Samvær med uengageret far

Diosa85 skriver:

Det er rigtigt. Men du svarer ikke på hvad du selv har gjort? En ting er at han kan komme så tit han vil. Men inviterer du ham selv ? 

Jeg har inviteret til babysvøm osv.

men hver gang ender han med hellere at ville noget andet. Jeg inviterede meget i starten, men ofte passede det ikke ind i farens planer at se B.. Så nu på faren selv komme på banen..'dette betyder indtil videre 1 Time om ugen maks. Faren har pt ikke set sin søn i snart 1 md. Da han har andre ting han prioriterer højere. 

Diosa85 skriver:

Som jeg skrev. Så er min x på samme måde på mange af punkterne. Vores søn er 1 år nu og han har endnu ikke selv spurgt om ekstra tid med ham. Det er altid mig der tilbyder det for ellers bliver det ikke til noget og det er på trods af at han vil sin søn meget. Han vil bare ikke trænge sig på. 

Synes du skal gribe knoglen og ringe og spørger om han ikke vil komme forbi og se sin søn. Og ellers må du jo gå i statsforvaltningen 

Hvis ikke min x er naturligt interesseret i at se vores søn, så vil jeg heller ikke være med til at skabe en falsk illusion omkring dette. Det er ikke fordi han ikke vil trænge sig på,'for sådan er han ikke. Han kunne nemt komme på banen og kime mig ned med sms'er da han blev sur over at skulle betale børnepenge... Han er aldrig typen som tager hensyn eller holder sig tilbage. 

Håber bare at såfremt det fortsætter med så lidt samvær, så vil SF også

se på det, i en eventuel samværssag...kan ikke tvinge faren til at lære B at kende -'men vil heller ikk ha, at B bliver tvunget hjem til sin far som han ikke kender.. I såfald håber jeg, at der kan komme en form for overvåget samvær / støtte samvær ind over, så min søn ikke lider overlast ..

Anonym skriver:

Faren ønsker ikke fast samvær. Jeg har sagt flere gange vi skal have en fast ordning (fx en hverdag og hver 2 søndag fast).. Men det vil faren ikke være med til (han kan nemlig godt li, at han bare kan komm når han "orker"'det).

når faren har ferie besøger han ikke engang sin søn oftere end normalt.

Faren kender ikke B's behov eller signaler, hvorfor jeg ikke vil være med til at faren får b alene i flere timer. Som skrevet længere oppe, så lader jeg faren være alene med b i den forstand, at jeg laver huslige ting i andre rum når der er samvær. Alligevel vil faren altid snakke og fortælle om sit privatliv osv.. Så lytter jeg bare og lader ellers far og søn hygge sig. 

Faren skal presses til at skifte ble, han kan finde på at tysse på B hvis han græder og sige at "nu må du stoppe med at skabe dig".. Han har ingen fornemmelse for, hvordan man håndtere et barn... Hvorfor skulle jeg så havde Lyst til, at gå ud i byen og være væk i 1-2 timer? Ved at faren ikke ville ringe til mig hvis nogen gik galt - det er han for stolt til...

Man godt være en shitty kæreste men samtidigt en god far.

 

Så må du jo gå igennem statsforvaltningen og få lavet en samværsresolution. Så er der fuldstændig klare linjer i mellem jer. 

Det virker bare på mig som om jeres problemer mest af alt bunder i ex kæreste fnidder, og ikke problemer omkring jeres søn. 

Hej ebk - det synes jeg var både en lav og tarvelig ting at skrive. 

Det kan være meget svært at vide, at ens kæreste ikke bliver en god far... Havde han nu været voldelig eller andet, så havde situationen været en anden... Men at han viser sig at være endnu mere egoistisk og umoden, som far end han var som kæreste, er svært at vide på forhånd. Og hvad er så løsningen? Skulle jeg have fået en abort, sådan så jeg ikke stod i denne problemstilling Idag? 

Det kan ikke være dit alvor, at fordi manden er umoden, så skal jeg ligesom acceptere det og acceptere at min søn måske ikke får det godt hos ham, fordi jeg valgt at få barnet ����

Jeg synes at du i dit svar her fuldstændigt underkender at manden ikke ønskede at blive far. Det er et barn der er blevet ham påduttet. Det er en grov formulering, men ikke desto mindre sandheden, set fra hans side.

Så derfor er det klart at du ikke får en drømmefar til dit barn, og derfor er det også klart at du kommer til at strække dig mere end gennemsnittet hvis dit barn skal have en far. Og selvfølgelig skal han det, og du skal selvfølgelig gøre alt hvad du kan for at det lykkes.

Jeg tror f.eks ikke at holdningen at du ikke tør lade baby være alene med far i en time fordi "far ville ikke ringe hvis der skete noget fordi han er stolt" gør særligt meget godt for barnets og farens relation. Stol på at uanset hvad der sker i den time, så klarer din søn den sgu nok.

Hvis ikke du viser faren bare den mindste smule tillid, så kommer han i hvert fald aldrig ud af busken. 

EBK skriver:

Så må du jo gå igennem statsforvaltningen og få lavet en samværsresolution. Så er der fuldstændig klare linjer i mellem jer. 

Det virker bare på mig som om jeres problemer mest af alt bunder i ex kæreste fnidder, og ikke problemer omkring jeres søn. 

Synes ikke der er x kæreste fnidder... Min dør står åben. I princippet kunne jeg nægte faren at se B før der var Fastsat samvær, men jeg har tværtimod opfordrer til, at de skulle lære hinanden at kende...

faren viser ikke den store interesse og så kan jeg ikke gøre mere.

min eneste frygt var bare, at faren alligevel får lov at få den lille

På fx weekend eller overnatning når de slet ikke kender hinanden.. 

