Samvær med uengageret far

Anonym skriver:

Hej alle - jeg håber på, at andre som har stået i samme situation som mig, kan komme med lidt råd og vejledning. 

Jeg er alene med min søn B, og har aldrig boet med faren. Jeg har fuld forældremyndighed.

B var fra start ikke ønsket af sin far og hans familie - dette blev der ikke langt skjul på. Jeg blev presset meget til at få en abort.

Nå, men...

B har set sin far ca. 20 timer siden han blev født for ca. 5 mdr siden. Faren bor ikke langt væk og kan let komme på besøg hvis lysten var der. Jeg vil tro, at samværet har været ca 1-2 timer pr. gang og næsten altid kun 1 gang om ugen... nogle perioder kan der gå 2-4 uger uden samvær, fordi B's far ikke har bedt om det.  

Vi har ingen fast aftale om samvær - men faren ved at han bare kan ringe og sige hvornår han vil se B, så imødekommer vi stortset altid hans ønske. 

I min optik interesserer faren sig bare ikke nok for sin søn, for så ville han se B mere end at gør. 

Min x og jeg har et anstrengt forhold, dog er der ikke dårlig stemning når vi ses omkring vores søn. Der er vi ligesom bare "profesionelle" - gode "kollegaer" om man vil. Vi skændes ikke eller lign. Vi har dog ofte uoverensstemmelser på SMS, da B's far tit søger en konflikt ved at være uforskammet eller urimelig i sine udsagt (på SMS).  

Samtidigt snakker faren ofte om, at han forventer snart at få B hos sig alene... Blandt andet weekend med overnatning. Jeg mener det er helt absurd at tro, man kan kræve det, når man (lad os være ærlige) ikke rigtig kender sin søn og omvendt. 

Jeg er sikker på det her ender i statsforvaltningen - men hvad skal jeg regne med sker? 

Faren er ekstremt umoden - han formår ikke rigtig, at se andres behov og hans egne behov kommer altid i første række (jeg er derfor også meget bange for, hvordan min søn vil have det, når han er hos sin far). 

Jeg frygter min søn skal væk fra mig mens han er meget lille og det vil skade ham, at være hos en far, som ikke forstår hans behov, ikke gir ham samme tryghed som jeg gør - og hvor han måske vil føle sig svigtet af mor. 

Jeg føler ofte, at faren ikke ønsker at ha ret meget med sin søn at gøre (som han også viser igen og igen), men at det mest af alt handler om, at faren ønsker at ramme mig.. Han siger tit lede og upassende ting, hvor han ved, at han rammer mig... Det kunne fx være, at han glæder sig til B bliver ældre, for så kan han overbevises om, at han skal flytte fra mig og hjem til sin far...

Jeg håber allermest, at faren først må få B hjem til overnatning når han er over 2 år.. Håber at faren (hvis vi ender i statsforvaltningen), vil blive bedt om at vise mere interesse og at man forsigtigt vil trappe samværet op, før end det overhoved kommer på tale at far og søn skal være alene... Håber ikke B skal sove hos far, før man er 100% sikker på, at faren kan passe B og at B føler sig tryg! Jeg vil ikke have ødelagt min søn :-( 

 

KH en fortvivlet og bange mor. 

 

Jeg forstår virkelig godt din frustration over det her. Din eks lyder ikke engageret eller særlig interesseret i jeres søn, så havde han nok besøgt ham mere end 20 timer på 5 måneder. Jeg syntes du gør det rigtige ved at sige han kan komme så meget han har lyst til, og mit indtryk er ikke at du ånder ham i nakken eller noget.. Og de første måneder kan de ikke have samvær alene, da en lille baby er meget afhængig er sin mor i starten. Hvis jeg var dig så ville jeg nok allerede nu spørger statsforvaltningen til råds omkring dit dilemma og så må du fortælle om din bekymring for fremtiden. Det er din søns tarv der kommer før alt andet, og hvis han ikke kender sin far så skal han da ikke pludselig på overnatning hos ham. Han må investere noget mere tid og energi på sin søn først! 

