Samvær med uengageret far

Anonym skriver:

B er 5 mdr gammel! Han er dybt afhængig af mig og skal absolut ikke hives i zoo med en far som ikke kender ham. Jeg ammer endnu og så små børn skal ikke tages væk fra deres mor, så meget ved jeg alligevel fra statsforvaltningen.

jeg synes da Heller ikke det er fedt at glo på min x... Nyder ikke ligefrem hans besøg, MEN det handler ikke om mig.. Ligesom min x må acceptere at han er i mit hjem og jeg altså er i et andet rum, slår græs eller lignende.

 

nu ved du jo intet om, om der kunne ske en ulykke de 2 timer.. Det har man altså hørt om, så det er ikke fordi man lever i en fantasiverden fordi man kan være bange for det sker. Især med en far som har mere travlt med sin mobil end at kigge på sin søn når de er sammen.

Havde du boet sammen med far ville du have kunne gå ned og købe ind i en time eller to, taget til frisør mm. Så jo er barn der bliver ammet kan godt være væk fra mor i to timer. Nej det er ikke spor sjovt at give slip, den første gang jeg skulle nød jeg på ingen måde den time til Line som var intentionen, men far og baby havde haft det fantastisk. 

Din x er den far dit barn har, han vil hvis han ønsker det få samvær også selv om han er optaget af sin telefon og ikke gør som du synes. Han skal ikke lige nu have jeres søn i flere timer i træk uden dig, men han kan godt have en time alene når jeres søn er så gammel, jeg ville så nok foretrække hvis det var mig, at det var mor der forlod lejligheden i starten så jeres dreng er i vante omgivelser og max en time - en omgang amning ud og forsvind og kom tilbage en time efter. Lige om en månedstid kan jeres søn sagtens klare en del timer i træk med fast føde (der er en del børn der komme i dagpleje eller vuggestue inden alder) og så kan samværet uden mor øges. 

Jeg kan sagtens forstå din modstand, men er ked af at skrive det for det lyser hårdt, men det er faktum når man vælger at få barn i et opbrudt forhold, det er de rammer man bliver nød til at forholde sig til, det gør fysisk ondt når man skal gå fra sit lille barn, hjertet banker dobbelt så hurtigt, men din søn fortjener at få er forhold til sin far og fortjener at der arbejdes mod alene tid med far, ikke i morgen men inden for det næste halve år. Og du skal bøje nogle forventninger, nogle drømme om forældreskab mm. Desværre men I er to forældre, og ved I ikke er sammen, så vokser I ikke sammen som forældre og måske din x er far på en måde som du gerne ville ændre, men det er ikke muligt. I stedet skal du være den der støtter din søn også om 10 år

Smølfine123 skriver:

Kan det være at han gerne vil se sin søn men ikke nødvendigvis sin ex..?

personligt ville jeg ikke bryde mig om at alt samvær var sammen med en ex... Uanset om du siger du er i et andet værelse eller gør rent. 

Hvorfor skulle han ikke kunne klare en gå tur med barnevogn, en time eller to i zoo osv... 

Ja - han vil sikkert ikke kunne aflæse ham helt lige så godt som dig eller håndtere babysvømning alene på en anden måde. .. Men jeg ville lade dem have alenetid hvor de lære hinanden at kende og han bliver mere selvsikker i farrollen. Din søn dør ikke eller bliver misrøgtet fordi han har ham alene i 2-3 timer.

Sådan er vilkårene altså når mor og far ikke er sammen og barnet endnu ikke får fast føde men ammes. Og oven i købet når far knap kender den lille. Så foregår samvær typisk på mors bopæl, hvor barnet er i kendte omgivelser. Sådan vil statsforvaltningen helt sikkert også bestemme at det skulle være hvis han gik til dem. Sådan er det i hvertfald i de sager jeg kender til. Pånær en hvor mor og far slet ikke kan enes og hun vil ikke have ham i dit hjem, der mødes de så på det lokale bibliotek, men mor var stadig til stede de første 6 måneder, først der begyndte hun at gå en tur osv.

Et barn på 5 måmeder får desuden intet ud af at komme i zoo.

Anonym skriver:

B er 5 mdr gammel! Han er dybt afhængig af mig og skal absolut ikke hives i zoo med en far som ikke kender ham. Jeg ammer endnu og så små børn skal ikke tages væk fra deres mor, så meget ved jeg alligevel fra statsforvaltningen.

jeg synes da Heller ikke det er fedt at glo på min x... Nyder ikke ligefrem hans besøg, MEN det handler ikke om mig.. Ligesom min x må acceptere at han er i mit hjem og jeg altså er i et andet rum, slår græs eller lignende.