Måske det vil hjælpe hvis i fik en fastlagt aftale omkring samvær? Altså gennem statsforvaltningen. Det synes jeg du skal give et forsøg, fordi så har du i hvertfald gjort dit. Du har allerede gjort meget synes jeg.

Vil han stadig ikke rigtig så er det bedste måske at lade det glide ud i sandet. Jeg synes som udgangspunkt at børn skal have et forhold til begge deres forældre, men din søn er heller ikke tjent med en ustabil far han aldrig kan regne med eller ved hvornår kommer. Børn skal også have stabilitet og det har han jo ikke formået indtil nu. 

Han lyder som min far da jeg var barn. Han ville gerne og så alligevel ikke, ikke når det blev besværligt i hvertfald. Og det gled ud i sandet og jeg endte med ikke at se min far. 

Jeg har så haft kontakt til ham igen som voksen og der var det, det samme. Han ville gerne se mig og hans barnebarn, men det var konstant mig der skulle tage initiativ. Det gider jeg simpelthen bare ikke, så det er igen gledet ud i sandet og jeg ser ikke længere min far. 

Anonym skriver:

Jeg har inviteret til babysvøm osv.

men hver gang ender han med hellere at ville noget andet. Jeg inviterede meget i starten, men ofte passede det ikke ind i farens planer at se B.. Så nu på faren selv komme på banen..'dette betyder indtil videre 1 Time om ugen maks. Faren har pt ikke set sin søn i snart 1 md. Da han har andre ting han prioriterer højere. 

 

Igen som jeg skrev. Så skrev du kun på hvad far gør og ikke gør men ikke hvad du selv gør for det. Derfor jeg spurgte. Men når du spørger så meget. Så nej så lyder han ikke særlig interesseret, så er det bare en tur i SF  

Kan det være at han gerne vil se sin søn men ikke nødvendigvis sin ex..?

personligt ville jeg ikke bryde mig om at alt samvær var sammen med en ex... Uanset om du siger du er i et andet værelse eller gør rent. 

Hvorfor skulle han ikke kunne klare en gå tur med barnevogn, en time eller to i zoo osv... 

Ja - han vil sikkert ikke kunne aflæse ham helt lige så godt som dig eller håndtere babysvømning alene på en anden måde. .. Men jeg ville lade dem have alenetid hvor de lære hinanden at kende og han bliver mere selvsikker i farrollen. Din søn dør ikke eller bliver misrøgtet fordi han har ham alene i 2-3 timer.

migxher skriver:

Måske det vil hjælpe hvis i fik en fastlagt aftale omkring samvær? Altså gennem statsforvaltningen. Det synes jeg du skal give et forsøg, fordi så har du i hvertfald gjort dit. Du har allerede gjort meget synes jeg.

Vil han stadig ikke rigtig så er det bedste måske at lade det glide ud i sandet. Jeg synes som udgangspunkt at børn skal have et forhold til begge deres forældre, men din søn er heller ikke tjent med en ustabil far han aldrig kan regne med eller ved hvornår kommer. Børn skal også have stabilitet og det har han jo ikke formået indtil nu. 

Han lyder som min far da jeg var barn. Han ville gerne og så alligevel ikke, ikke når det blev besværligt i hvertfald. Og det gled ud i sandet og jeg endte med ikke at se min far. 

Jeg har så haft kontakt til ham igen som voksen og der var det, det samme. Han ville gerne se mig og hans barnebarn, men det var konstant mig der skulle tage initiativ. Det gider jeg simpelthen bare ikke, så det er igen gledet ud i sandet og jeg ser ikke længere min far. 

 Lige præcis som du beskriver! Han vil nemlig gerne se B og skriver ofte på SMS at han vil ha ham på weekend snart (selvom B kun er 5 mdr)...

men når alt kommer til alt, så gider han ikke så snart det blive besværligt! 

Smølfine123 skriver:

Kan det være at han gerne vil se sin søn men ikke nødvendigvis sin ex..?

personligt ville jeg ikke bryde mig om at alt samvær var sammen med en ex... Uanset om du siger du er i et andet værelse eller gør rent. 

Hvorfor skulle han ikke kunne klare en gå tur med barnevogn, en time eller to i zoo osv... 

Ja - han vil sikkert ikke kunne aflæse ham helt lige så godt som dig eller håndtere babysvømning alene på en anden måde. .. Men jeg ville lade dem have alenetid hvor de lære hinanden at kende og han bliver mere selvsikker i farrollen. Din søn dør ikke eller bliver misrøgtet fordi han har ham alene i 2-3 timer.

B er 5 mdr gammel! Han er dybt afhængig af mig og skal absolut ikke hives i zoo med en far som ikke kender ham. Jeg ammer endnu og så små børn skal ikke tages væk fra deres mor, så meget ved jeg alligevel fra statsforvaltningen.

jeg synes da Heller ikke det er fedt at glo på min x... Nyder ikke ligefrem hans besøg, MEN det handler ikke om mig.. Ligesom min x må acceptere at han er i mit hjem og jeg altså er i et andet rum, slår græs eller lignende.

nu ved du jo intet om, om der kunne ske en ulykke de 2 timer.. Det har man altså hørt om, så det er ikke fordi man lever i en fantasiverden fordi man kan være bange for det sker. Især med en far som har mere travlt med sin mobil end at kigge på sin søn når de er sammen.