Det er da muligt det er svært for din eks også, men det er så ikke sværere for ham end han godt kan undvære sin søn i over 1 uge. Du må prøve at forklare ham, at hvis i skal finde en fælles løsning så må i ses noget mere så far og søn kan lære hinanden at kende, og ikke blot en halv time en sjælden gang imellem. Det får far og søn ikke meget ud af. Du kan evt gå en lille tur når han kommer engang imellem eller ordne lidt praktiske ting sådan så de har noget intens far-søn tid. 

Det lyder egentlig som om at du gør meget af det rigtige allerede.

Vh 

Nu får jeg garanteret høvl, men du vidste jo hvordan han er som menneske, og alligevel har du valgt at få et barn med ham velvidende, at der kommer en dag hvor B skal på samvær hos far, med overnatning og det hele. 

Du er jo nødt til at få det bedste ud af det, og stole på, at han kan magte opgaven. Du har jo troet nok på ham, siden du har fået barnet. 

Så må du gå en tur når far kommer på samvær, og lave en fast samværsaftale, så samværet bliver stabilt, for alle parters skyld. 

Har selv taget turen med en ligende far, og kan her skrive hvad statsforvaltningen sagde til mig..

Min datters far, så hende en gang da hun var 3 uger. Han havde ikke tid til at komme før 

Derefter kunne han ikke overskue det, og kontaktede os først derefter igen da hun var 5 mdr., og ønskede samvær med hende. Dette var jeg selvfølgelig åben for, for ønskede at hun lærte sin far at kende.

Han kunne så ikke overskue at komme hver uge, så han kom 2 timer hver 2. uge  af 2 gange. Derefter kom vi til møde i sf om fastsættelse af samvær, og her oplyste de ham om, at han minimum skulle komme og besøge hende 1 gang om ugen i et halvt år hos mig, og derefter kunne han begynde at få hende ind til sig selv en eftermiddag. Når han så havde haft hende inde hos sig selv en eftermiddag nogle mdr., og dette fungerede fint, ku han begynde at ha hende en hel dag. Når hun så var helt tryg ved dette, kunne vi prøve 1 overnatning, men hvor han skulle være obs på, om det nu også var det bedste for hende at overnatte..

Så fra han søgte om samvær, til en overnatning kunne komme på tale, skulle der minimum gå 1 år.

Han kendte hende jo så slet ikke, men er jo det samme med din søn..

Min x kunne så ikke overskue dette, da han forventede, at han bare ku få hende på overnatning efter at ha set hende et par gange, så han valgte i stedet at melde sig ud af hendes liv.

Dette er i dag snart 3 år siden, og jeg har intet hørt fra ham siden..

Håber min historie hjælper lidt. 

EBK skriver:

Nu får jeg garanteret høvl, men du vidste jo hvordan han er som menneske, og alligevel har du valgt at få et barn med ham velvidende, at der kommer en dag hvor B skal på samvær hos far, med overnatning og det hele. 

Du er jo nødt til at få det bedste ud af det, og stole på, at han kan magte opgaven. Du har jo troet nok på ham, siden du har fået barnet. 

 

Så må du gå en tur når far kommer på samvær, og lave en fast samværsaftale, så samværet bliver stabilt, for alle parters skyld. 

Helt enig...

Du gør det helt fint som du gør, at han er en hængerøv er ikke dit problem. Men kontakt statsforvaltningen og vær på forkant.

Gør ham klart at al kommunikation drejer sig om jeres barn. Ignorerer alt andet uanset hvor groft det er.

Bshizzle skriver:

Kan sagtens forstå dine frustrationer og nervøsitet 

Men kan osse godt sætte mig ind i din X's situration.. 

Du gir ham jo ikke muligheden for at være FAR og ha drengen alene og lære ham at være en del af hans liv uden du er omkring ham. 

