Når man ikke bliver konfirmeret

lineog4 skriver:

Det er rigtig nok kirken (og Gud) der gentager løftet og egentlig ikke den unge. Og det er også en fatsholdelse i den danske folkekirke, for ja det er også min oplevelse at de unge tror (har kun mødt når jeg har undervist og blandt vennerne der kommer her hjemme, der var ateist og bevidst ateist), og de tror på utrolig mange ting, nogle taler meget om reinkarnation, andre om noget alla kosmos, andre igen en kræft, nogle på Gud og hans søn, andre på Allah. Sjovt nok ingen der tror på den danske folkekirke  de som tror på Gud pg hans søn er enten meget kultur kristne dvs. De tror men de ville aldrig bruge kirken eller de tilhører en anden kirke fx babtist eller wineyards mm. 

For konfirmationen er netop ikke at vise man tror, men at man er en del af det fællesskab den danske folkekirke udgør og man er luthersk protestantisk osv. Og ja man har altid ret til at melde sig ud igen, men det handler ikke om en tro men om en kirke. 

Jeg er vel egentlig troende om det er Gud ved jeg ikke, men jeg kan godtage en stor del af det værdisæt der præsenteres qua Jesus (dog må jeh tage afstand fra en del af Paulus som ellers har været faneførende for kristendommens udvikling), men jeg tror ikke på institutionen kirken hverken den danske folkekirke, den romersk katolske mm. Og nogle gange synes jeg egentlig snakken om tro glemmer den insitutionelle side og fx jamen bare du tror lidt så er konfirmationen legal - jo jeg er da ligeglad, men der handler ikke bare om tro men om troen. Nå det er en anden diskusssion, men synes bare det er så spændende at prøve at differentiere mellem tro og institution. 

Ha - jeg er også anti-Paulus, men det er nok ikke nogen smal sag at argumentere for, at nogle af de kanoniserede tekster ryger ud af Det nye Testamente for good, fordi de ikke matcher tidsånden og min smag 

Jeg oplever nu netop, at en del af de unge faktisk tror på kristendommen, men det er næsten utrendy og støvet - det er mere tjekket at gå all in på buddhisme, fx. Men mest af alt er de jo naturligt søgende og uafklarede, som man da også må forventes at være som ung, og for mit eget vedkommende tror jeg heller ikke, jeg nogensinde bliver fuldstændigt afklaret. Jeg kalder mig selv kulturkristen, men det ville da kun være fantastisk, om livet pludselig overbeviste mig om et eller andet større og meningsfuldt. 

Mor og meget mere skriver:

Ha - jeg er også anti-Paulus, men det er nok ikke nogen smal sag at argumentere for, at nogle af de kanoniserede tekster ryger ud af Det nye Testamente for good, fordi de ikke matcher tidsånden og min smag 

Jeg oplever nu netop, at en del af de unge faktisk tror på kristendommen, men det er næsten utrendy og støvet - det er mere tjekket at gå all in på buddhisme, fx. Men mest af alt er de jo naturligt søgende og uafklarede, som man da også må forventes at være som ung, og for mit eget vedkommende tror jeg heller ikke, jeg nogensinde bliver fuldstændigt afklaret. Jeg kalder mig selv kulturkristen, men det ville da kun være fantastisk, om livet pludselig overbeviste mig om et eller andet større og meningsfuldt. 

Jeg oplever også de er kristne men ikke nødvendigvis kristne som den danske folkekirke. Eller rettere kristne er måske så meget sagt, men de er enige i en del af værdisættet og kan lide tanken om en god overordnet "plan". Derudover er der jo få i vores kultur der ikke taler om himlen i forbindelse med død om de er kristne eller ej - vi så forresten en smuk solnedgang i går, hvor lige før det bliver rødt, der var der denne lyse lyse åbning mellem skyerne og Dina reflekterede over når man så det kan man jo godt forstå vi har troet på himlen, på lyset og det er rart at tænke på fordi døden er noget vi oplever som farligt - så jo de tænker de unge også over troen og kristendommen, men synes især præsterne glemmer at fortælle at det er institutionen vi bliver en del af og man kan godt være kristen uden den institution (asissis er er stort forbillede ).

og jo lad os da kæmpe for Paulus kan komme ud og biblen kan blive mere "moderne"

lineog4 skriver:

Jeg oplever også de er kristne men ikke nødvendigvis kristne som den danske folkekirke. Eller rettere kristne er måske så meget sagt, men de er enige i en del af værdisættet og kan lide tanken om en god overordnet "plan". Derudover er der jo få i vores kultur der ikke taler om himlen i forbindelse med død om de er kristne eller ej - vi så forresten en smuk solnedgang i går, hvor lige før det bliver rødt, der var der denne lyse lyse åbning mellem skyerne og Dina reflekterede over når man så det kan man jo godt forstå vi har troet på himlen, på lyset og det er rart at tænke på fordi døden er noget vi oplever som farligt - så jo de tænker de unge også over troen og kristendommen, men synes især præsterne glemmer at fortælle at det er institutionen vi bliver en del af og man kan godt være kristen uden den institution (asissis er er stort forbillede ).

og jo lad os da kæmpe for Paulus kan komme ud og biblen kan blive mere "moderne"

Jeg smækker lige 95 anti-Paulus-teser op på den lokale kirkes dør i morgen! Så er vi ligesom i gang. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg smækker lige 95 anti-Paulus-teser op på den lokale kirkes dør i morgen! Så er vi ligesom i gang. 

Jeg er med - på latin eller dansk?

lineog4 skriver:

Men hvorfor så stor fest ved konfirmation? Hvorfor ikke spare pengene, holde en lille fest små gaver og en fed ferie? Hvorfor er der forskel på det ene valg og det andet?

havde min datter valgt at blive konfirmeret og gør en af drengene det i fremtiden, så bliver det sørme heller ikke en stor fest - jeg brænder ikke flere tusinder af på en fest og gaven vil stadig være det som jeg synes de skal have og ikke bestemt af prisen. 

Jeg kan godt følge dig, men synes et eller andet sted også at det er ærgerligt, at så mange mennesker er begyndt at tænke sådan. Altså, vi vil ikke brænde for mange penge af på en fest, vi vil bruge pengene på os selv, på ferie. Synes det er en vigtig værdi at fejre store eller små begivenheder med sin omgangskreds. Vise folk at man værdsætter dem og deres selskab og forkæle ens nære - og sig selv - med noget ud over det sædvanlige. Dermed ikke sagt at man skal gældsætte sig eller andet pga. en fest, men synes da, at traditionen med at samles og gøre noget ud af det, er værd at bevare.