 

nu ved du jo intet om, om der kunne ske en ulykke de 2 timer.. Det har man altså hørt om, så det er ikke fordi man lever i en fantasiverden fordi man kan være bange for det sker. Især med en far som har mere travlt med sin mobil end at kigge på sin søn når de er sammen.

Han kigger måske mere på sin mobil fordi han ved du er der til at tage over hvis dér er noget?? 

jeg ville forlade huset i én time eller to så de kunne være alene. Så er han tvunget til at tage sig af ham og lærer ham bedre at kende. 

Han kan sagtens undvære sin mor i én time eller to. Du sørger bare for at han er fodret godt inden samværet

mor:) skriver:

Mener du at far skal være alene med et barn på under 6 måneder? 

Ja det kan en far der bor sammen med mor og barn og dermed kender barnet, men det synes jeg ikke man kan forvente i den her situation. 

Nej det mener jeg nemlig ikke.. Og har heller ik skrevet det var NU samværet skulle fastsættes. 

Osse derfor jeg sætter spørgsmålstegn om hvornår statsamtet vil tillade samvær 

Men mener at X har ret til samvær med barnet når det er ??? Mdr. 

migxher skriver:

Sådan er vilkårene altså når mor og far ikke er sammen og barnet endnu ikke får fast føde men ammes. Og oven i købet når far knap kender den lille. Så foregår samvær typisk på mors bopæl, hvor barnet er i kendte omgivelser. Sådan vil statsforvaltningen helt sikkert også bestemme at det skulle være hvis han gik til dem. Sådan er det i hvertfald i de sager jeg kender til. Pånær en hvor mor og far slet ikke kan enes og hun vil ikke have ham i dit hjem, der mødes de så på det lokale bibliotek, men mor var stadig til stede de første 6 måneder, først der begyndte hun at gå en tur osv.

Et barn på 5 måmeder får desuden intet ud af at komme i zoo.

 

Nej jeg synes bestemt ikke det er nødvendigt er at mor er lige ved siden af når barnet er 5 mnd. Man kan sagtens amme og så gå en time eller to. Jeg siger heller ikke at første tur skal være 4 timer til zoo. (Mine børn elskede det for øvrigt). Men mor kan amme og efter nogle gange kan han evt gå tur med barnevogn i kvarteret. Man kan da også sagtens lade ens søster osv passe mens man handler kort tid... Og her er det vel sjældent en søster der har set barnet 20 timer.

jeg mener ærligt at fokus skal være at man langsomt forsøger at skrue op for alenetid mellem barn og far ... Og så finder noget tiltro frem til at et andet voksent menneske, der trods alt har set barnet 20 timer kan håndtere noget leg med en affodret og nystiftet baby på et legetæppe alene i og så med tiden udvide dette til småture og på længere sigt overnatning.

migxher skriver:

Sådan er vilkårene altså når mor og far ikke er sammen og barnet endnu ikke får fast føde men ammes. Og oven i købet når far knap kender den lille. Så foregår samvær typisk på mors bopæl, hvor barnet er i kendte omgivelser. Sådan vil statsforvaltningen helt sikkert også bestemme at det skulle være hvis han gik til dem. Sådan er det i hvertfald i de sager jeg kender til. Pånær en hvor mor og far slet ikke kan enes og hun vil ikke have ham i dit hjem, der mødes de så på det lokale bibliotek, men mor var stadig til stede de første 6 måneder, først der begyndte hun at gå en tur osv.

Et barn på 5 måmeder får desuden intet ud af at komme i zoo.

 

Zoo var nok bare et eksempel

Smølfine123 skriver:

Nej jeg synes bestemt ikke det er nødvendigt er at mor er lige ved siden af når barnet er 5 mnd. Man kan sagtens amme og så gå en time eller to. Jeg siger heller ikke at første tur skal være 4 timer til zoo. (Mine børn elskede det for øvrigt). Men mor kan amme og efter nogle gange kan han evt gå tur med barnevogn i kvarteret. Man kan da også sagtens lade ens søster osv passe mens man handler kort tid... Og her er det vel sjældent en søster der har set barnet 20 timer.

 

jeg mener ærligt at fokus skal være at man langsomt forsøger at skrue op for alenetid mellem barn og far ... Og så finder noget tiltro frem til at et andet voksent menneske, der trods alt har set barnet 20 timer kan håndtere noget leg med en affodret og nystiftet baby på et legetæppe alene i og så med tiden udvide dette til småture og på længere sigt overnatning.

