Jeg har det svært med min søster /hendes kæreste

Sandratoft skriver:

Jeg forstår dig bare SÅ godt, hvor har jeg bare ondt af hans ex kone. Din søster og hendes kæreste har opført sig meget dårligt, og det at hun kalder hans ex for mær, ryster mig rigtig meget  Hvis det var mig, ville jeg ikke kunne holde mig tilbage med min ærlige mening. Din søster skal også lære at hans børn skal komme før hende, og at hun skal give plads til dem. 

Hvor gammel er din søster?

Dernæst synes jeg det er ok, at du venter med at møde ham, og synes også det er ok at du fortæller hvorfor. 

Hun er 40....

Er karriere kvinde og har aldrig haft et fast forhold og har ikke selv børn.

Så hun er lettere egoistisk i sin tankegang da hun aldrig har måtte tilsidesætte egne behov. 

Abracadabra skriver:

Sikke et skrækkelige dilemma!!

Hvis du skal gøre noget godt for hans børn og ekskone (og det synes jeg, at du skal!), skal du opdrage lidt på din søster. Hun skal blandt andet ikke kalde sin kærestes ekskone for en mær - der skal du sætte hende på plads. Og generelt skal nogen jo lære hende lidt om empatisk og god opførsel. Enten skal det være jeres forældre eller dig - han gør det nok ikke...

Øv for noget rod. 

Det er nemlig noget rod.

Vi har kun hinanden ingen forældre så vi er meget knyttede .

Min søster er 40 så hun er ikke en lille pige men bare en egoistisk karriere kvinde uden børn og har aldrig haft en fast kæreste.

Hun  er dog vant til børn da jeg har børn,men det er jo ikke det samme som at skulle forholde sig til en andens børn.

Ville ønske hun aldrig havde fortalt mig at han var i forhold da de mødtes for kan mærke at det også farver min holdning til ham/dem.

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

 

M.h.t. at han var gift med børn da de mødtes: Altså... det er jo noget rod. Og specielt at konen også var gravid. Shit altså. Men man kan ikke selv bestemme hvem man bliver forelsket i, og man kan IKKE vide hvad der foregår i andre folks forhold. Du aner intet om hvordan deres ægteskab var. Jeg ville aldrig gøre mig klog på, eller moralisere over, andre menneskers valg i den henseende, for livet er mere nuanceret end bare "han er et røvhul fordi han har været utro".

MEN! Hvis ikke han har tænkt sig at være der for sine børn, ja så ER han et røvhul. Og hvis din søster ikke kan finde ud at tilsidesætte sine egne behov til fordel for hans børns, så er hun også et røvhul, sorry (og det er ekskonen i og for sig også hvis hun trækker sine børn ind i konflikten). I sådanne situationer er det altså alfa omega at der bliver gjort alt for at børnene kan komme så godt videre som muligt. Og det synes jeg bestemt godt at du kan sige til din søster. 

modesty skriver:

M.h.t. at han var gift med børn da de mødtes: Altså... det er jo noget rod. Og specielt at konen også var gravid. Shit altså. Men man kan ikke selv bestemme hvem man bliver forelsket i, og man kan IKKE vide hvad der foregår i andre folks forhold. Du aner intet om hvordan deres ægteskab var. Jeg ville aldrig gøre mig klog på, eller moralisere over, andre menneskers valg i den henseende, for livet er mere nuanceret end bare "han er et røvhul fordi han har været utro".

MEN! Hvis ikke han har tænkt sig at være der for sine børn, ja så ER han et røvhul. Og hvis din søster ikke kan finde ud at tilsidesætte sine egne behov til fordel for hans børns, så er hun også et røvhul, sorry (og det er ekskonen i og for sig også hvis hun trækker sine børn ind i konflikten). I sådanne situationer er det altså alfa omega at der bliver gjort alt for at børnene kan komme så godt videre som muligt. Og det synes jeg bestemt godt at du kan sige til din søster. 

Det er jeg enig med dig i.

Jeg synes bare ikke man behøver ligge og knalde ,lyve og bedrage i måneder for at finde ud af at man er forelsket.

Der er andre måder at gå fra hinanden på .

Lige så snart han opdagede han var forelsket i en anden burde han havde meldt klart ud over for konen.

Jeg har det ikke træls med at han er gået fra sin ex jeg har det træls med at han og min søster har holdt et andet menneske for nar og at nu er hun lige pludselig skurken ( et pænere ord end min søster brugte) 

Og fordi han ikke synes at han har nogen relation til hans baby burde få ham til at vågne op og komme igang med at skabe den relation istedet for at trække sig. 

