Når man ikke bliver konfirmeret

Ciss skriver:

Jeg har noget norsk slækt, og der er humanistisk konfirmation blevet stort.

Det er humanetisk forbund, som står bag, men at deltage kræver ikke medlemskap. Det består i et kurses, konfirmanten skal følge igennem året, og så en seremoni til sidst, med utlevering af bevis og en rose osv. Det er religionsneutralt og drejer sig om diskutioner omkring moral, etik, ansvar for egne handlinger, forskellige perspektiver på ting, som sker i verden i dag osv. Jo mere jeg hører om det, jo mere får jeg sansen for det. I hvert fald som et reelt og nyttigt alternativ til kirkelig konfirmation, om det nu ikke er noget teenageren kan stå inde for.

Det var lige nøjagtigt et alternativ som dette, jeg efterspørger. 

Fantastisk!

mor:) skriver:

Er der så ikke større risiko for at de tager beslutningen udfra grunden: fest og gaver. At de netop ikke fravælger konfirmation, fordi de ikke vil gå glip af fest og ikke fordi de reelt godt vil konfirmeres og hvad det indebærer. 

Uanset hvad de vælger, så tager de deres første helt egen voksne beslutning - og skal det ikke fejres? 

 

Jo det er en risiko .

Men jeg giver altså heller ikke vores jehovaer venner gaver når de ikke holder jul bare fordi de har truffet det valg at de har en tro der gør de ikke fejre jul eller fødselsdag.

Der er en risiko for at ens børn vælger at blive konfirmeret bare pga gaver ,men så kan jeg i det mindste sige de har fulgt undervisningen der skulle til og  ikke får gaver bare fordi. 

Og tror der er gået lidt sport i at være rebelsk og sige nej til konfirmation .

Vi har selv en i vennekredsen her i år og da jeg spurgte hende hvorfor hun sagde nej til konfirmation kiggede hun bare tomt på mig og så kan jeg ikke helt se det er fordi man er vældig voksen og fri ,men nok bare ikke gider kirken men godt gaverne - og det gider jeg ikke støtte op omkring .

Så her er det i kirke med undervisning og det hele og ellers ingen party. 

Vi sparer 40.000 op til konfirmation. Vælger den unge ikke at blive konfirmeret, går pengene enten tilbage i puljen til efterskole-betaling eller også rejser vi til USA. Det vil dog være et krav, at man følger undervisningen uanset hvad, så beslutningen tages på et oplyst grundlag. 

Carina:-) skriver:

Jo det er en risiko .

Men jeg giver altså heller ikke vores jehovaer venner gaver når de ikke holder jul bare fordi de har truffet det valg at de har en tro der gør de ikke fejre jul eller fødselsdag.

Der er en risiko for at ens børn vælger at blive konfirmeret bare pga gaver ,men så kan jeg i det mindste sige de har fulgt undervisningen der skulle til og  ikke får gaver bare fordi. 

Og tror der er gået lidt sport i at være rebelsk og sige nej til konfirmation .

Vi har selv en i vennekredsen her i år og da jeg spurgte hende hvorfor hun sagde nej til konfirmation kiggede hun bare tomt på mig og så kan jeg ikke helt se det er fordi man er vældig voksen og fri ,men nok bare ikke gider kirken men godt gaverne - og det gider jeg ikke støtte op omkring .

Så her er det i kirke med undervisning og det hele og ellers ingen party. 

 

Måske orkede hun bare ikke at skulle redegøre (endnu en gang) for sit valg og fravalg - særligt hvis hun mærkede en ikke italesat antipati allerede inden eller idet spørgsmålet blev stillet

Ena skriver:

Måske orkede hun bare ikke at skulle redegøre (endnu en gang) for sit valg og fravalg - særligt hvis hun mærkede en ikke italesat antipati allerede inden eller idet spørgsmålet blev stillet

Nu har vi kendt hinanden siden hun blev født så tror godt hun tør sige hvad hun mener hvis hun havde en mening .

Og nu er jeg ikke typen der udviser antiparti bare fordi jeg forventer at man har gjort sig nogle tanker om ens valg. 

Det der valg som vi skulle hylde som voksent og selvstændigt? Så kan man vel også godt tåle at blive spurgt hvorfor hvis man nu har truffet det valg - det er vel ikke mere voldsomt end hvis jeg spurgte en konfirmand om hvorfor han eller hun havde valgt at blive konfirmeret? 

Men ligesom der er nogen der tilvælger konfirmation pga gaver osv er der også nogen der fravælger fordi det ligger lidt i luften at så bliver man hyldet som en der tør at bryde med traditionerne og man er selvstændig og kæk. 