Ja, nok har han muligheden for at se ham de få timer du beskriver.. Men han ønsker jo heller ikke at du ånder ham i nakken - hvis du forstår  

Nu ved jeg ik lige hvor gammel barnet skal være for at komme på samvær ifølge statsamtet mm..? 

Kan tydeligt læse at i har konflikter mellem jer som X-kærester.. Men det må i leve med eller ligge på hylden nu.. I er forældre begge to!. 

Jeg har præcis et anstrengt forhold med min X, men ignorer alle de negative ting mellem os og det eneste det handler om at vi har en søn sammen og som ikke skal mærke det negative. 

Mener du at far skal være alene med et barn på under 6 måneder? 

Ja det kan en far der bor sammen med mor og barn og dermed kender barnet, men det synes jeg ikke man kan forvente i den her situation. 

Diosa85 skriver:

Giver du ham muligheden for mere tid med B? Jeg mener, skriver/ringer du selv til ham og spørger om han ikke vil komme forbi nogle timer? Du pointerer kraftigt hele tiden hvor lidt initiativ han tager til at se ham. Men du fortæller ikke hvad du selv gør. 

Min x og jeg har en fast samværsordning og selvom jeg ved at han faktisk gerne vil se hans søn hver dag så har han endnu aldrig selv spurgt om ekstra tid med ham. Det har jeg selv måttet tilbyde. Men det gør ham ikke uengageret. 

Hvorfor tilbyder du ikke at tage ud fra hjemmet i mens han har samvær med ham. Gå en lang tur eller ta ned og handle. Når du er i hjemmet vil far være usikker og spørger dig hele tiden fordi han ved du kan høre hvad de laver osv. Er han alene med B kan de hurtigere og nemmere lærer hinanden at kende. 

Og til sidst. Han skal selvfølgelig ikke have overnattende samvær i en alder af 5 mdr det er klart. Men at ville vente til B er minimum 2 år er urimeligt. T overnattede hos sin far første gang da han var 9 mdr og med stor succes

Men i din situation har far også set sin søn fast - knyttet bånd til ham. 

Anonym skriver:

Hej alle - jeg håber på, at andre som har stået i samme situation som mig, kan komme med lidt råd og vejledning. 

Jeg er alene med min søn B, og har aldrig boet med faren. Jeg har fuld forældremyndighed.

B var fra start ikke ønsket af sin far og hans familie - dette blev der ikke langt skjul på. Jeg blev presset meget til at få en abort.

Nå, men...

B har set sin far ca. 20 timer siden han blev født for ca. 5 mdr siden. Faren bor ikke langt væk og kan let komme på besøg hvis lysten var der. Jeg vil tro, at samværet har været ca 1-2 timer pr. gang og næsten altid kun 1 gang om ugen... nogle perioder kan der gå 2-4 uger uden samvær, fordi B's far ikke har bedt om det.  

Vi har ingen fast aftale om samvær - men faren ved at han bare kan ringe og sige hvornår han vil se B, så imødekommer vi stortset altid hans ønske. 

I min optik interesserer faren sig bare ikke nok for sin søn, for så ville han se B mere end at gør. 

Min x og jeg har et anstrengt forhold, dog er der ikke dårlig stemning når vi ses omkring vores søn. Der er vi ligesom bare "profesionelle" - gode "kollegaer" om man vil. Vi skændes ikke eller lign. Vi har dog ofte uoverensstemmelser på SMS, da B's far tit søger en konflikt ved at være uforskammet eller urimelig i sine udsagt (på SMS).  

Samtidigt snakker faren ofte om, at han forventer snart at få B hos sig alene... Blandt andet weekend med overnatning. Jeg mener det er helt absurd at tro, man kan kræve det, når man (lad os være ærlige) ikke rigtig kender sin søn og omvendt. 

Jeg er sikker på det her ender i statsforvaltningen - men hvad skal jeg regne med sker? 

