Jeg har det svært med min søster /hendes kæreste

Din søster lyder umoden og egoistisk og det havde jeg fortalt hende.

jeg ville personligt hellere ikke kunne pakke mine følelser omkring deres opførsel væk og havde nok sagt lige ud til min søster at jeg pt ikke kunne glædes mig på deres vegne. Men først og fremmest ville jeg skære ud i pap at børnene altid kommer først og i dette tilfælde har deres handlinger skabt denne situation. Og at eksen fortjener respekt 

Anonym skriver:

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

 

Må indrømme jeg synes det er lidt tamt at du ikke vil kendes ved ham fordi han har været sin kone utro. Ja vi kan hurtigt blive enige om at det er en svinsk handling og han skulle have fortalt det med det samme med konen. Men det har intet med dig at gøre. Din søster har forelsket sig i ham og han i hende. Glæd dig over din søster er lykkelig i stedet. 

Havde du ikke kendt til historien bag så havde du vel budt ham velkommen med åbne arme. Havde det været en anden mand som du ingen fortid kender på kunne ligeså vel have haft en fortid med utroskab. 

Beklager. Men det er bare min mening. 

AnoMom skriver:

Må indrømme jeg synes det er lidt tamt at du ikke vil kendes ved ham fordi han har været sin kone utro. Ja vi kan hurtigt blive enige om at det er en svinsk handling og han skulle have fortalt det med det samme med konen. Men det har intet med dig at gøre. Din søster har forelsket sig i ham og han i hende. Glæd dig over din søster er lykkelig i stedet. 

Havde du ikke kendt til historien bag så havde du vel budt ham velkommen med åbne arme. Havde det været en anden mand som du ingen fortid kender på kunne ligeså vel have haft en fortid med utroskab. 

Beklager. Men det er bare min mening. 

Men en ting er at han var utro - ikke så fedt, men ja det har intet med ts at gøre. 

Men han vælger sit barn fra!

jeg ville ganske enkelt ikke synes at sådan en mand vil være en god mand, en mand min søster kan stole på og bygge fremtid med. Så jeg ville ikke kunne byde ham velkommen med åbe arme. Jeg ville nok nærmere fortælle ham hvor usselt det er ar lade sit barn i stikken. 

Jeg kan sagtens forstå dig og at du har det svært med den usle måde de har startet deres forhold. Han har da helt klart været en RØV overfor sin eks, men det der trigger mest hos mig er at han så ikke bagefter er mand nok til at være der for begge sine børn samt at din søster åbenbart har besluttet sig for at eksen en en mær, fordi hun anerkender sin datter i at hun savner faren (selvfølgelig savner hun ham). 

De burde begge to hanke op i sig selv og gøre deres til at samarbejdet omkring børnene bliver så godt som muligt - for ellers ender det med at blive dem der bliver taberne i deres spil. Manden bør hurtigst muligt få skabt et forhold til den lille ny, og det bør din søster bakke op om - også selvom det betyder at han kommer til at bruge tid sammen med eksen for at kunne være sammen med baby. Så hun bør nok skynde sig at ligge den holdning på hylden, at hans eks automatisk er en mær... hun er mor til hans børn, og det kan hun ikke lave om på.

Men en ting er at han var utro - ikke så fedt, men ja det har intet med ts at gøre. 

Men han vælger sit barn fra!

jeg ville ganske enkelt ikke synes at sådan en mand vil være en god mand, en mand min søster kan stole på og bygge fremtid med. Så jeg ville ikke kunne byde ham velkommen med åbe arme. Jeg ville nok nærmere fortælle ham hvor usselt det er ar lade sit barn i stikken. 

Det er da også fair nok at du har den holdning. Fred være med den. Men jeg har vel ligeså meget ret til at have min holdning til det og ytre den til ts?

desuden kende vi kun en side af denne sag. Og det er ts' side. Der er 3 andre sider også som vi intet kender til. 