Ikke at alle gør det bare fordi ,men alle bliver heller ikke konfirmeret bare fordi selv om der er nogen der tror det. 

Nogen bliver det rent faktisk fordi de ønsker at forstå og have et holde punkt - 

Det er bare ikke så hot som at sige nej .

Abracadabra skriver:

Fordi jeg godt kan lide fester! Jeg elsker at samle folk og familie til mad og fest. Fester er en gave til hele familien. 

Hvis mine døtre ønsker fest omkring konfirmation, får de det således. Hvis de ikke ønsker konfirmation, bruger vi pengene på noget andet til familien.

Men at fejre en ikke-konfirmation er ikke mig.

Men en 14 års fødselsdag? Hvis den så bare er lidt større det år? Hvis man endda elsker fester kan jeg egentlig slet ikke følge man ikke bare fejrer endnu flere ting, kæmpe 10 års, overgangen til udskolingen eller nu er du teenager eller hvad man nu vil kalde det.

Vi er selv ikke fest mennesker, måske fordi vi ikke har en kæmpe familie at samle, men var jeg til fester og til at samle familien så ville jeg da tage en hver anledning og ikke lave en: ej når du ikke vil i kirke så skal vi sørme heller ikke lave en fest som vi ellers ville elske at lave.

Carina:-) skriver:

Nu har vi kendt hinanden siden hun blev født så tror godt hun tør sige hvad hun mener hvis hun havde en mening .

Og nu er jeg ikke typen der udviser antiparti bare fordi jeg forventer at man har gjort sig nogle tanker om ens valg. 

Det der valg som vi skulle hylde som voksent og selvstændigt? Så kan man vel også godt tåle at blive spurgt hvorfor hvis man nu har truffet det valg - det er vel ikke mere voldsomt end hvis jeg spurgte en konfirmand om hvorfor han eller hun havde valgt at blive konfirmeret? 

Men ligesom der er nogen der tilvælger konfirmation pga gaver osv er der også nogen der fravælger fordi det ligger lidt i luften at så bliver man hyldet som en der tør at bryde med traditionerne og man er selvstændig og kæk. 

Ikke at alle gør det bare fordi ,men alle bliver heller ikke konfirmeret bare fordi selv om der er nogen der tror det. 

Nogen bliver det rent faktisk fordi de ønsker at forstå og have et holde punkt - 

Det er bare ikke så hot som at sige nej .

Men ingen er forpligtigede til at redegøre for sine valg. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke ligger velovervejede, selvstændige tanker til grund for valget. Måske kan hun ikke tåle det, og det behøver hun heller ikke, og måske ved man ikke altid om andre oplever ens antipati - for den lyder det nu til du har ud fra dit skrevne. 

Ena skriver:

Men ingen er forpligtigede til at redegøre for sine valg. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke ligger velovervejede, selvstændige tanker til grund for valget. Måske kan hun ikke tåle det, og det behøver hun heller ikke, og måske ved man ikke altid om andre oplever ens antipati - for den lyder det nu til du har ud fra dit skrevne. 

Så man må ikke spørge ?

Det er simpelthen no go overhovedet at være interesseret i andres valg i livet for er man ikke på samme punkt eller ikke enig så udviser man antipati?

Det du betragter som antipati kunne måske bare være nysgerrighed i hvorfor?

Altså jeg skriver måske for jeg kan naturligvis ikke kende andres grundlag for at spørge det kan sagtens være du har ret at det slet ikke er det men derimod antipati.  . . 

Carina:-) skriver:

Nu har vi kendt hinanden siden hun blev født så tror godt hun tør sige hvad hun mener hvis hun havde en mening .

Og nu er jeg ikke typen der udviser antiparti bare fordi jeg forventer at man har gjort sig nogle tanker om ens valg. 

Det der valg som vi skulle hylde som voksent og selvstændigt? Så kan man vel også godt tåle at blive spurgt hvorfor hvis man nu har truffet det valg - det er vel ikke mere voldsomt end hvis jeg spurgte en konfirmand om hvorfor han eller hun havde valgt at blive konfirmeret? 

Men ligesom der er nogen der tilvælger konfirmation pga gaver osv er der også nogen der fravælger fordi det ligger lidt i luften at så bliver man hyldet som en der tør at bryde med traditionerne og man er selvstændig og kæk. 

Ikke at alle gør det bare fordi ,men alle bliver heller ikke konfirmeret bare fordi selv om der er nogen der tror det. 

Nogen bliver det rent faktisk fordi de ønsker at forstå og have et holde punkt - 

Det er bare ikke så hot som at sige nej .