Når barnet knap nok kender sin far og ikke har en tæt tilknytning, så er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at mor bare går et par timer. Sæt nu han ikke kan trøste fordi barnet ikke er tryg. Og når samvlret er så ustabilt som her, det gør det nærmest umuligt for barnet at få en tæt tilknytning.

Jeg er helt enig i at der løbende skal skrues op for samvær, alenetid mm. Og senere overnatning. Men det kræver jo lige at far rent faktisk vil, og vedligeholder et stabilt mønster i samværet. Og det er jo ikke tilfældet her. Der har jo intet stabilt været og som jeg kan læse har han ikke set barnet i en måned. Ergo er far jo nærmest som en fremmed for barnet.

En far burde sagtens kunne være far og tage sig af sit barn selvom mor er  nærheden. Det har i hvert fald aldrig været et problem for min kæreste og han har altså ikke haft vores søn særlig meget alene, fordi behovet ikke lige har været der. De er super tætte og han læser vores søn rigtig godt, selvom jeg ikke lige er væk i flere timer særlig tit. 

Jeg tror desværre ikke der er meget at gøre når far tydeligt ikke rigtig vil. Man kan trods alt ikke tvinge ham til at være far. Men måske en fast aftale gennem statsforvaltningen kan gøre at han hanker lidt op i sig selv.

Diosa85 skriver:

Det er rigtigt. Men du svarer ikke på hvad du selv har gjort? En ting er at han kan komme så tit han vil. Men inviterer du ham selv ? 

Jeg tror du skal citere ts - jeg er ikke trådstarter. 

migxher skriver:

Når barnet knap nok kender sin far og ikke har en tæt tilknytning, så er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at mor bare går et par timer. Sæt nu han ikke kan trøste fordi barnet ikke er tryg. Og når samvlret er så ustabilt som her, det gør det nærmest umuligt for barnet at få en tæt tilknytning.

Jeg er helt enig i at der løbende skal skrues op for samvær, alenetid mm. Og senere overnatning. Men det kræver jo lige at far rent faktisk vil, og vedligeholder et stabilt mønster i samværet. Og det er jo ikke tilfældet her. Der har jo intet stabilt været og som jeg kan læse har han ikke set barnet i en måned. Ergo er far jo nærmest som en fremmed for barnet.

En far burde sagtens kunne være far og tage sig af sit barn selvom mor er  nærheden. Det har i hvert fald aldrig været et problem for min kæreste og han har altså ikke haft vores søn særlig meget alene, fordi behovet ikke lige har været der. De er super tætte og han læser vores søn rigtig godt, selvom jeg ikke lige er væk i flere timer særlig tit. 

Jeg tror desværre ikke der er meget at gøre når far tydeligt ikke rigtig vil. Man kan trods alt ikke tvinge ham til at være far. Men måske en fast aftale gennem statsforvaltningen kan gøre at han hanker lidt op i sig selv.

Men som jeg ser det er der stor forskel på om man er i forhold eller ej. Jeg kan godt forstå hvis det er svært for ham evt at se sin ex. Derfor er det nok for alles skyld det bedste at der arbejdes hen imod alenetid. Evt. Kan hun sætte dig udenfor hvis der er en gård eller noget så de ikke er fysisk sammen i lejligheden. hvis der så er behov kan hun hurtigt komme ind til barnet. 

Smølfine123 skriver:

Men som jeg ser det er der stor forskel på om man er i forhold eller ej. Jeg kan godt forstå hvis det er svært for ham evt at se sin ex. Derfor er det nok for alles skyld det bedste at der arbejdes hen imod alenetid. Evt. Kan hun sætte dig udenfor hvis der er en gård eller noget så de ikke er fysisk sammen i lejligheden. hvis der så er behov kan hun hurtigt komme ind til barnet. 

 

Helt enig. Men nu er der jo stor forskel på at tage væk et par timer og så sidde ude på terrassen.

Men igen, det kræver at far rent faktisk vil og holder et stabilt mønster i samværet. Det er jo på ingen måde holdbar at der går flere uger mellem. Så er forholdet jo næsten nulstillet hver gang.

Det er i hvertfald det jeg hæfter mig ved her. At der intet stabilt og forudsigelighed er i samværet og det er altså bare ikke holdbar for sådan en bette en. Det gør det jo unægtelig svært for barnet at få en stabil tilknytning til far når samværet ikke er stabilt og særlig ofte.