Jeg har det svært med min søster /hendes kæreste

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

 

Først; hvorfra har du al din info om kæresten og hans tidligere forhold og børn? Er det din søster, der fortæller det? Det kunne jeg ikke lige tyde.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

 

Jeg må ærligt indrømme at jeg er forarget over din søster. Kan sagtens forstå du ikke er klar til at møde ham endnu. Muligt du bare kunne være ligeglad men det ville jeg godt nok heller ikke være. Et er at hun stjæler hendes mand men så at svine hende til bagefter (ved godt det var bag hendes ryg - men alligevel). Synes din søster burde skamme sig. 

Og jeg synes nu heller ikke det er forkert at moren siger "var det godt at få snakket med far når du savner ham", barnet vil savne far ligemeget hvad. Og din søster burde acceptere han har 2 børn han også skal være der for, hun har selv valgt at finde en mand der var gift og med barn nr. 2 på vej, hun kan ikke forvente de bare forsvinder fra hans liv. 

Anonym skriver:

Jeg skriver lige som ano for ikke at kunne googles da det her er et følsomt emne.

Min søster som jeg er meget knyttet til har fået sig en kæreste.

Det er jo skønt MEN den nye kæreste er en kollega som hun har været kæreste med siden marts hvor de var på et kursus sammen og der blev de forelskede .Så langt så godt MEN

Kæresten er så gift og har en datter på 4 år og dengang var hans kone så også gravid og har født her i juli.

Først nu her for kort tid siden valgte manden at fortælle hans kone det både fordi han ikke orkede at lyve mere og fordi han og min søster vil flytte sammen.

Jeg har det SÅ svært med dem begge 2 Men søster ønsker at vi skal møde ham der gør hende lykkelig som hun siger ,men jeg ville sådan ønske hun aldrig havde fortalt mig at de to har lagt og knaldet imens hans højgravide kone gik uden viden hjemme og passede hus og barn.

Jeg er lige ved at brække mig når hun ringer og fortæller at nu har de købt bil og nu skal hun have kørekort og nu skal de lege far mor og børn og bla bla bla.

Hun har samtidig ingen forståelse for at exkonen er ulykkelig og forleden hvor han facetimede med hans datter hvor moren siger var det godt at snakke med far nu du savnede ham 

(Ja det er ikke smart at sige til en 4 årig der så bliver ked af det og savner endnu mere far) men min søster siger så at der tænkte hun ( og jeg citerer)

"Det sagde du bare ikke din MÆR" og jeg er ellers ikke sart men jeg blev helt fortørnet på ex konens vegne for nu er hun lige pludselig mæren på trods af at hun er den mindst skyldige i det her lort de to andre har skabt .

Og den lille nye baby har han nærmest afskrevet for det vil alligevel ikke fungere når de nu skal realisere deres nye forhold og han så skal hjem til ex for at se baby.

Nu er det så snart jul og vi har ikke mødt ham endnu og nu presser søster på....

Men jeg har det så ambivalent med det hele.....på den ene side har jeg lyst til at råbe NEJ jeg gider fanme ikke møde ham endnu jeg er nødt til at sluge det her og først når det er gjort gider jeg se på ham og dig lege lykkelig parforhold vi skider på alle bare vi er glade!

Og samtidig siger jeg til mig selv at jeg skal tage mig sammen og være ligeglad med at hans ex har det skidt at der er to små børn hvis verden er ændret for det kommer ikke mig ved...Men for fanden det er svært! 

Hvad skal jeg og er jeg fuldstændig langt ude når jeg ikke bare sender en æske chokolade og siger tillykke . 

For naturligvis skal han ind i familien og ja han vil være velkommen men jeg har bare lige brug for at tygge det igennem

Skal lige sige at jeg kun har kendt til deres forhold siden sep. eller rettet kendt til at han var gift og havde børn imens de var sammen for havde hørt om at hun var begyndt at se en men hun sagde det var på low plan og derfor skulle vi ikke se ham endnu det var så istedet fordi det jo ikke måtte opdages.

 

Jeg forstår dig bare SÅ godt, hvor har jeg bare ondt af hans ex kone. Din søster og hendes kæreste har opført sig meget dårligt, og det at hun kalder hans ex for mær, ryster mig rigtig meget  Hvis det var mig, ville jeg ikke kunne holde mig tilbage med min ærlige mening. Din søster skal også lære at hans børn skal komme før hende, og at hun skal give plads til dem. 

Hvor gammel er din søster?

Dernæst synes jeg det er ok, at du venter med at møde ham, og synes også det er ok at du fortæller hvorfor. 

Tjah i min optik, kan du være ligeglad. Han gør din søster lykkelig. Men du kunne godt nævne for din søster at kærligheden til hans børn skal være større end hadet til hans eks. 

Det ville jeg ikke acceptere. Nej, nul putte om de skulle ind for mine døre. Jeg ville fortælle min søster at min moral ofte halter men at selv jeg altså havde en grænse, de kan være lykkelige et andet sted og jeg skal ikke være en del af det. Hvor jeg dog håber karma rammer dem med 180 i timen. Ægteskaber går i stykker det er hvad der sker, men at de tar så let på det er ikke ok. Og mennesker der går ind for utroskab er egentlig ikke nogen jeg gider omgive mig med. Vær ærlig mod dig selv. Og vær ærlig overfor din søster. Hun kan ikke bare rende rundt og tro verden er en legeplads hvor hun er vigtigst og andre mennesker er nogen man kan træde på som man har lyst. Om 4 år står hun sikkert selv i ekskonens sko, og først der ville jeg åbne mit hjem for hende. 

Sikke et skrækkelige dilemma!!

Hvis du skal gøre noget godt for hans børn og ekskone (og det synes jeg, at du skal!), skal du opdrage lidt på din søster. Hun skal blandt andet ikke kalde sin kærestes ekskone for en mær - der skal du sætte hende på plads. Og generelt skal nogen jo lære hende lidt om empatisk og god opførsel. Enten skal det være jeres forældre eller dig - han gør det nok ikke...

Øv for noget rod. 

Jeg ville have meget svært ved at synes at en mand der har afskrevet sit ene barn skulle være en god mand for min søster. Eller i det hele taget en god mand. 

Jeg ville også fortælle min søster at jeg ikke havde lyst til at være en del af det endnu. Og så ville jeg også fortælle hende hvad jeg synes om de tillægsord hun bruger om ex konen. 

Jeg ville virkelig have det svært. En ting er et ægteskab går i stykker MEN han har selv været med til at gøre konen gravid, mindre end  1/2 år inden de tager på kursus. Ud fra det du fortæller ville jeg have meget lidt tilovers for dem begge, og det er usmageligt. Ikke om jeg ville bakke op om det og når han nu skred fra højgravid kone, barn og senere også baby på den måde, hvordan kan hun så tro at han ikke kunne finde på det samme overfor hende. 

Lucinde skriver:

Først; hvorfra har du al din info om kæresten og hans tidligere forhold og børn? Er det din søster, der fortæller det? Det kunne jeg ikke lige tyde.

Ja det er fra min søster.

Har ikke mødt ham endnu