Her er det ikke hot. Dina er den eneste der har fravalgt konfirmationen, hvor det ikke handlede om en anden religiøs retning. Hun gik til undervisning, gik sine 12 gange i kirke. Blev døbt i februar og kunne ikke se logikken i hun så i april godt halvanden måned efter skulle sige ja igen, for hun havde jo lige selv sagt ja. 

Derudover var hun og er hun tvivlende og selv en time før dåben, var hun på vej til at springe fra. Hun tror på en mening med livet, og for hende er meningen kærlighed og der findes et højere væsen/princip som fordrer kærlighed og at vi er gode ved hinanden. Gud er ikke et menneske, ikke en han, ikke en far og hun er ikke sikker på Jesus var mere end blot et fantastisk menneske med gode værdier. Hun følte hun løj et sted hvor man netop ikke må lyve og derfor var hun tvivlende - hun vendte det med præsten op til flere gange, og han syntes godt man kunne blive døbt med de tanker hun havde. Han forstod ikke hun fravalgte konfirmationen, for det var jo en festlig dag. 

Jeg ved godt alle ikke tænker som hun gør, jeg ved godt alle ikke vender og drejer hver en sten. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal sige til sådan et ungt menneske: og det valg har så en konsekvens du får ikke en gang en lidt større fødselsdagsfest. Nu er vi så der, så hun heller ikke har interessen i den større fødselsdagsfest og den er lige nu blevet skudt 4 mnd, for hun ville så gerne have plads i kalenderen til både sit teater og til at være gæst hos de andre der skal konfirmeres (for her er det in at blive konfirmeret) og egentlig ønsker hun bare en sleepover med veninderne. Men tænk o hun havde været interesset i gaverne og festen, skulle jeg så have givet hende valget: enten går du imod dine egne principper og tanke eller også må du tage konsekvenserne og vi fejrer absolut ikke noget på en lidt større måde. 

lineog4 skriver:

Her er det ikke hot. Dina er den eneste der har fravalgt konfirmationen, hvor det ikke handlede om en anden religiøs retning. Hun gik til undervisning, gik sine 12 gange i kirke. Blev døbt i februar og kunne ikke se logikken i hun så i april godt halvanden måned efter skulle sige ja igen, for hun havde jo lige selv sagt ja. 

Derudover var hun og er hun tvivlende og selv en time før dåben, var hun på vej til at springe fra. Hun tror på en mening med livet, og for hende er meningen kærlighed og der findes et højere væsen/princip som fordrer kærlighed og at vi er gode ved hinanden. Gud er ikke et menneske, ikke en han, ikke en far og hun er ikke sikker på Jesus var mere end blot et fantastisk menneske med gode værdier. Hun følte hun løj et sted hvor man netop ikke må lyve og derfor var hun tvivlende - hun vendte det med præsten op til flere gange, og han syntes godt man kunne blive døbt med de tanker hun havde. Han forstod ikke hun fravalgte konfirmationen, for det var jo en festlig dag. 

Jeg ved godt alle ikke tænker som hun gør, jeg ved godt alle ikke vender og drejer hver en sten. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal sige til sådan et ungt menneske: og det valg har så en konsekvens du får ikke en gang en lidt større fødselsdagsfest. Nu er vi så der, så hun heller ikke har interessen i den større fødselsdagsfest og den er lige nu blevet skudt 4 mnd, for hun ville så gerne have plads i kalenderen til både sit teater og til at være gæst hos de andre der skal konfirmeres (for her er det in at blive konfirmeret) og egentlig ønsker hun bare en sleepover med veninderne. Men tænk o hun havde været interesset i gaverne og festen, skulle jeg så have givet hende valget: enten går du imod dine egne principper og tanke eller også må du tage konsekvenserne og vi fejrer absolut ikke noget på en lidt større måde. 

Men det er jo jeres opdragelse/ valg at i vil holde en stor fest når hun bliver 14 og har i bund og grund intet med konfirmation at gøre.

Her synes vi ikke 14 er noget særligt så ingen større fest til gengæld går vi amok når de fylder 18 ( det skal sgu fejres at endnu en er på vej ud af reden) 

Jeg er ikke fan af nonfirmation men har da selv været til flere for selvfølgelig er det folks eget valg og det skyder man ikke i sænk fordi man ikke selv er der.

Vi har et par jehova venner og de kommer også til vores fester for de vil jo gerne være med de må bare ikke kalde det fødselsdag. 

Jeg synes din datter har truffet et overvejet  valg der viser hun tænker vejer for og imod .

Der var en der skrev om en norsk tradition og den skal jeg lige have læst lidt om for det lød som et super alternativ