Jeg kommer til at have en snak med min søster om at jeg bliver nødt til at have det lidt på afstand og at hun ikke skal fortælle mig mere om hans ex og hans børn så længe det er på det plan at de skal skubbes så langt væk som muligt for at de ( min søster og han) kan lege lykkelig parforhold på andres bekostning . 

Jwg forstår dig godt

men prøv at tage de positive briller på. Man kan jo ikke gøre for hvem man forelsker sig i og måske har mandens forhold kørt af helvede til i mange år. Derfor er jeg enig i han ikke burde være en gravid kone utro men det er ikke sin søsters ansvar. 

Jeg tror dog du er nødt til at sige til din søster at du har lidt svært ved det så hun forstår hvorfor du trækker dig lidt og st du ikke ønsker at høre så meget om deres problemer med ekskonen. 

I kan jo sagtebs få et fint forhold selvom i ikke har helt ens værdier jeg tror bare man kommer længst med ærlighed. Så ved din søster også at hun ikke skal bruge dig til at læsse af

Kan havde fået pænt at vide, at I mit hjem var han ikke velkommen. 

Og havde det været min søster der havde været sammen med en gift mand med barn, og barn på vej, ja så havde jeg simpelthen givet hende en opsang uden lige. Ikke tale om at hun bare skulle føle, at hun intet forkert havde gjort, og så samtidig det at hun snakker sådan om hans nu eks kone. FØJ !  

JeanMckinley skriver:

Kan havde fået pænt at vide, at I mit hjem var han ikke velkommen. 

Og havde det været min søster der havde været sammen med en gift mand med barn, og barn på vej, ja så havde jeg simpelthen givet hende en opsang uden lige. Ikke tale om at hun bare skulle føle, at hun intet forkert havde gjort, og så samtidig det at hun snakker sådan om hans nu eks kone. FØJ !  

Hun har forelsket sig i en gift mand. Der er ikke ulovligt. At hun så omtaler ekS kone sådan er forfærdeligt og burde ikke være okay! 

Jeg ville blande mig helt udenom at de har mødt hinanden imens hans stadig var gift. Det er deres sag. 

Jeg ville byde ham velkommen i familien som enhver anden kæreste.

I forhold til deres forhold til ekskonen og hans - åbentbart usikre - forhold til sine børn, så ville jeg sige min mening. Det er deres pligt at få det til at fungere for børnenes skyld, og så opfører man sig og omtaler hinanden pænt! Og da især en kvinde som de har p..... så gevaldigt på.

Vil blot sige at jeg godt kan forstå at du ikke kan lukke ham ind endnu og at skal bruge tid til at tygge det igennem. Det er forståeligt, og forhåbentligt kan du med tiden acceptere deres forhold og møde ham. Der vil altid være fordomme fordi du ved hvad han har gjort over for ekskonen og deres børn, men det må du forsøge at lægge fra dig når du lærer ham at kende når nu han pt er den der gør din søster lykkelig. Jeg forstår dig udemærket og det er derfor mit eneste råd.

Som flere i tråden er jeg dog også nødt til at sige, at din søster skal se at blive voksen. Det er ikke fair at tale sådan om en kvinde, hun har været med til at gøre rigtigt ked af det. Der synes jeg det er ok at du giver sin mening til kende, for du kan heller ikke indetrænge det og opbygge de følelser. Snak med hende om de ting, du finder moralsk forkert og prøv om i kan komme videre derfra 

Jeg tror simpelthen ikke jeg kunne tie stille. Jeg kunne formodentlig godt undlade at kommentere på han var gået fra sin kone, han havde været hende utro osv. Men jeg tror simpelthen ikke jeg kunne undlade at kommentere på han lyder til at ville vælge den lille nyfødte fra, så jeg ville nok sige til min søster inden: du skal bare vide jeg ikke holder min kæft. Og skal jeg have et godt forhold til din store kærlighed og det er ham du vil dele livet med, så skal han også lære mig at kende og jeg har meget få tog i livet jeg ikke kan tolere og netop det at skode sine børn er en af de ting. 

Jeg vil gerne møde din kærlighed, jeg synes det er fantastisk du har fundet lykken, men I vil begge gentagende gange få at vide af mig, at det ikke er okay det går ud over ungerne. Dybest valgt et barn med børn og nu skal du vokse helt vildt og vide der er to mennesker i verden der altid vil være før dig....