Det kan jeg godt forstå, at du har det svært med, og jeg har nok noget svært ved at se noget positivt ved den mand, som din søster er vild med, og er bestemt heller ikke imponeret over din søsters handlinger. 

Jeg tænker ikke, at du behøver at møde ham, før du er klar til det, og ville nok lige bruge lidt tid på at fordøje alle de oplysninger, og det er din søsters valg, hvem hun vil være sammen med, men ingen kan forlange, at du skal elske ham eller synes han er den mest fantastiske mand. 

Personligt ville jeg aldrig kunne glemme det faktum, at han har efterladt en baby, som han ikke vil have samvær med fremadrettet. Jeg forstod det sådan, at det ældste barn vil han have kontakt med. Jeg forstår det simpelthen ikke, og forelskelse kan ikke bortforklare, at han så ikke længere behøver at påtage sig ansvar for de børn, som han har været med til at bringe til verden. 

Det kan godt være at man ikke kan bestemme hvem man forelsker sig i. Men bestemmer selv om man handler på det. Hvis det var min søster ville jeg skælde hende godt og grundigt ud. Og ikke om jeg ville have ham i nærheden af mine børn. Hvor er det en forfærdelig opførelse fra dem begge to. Føj.

lineog4 skriver:

Jeg tror simpelthen ikke jeg kunne tie stille. Jeg kunne formodentlig godt undlade at kommentere på han var gået fra sin kone, han havde været hende utro osv. Men jeg tror simpelthen ikke jeg kunne undlade at kommentere på han lyder til at ville vælge den lille nyfødte fra, så jeg ville nok sige til min søster inden: du skal bare vide jeg ikke holder min kæft. Og skal jeg have et godt forhold til din store kærlighed og det er ham du vil dele livet med, så skal han også lære mig at kende og jeg har meget få tog i livet jeg ikke kan tolere og netop det at skode sine børn er en af de ting. 

Jeg vil gerne møde din kærlighed, jeg synes det er fantastisk du har fundet lykken, men I vil begge gentagende gange få at vide af mig, at det ikke er okay det går ud over ungerne. Dybest valgt et barn med børn og nu skal du vokse helt vildt og vide der er to mennesker i verden der altid vil være før dig....

Enig!! 

Tatarata skriver:

Det kan godt være at man ikke kan bestemme hvem man forelsker sig i. Men bestemmer selv om man handler på det. Hvis det var min søster ville jeg skælde hende godt og grundigt ud. Og ikke om jeg ville have ham i nærheden af mine børn. Hvor er det en forfærdelig opførelse fra dem begge to. Føj.

Jeg er så enig her, de har ladet deres følelser få næring til at gro og udvikle sig, noget man på ingen måde birde gøre, hverken med en gift/optaget mand eller så længe man er i forhold, finder man ud af man ikke ønsker sit ægteskab og der ikke er noget at arbejde på, trods man lige har gjort sin kone gravid. Ja så mø man pænt afslutte det inden man indleder noget nyt

Det kan godt være at man ikke kan bestemme hvem man forelsker sig i. Men bestemmer selv om man handler på det. Hvis det var min søster ville jeg skælde hende godt og grundigt ud. Og ikke om jeg ville have ham i nærheden af mine børn. Hvor er det en forfærdelig opførelse fra dem begge to. Føj.

Det kan godt være min tankegang er upopulær, men jeg gad da godt nok ikke blive i et parforhold hvis jeg var meget forelsket i en anden. Det er da både at holde min partner og jeg for nar - og jeg synes virkelig man gør sin partner en bjørnetjeneste ved at blive, hvis alle ens følelser altid er hos en anden. Ville du selv have en mand, der var dybt forelsket i en anden kvinde mens han var sammen med dig?

Jeg ville hellere have at min partner gik fra mig, hvis vedkommende blev direkte forelsket i en anden. Jeg ser virkelig ikke fordelen i at blive, hvis det er kommet så langt.