også konfirmationen. Det er ligesom den kirkelige handling man fejrer, altså at du nu selv har svaret ja til gud og ikke en der gør det for dig. Det er derfor jeg ikke kan se meningen med en nonfirmation, for hvad er det vi fejrer her? At det unge menneske menneske ikke ønsker at bekræfte dåben? I mit hovede ville det svare til at holde en antifødselsdag, og det er vi da endnu ikke begyndt på, mig bekendt  

Jeg har været til en nonfirmation og jeg synes sgu det var tamt at aflevere et kort med 300 kr i og et tillykke med at du valgte ikke at bekræfte din dåb. Altså man har jo valgt det fra, og besluttet det ikke er den religion man er interesseret i,  hvad så ?

Altså jeg skal da heller ikke have en erstatningsfest, fordi min jødiske ven har fejret sin bar mitzva (ret mig hvis det ikke er det, det hedder), eller fordi min muslimske veninde holder fest for de fejre at ramadanen er slut. 

Det er så fint hvis man ønsker at holde en kæmpe 14 års fødselsdag, eller hvilken fest det er, men kan ikke se hvorfor det skal hænge sammen med hvad der sker til en konfirmation. Det har jo intet med hinanden at gøre. 

For mit vedkommende sparer jeg x antal penge op til hvert barn. Og ytrer de at de ikke vil konfirmeres jamen så bliver der ingen fest i den sammenhæng. Så tager vi en god rejse det år, eller noget andet. Men det bliver ikke som i "vil du konfirmeres og holde fest, eller vil du ud og rejse?". Det vil sige det bliver ikke en rejse for min søn fx, men en rejse for os alle. 

Carina:-) skriver:

Hun svarede jo ikke .

"Det ved jeg ikke " er vel ikke et svar? Det siger jeg ihvertfald til min søn når han siger "det ved jeg ikke" når jeg spørger hvorfor han ikke har lavet sine lektier  og vi står kl 22 om aften med engelsk stil over hovedet. 

Men der er helt klart forskel på hvad man må spørge om .

For spørger man mig der har mange børn om hvorfor jeg har valgt at få mange børn så er man bare interesseret i mit livvalg 

Spørger man min søster der har valgt ikke at få børn er man snagende ,uden pli og hvad i alverden bilder man sig ind at stille spørgsmål ved hendes livsvalg??

Det samme her 

Hvis jeg havde spurgt en konfirmand om hvorfor han havde valgt  at blive komfirmeret så var det interesse og en forventning om at han havde gjort sig nogle overvejelser og kunne komme med  et godt svar om gud dåbens bekræftelse og bla bla bla 

Men spørger man en nonfirmand om hvorfor han ikke har valgt at blive konfirmeret så er det ikke længere interesse og en forventning om at han havde gjort sig nogle overvejelser og holdninger inden han traf valget .

Nej så træder man over en grænse og forventer  svar på noget som man slet ikke kan tillade sig at forvente svar på .

Forstår nok bare ikke forskellen .

Og så vil jeg lige sige at jeg ikke fløj aggressivt igennem rummet og talte højt og insisterende - nej jeg spurgte stille og roligt .

Men det er hun heller ikke forpligtet til. Der er ingen, der kan kræve svar på andres indre, og intet svar (som du oplever et 'det ved jeg ikke') betyder stadig ikke, at valget ikke er truffet på et selvstændigt og velovervejet grundlag. Havde det været modsat, for at bruge dit eget eksempel, så havde responsen 'det ved jeg ikke' ved spørgsmålet om, hvorfor konfirmationen var ønsket, ikke været anderledes.                                                                               Helt oprigtigt, så husker jeg den slags spørgsmål fra voksne, som en slags afhøring. Jeg vidste af erfaring, jeg ikke ville kunne trænge igennem, fordi min argumentation var ringere end deres. 

Ena skriver:

Men det er hun heller ikke forpligtet til. Der er ingen, der kan kræve svar på andres indre, og intet svar (som du oplever et 'det ved jeg ikke') betyder stadig ikke, at valget ikke er truffet på et selvstændigt og velovervejet grundlag. Havde det været modsat, for at bruge dit eget eksempel, så havde responsen 'det ved jeg ikke' ved spørgsmålet om, hvorfor konfirmationen var ønsket, ikke været anderledes.                                                                               Helt oprigtigt, så husker jeg den slags spørgsmål fra voksne, som en slags afhøring. Jeg vidste af erfaring, jeg ikke ville kunne trænge igennem, fordi min argumentation var ringere end deres. 

Jeg synes du tolker voldsomt meget udfra et enkelt spørgsmål

Jeg kan godt se du synes at det som jeg ser som interesse ser du som forhør 

Og det er nok der det går "galt" vi ser ikke de samme hensigter eller også er det fordi vi har forskellige udgangspunkter at vi ikke ser det samme i et spørgsmål-