Faren er ekstremt umoden - han formår ikke rigtig, at se andres behov og hans egne behov kommer altid i første række (jeg er derfor også meget bange for, hvordan min søn vil have det, når han er hos sin far). 

Jeg frygter min søn skal væk fra mig mens han er meget lille og det vil skade ham, at være hos en far, som ikke forstår hans behov, ikke gir ham samme tryghed som jeg gør - og hvor han måske vil føle sig svigtet af mor. 

Jeg føler ofte, at faren ikke ønsker at ha ret meget med sin søn at gøre (som han også viser igen og igen), men at det mest af alt handler om, at faren ønsker at ramme mig.. Han siger tit lede og upassende ting, hvor han ved, at han rammer mig... Det kunne fx være, at han glæder sig til B bliver ældre, for så kan han overbevises om, at han skal flytte fra mig og hjem til sin far...

Jeg håber allermest, at faren først må få B hjem til overnatning når han er over 2 år.. Håber at faren (hvis vi ender i statsforvaltningen), vil blive bedt om at vise mere interesse og at man forsigtigt vil trappe samværet op, før end det overhoved kommer på tale at far og søn skal være alene... Håber ikke B skal sove hos far, før man er 100% sikker på, at faren kan passe B og at B føler sig tryg! Jeg vil ikke have ødelagt min søn :-( 

 

KH en fortvivlet og bange mor. 

 

Kunne hans manglende engagement handle om at han ikke har lyst til at se dig/have noget med dig at gøre? Noget kunne tyde på at han gerne vil se barnet når bare du ikke er involveret. 

Har du prøvet at foreslå at han kan gå en tur med barnevognen eller at du kan gå ned at handle når han er der - eller at I kan komme hjem til ham og så kan du gå i et par timer? 

sommerbarn<3 skriver:

Mon ikke det hele også er lidt svært for farmand? For mig lyder det som om han gerne vil sin søn, men er lidt usikker og skal vokse med opgaven. Det er så vigtigt at have begge sine forældre i sit liv, så prøv at undlade at lade dig gå på når han kommer med upassende ting. Og ro på, han får selvfølgelig ikke så lille et barn på overnatning, men måske han har brug for at have en plan over hvornår og hvordan?

Tror ikke det er svært for B's far - du skriver det lyder til, at han vil sin søn... Jamen så forstår jeg da ikke, hvorfor han ikke vil se sin søn mere. Min dør står åben og jeg er meget meget fleksibel! Har endda været ude og besøge mine x svigerforældre, da min x sagde det ville gøre dem glade...tiltrods for den dårlige behandling de har givet mig. Jeg kan ikke gøre mere.. B's far må selv komme og se sin søn  

EBK skriver:

Nu får jeg garanteret høvl, men du vidste jo hvordan han er som menneske, og alligevel har du valgt at få et barn med ham velvidende, at der kommer en dag hvor B skal på samvær hos far, med overnatning og det hele. 

Du er jo nødt til at få det bedste ud af det, og stole på, at han kan magte opgaven. Du har jo troet nok på ham, siden du har fået barnet. 

 

Så må du gå en tur når far kommer på samvær, og lave en fast samværsaftale, så samværet bliver stabilt, for alle parters skyld. 

Hej ebk - det synes jeg var både en lav og tarvelig ting at skrive. 

Det kan være meget svært at vide, at ens kæreste ikke bliver en god far... Havde han nu været voldelig eller andet, så havde situationen været en anden... Men at han viser sig at være endnu mere egoistisk og umoden, som far end han var som kæreste, er svært at vide på forhånd. Og hvad er så løsningen? Skulle jeg have fået en abort, sådan så jeg ikke stod i denne problemstilling Idag? 

Det kan ikke være dit alvor, at fordi manden er umoden, så skal jeg ligesom acceptere det og acceptere at min søn måske ikke får det godt hos ham, fordi jeg valgt at få barnet ����