Samvær med uengageret far

mor:) skriver:

Men i din situation har far også set sin søn fast - knyttet bånd til ham. 

Det er rigtigt. Men du svarer ikke på hvad du selv har gjort? En ting er at han kan komme så tit han vil. Men inviterer du ham selv ? 

sommerbarn<3 skriver:

Mon ikke det hele også er lidt svært for farmand? For mig lyder det som om han gerne vil sin søn, men er lidt usikker og skal vokse med opgaven. Det er så vigtigt at have begge sine forældre i sit liv, så prøv at undlade at lade dig gå på når han kommer med upassende ting. Og ro på, han får selvfølgelig ikke så lille et barn på overnatning, men måske han har brug for at have en plan over hvornår og hvordan?

Tænker at hvis faren virkeligt vil B, så ville ha jo komme langt langt oftere og besøge... Kan ikke helt se hvad der er svært for ham.. Jeg har tilbud at han kan være med til babysvøm, tage med til sundhedsplejersken og alt muligt andet... Men han vil hellere bruge sin tid på andet.. Ja han vil gerne vide hvornår han må få B selv, men han gider ligesom ikke lære B at kende inden. Jeg vil ikke lave en plan - for det hele kommer an på hvor tæt far og søn er knyttet, før jeg kan tage stilling 

Diosa85 skriver:

Giver du ham muligheden for mere tid med B? Jeg mener, skriver/ringer du selv til ham og spørger om han ikke vil komme forbi nogle timer? Du pointerer kraftigt hele tiden hvor lidt initiativ han tager til at se ham. Men du fortæller ikke hvad du selv gør. 

Min x og jeg har en fast samværsordning og selvom jeg ved at han faktisk gerne vil se hans søn hver dag så har han endnu aldrig selv spurgt om ekstra tid med ham. Det har jeg selv måttet tilbyde. Men det gør ham ikke uengageret. 

Hvorfor tilbyder du ikke at tage ud fra hjemmet i mens han har samvær med ham. Gå en lang tur eller ta ned og handle. Når du er i hjemmet vil far være usikker og spørger dig hele tiden fordi han ved du kan høre hvad de laver osv. Er han alene med B kan de hurtigere og nemmere lærer hinanden at kende. 

Og til sidst. Han skal selvfølgelig ikke have overnattende samvær i en alder af 5 mdr det er klart. Men at ville vente til B er minimum 2 år er urimeligt. T overnattede hos sin far første gang da han var 9 mdr og med stor succes

Min dør står åben altid, B's far skal bare skrive eller ringe og lave en aftale. Det kan aldrig nogensinde være mig som skal sørge for, at faren kommer og har samvær. Helt ærligt.. Det er en mand i slutningen af 20'erne. 

Jeg har inviteret til babysvømning, besøg hos sundhedsplejersken og andre aktiviteter, men hver gang blir det ikke til noget, for faren gider ikke når alt kommer til alt. 

Han kan sagtens bruge en masse tid på træning, byture osv.. Men ikke på sin søn. 

Jeg synes jeg gør rigeligt ved at sige min dør står åben og han kan komme alt det han vil! 

Anonym skriver:

Hej ebk - det synes jeg var både en lav og tarvelig ting at skrive. 

Det kan være meget svært at vide, at ens kæreste ikke bliver en god far... Havde han nu været voldelig eller andet, så havde situationen været en anden... Men at han viser sig at være endnu mere egoistisk og umoden, som far end han var som kæreste, er svært at vide på forhånd. Og hvad er så løsningen? Skulle jeg have fået en abort, sådan så jeg ikke stod i denne problemstilling Idag? 

Det kan ikke være dit alvor, at fordi manden er umoden, så skal jeg ligesom acceptere det og acceptere at min søn måske ikke får det godt hos ham, fordi jeg valgt at få barnet ����

Jeg tror du skal læse mit svar en gang til. 

Jeg skriver, at du har valgt at få et barn med ham, og dermed har du jo også accepteret hvordan han er som menneske. Uansvarlig og umoden, som du beskriver ham. 

Du kan jo ikke gå ud fra, at fordi han var en klaphat i jeres forhold, at så vil han alligevel være en super far.

du kan ikke ændre ham. Det kan ingen, udover ham selv.

Nu er barnet her jo, og derfor må du gøre dit for at få det bedste ud af det. Heriblandt lade far være far. Hvordan skal barnet kunne knytte sig til sin far, hvis der først må være overnatning når barnet er 2 år?

Hvorfor ikke lade ham være alene med barnet nu? Han kan gå en tur med barnevognen, eller du kan handle eller tage et bad? 

Måske drikke en kop kaffe med en veninde?

jeg læser bare overhovedet ikke, at far ikke skulle kunne tage vare på barnet, men han skal jo også lige finde sine ben i det her. Alt er jo også nyt for ham.

Selvfølgelig skal samværet være stabilt, men det er jo derfor jeg foreslår helt faste rammer. 

F.eks mandag og fredag fra 16 til 18, og så gradvist øge tiden. 

EBK skriver:

Jeg tror du skal læse mit svar en gang til. 

Jeg skriver, at du har valgt at få et barn med ham, og dermed har du jo også accepteret hvordan han er som menneske. Uansvarlig og umoden, som du beskriver ham. 

Du kan jo ikke gå ud fra, at fordi han var en klaphat i jeres forhold, at så vil han alligevel være en super far.

du kan ikke ændre ham. Det kan ingen, udover ham selv.

Nu er barnet her jo, og derfor må du gøre dit for at få det bedste ud af det. Heriblandt lade far være far. Hvordan skal barnet kunne knytte sig til sin far, hvis der først må være overnatning når barnet er 2 år?

Hvorfor ikke lade ham være alene med barnet nu? Han kan gå en tur med barnevognen, eller du kan handle eller tage et bad? 

Måske drikke en kop kaffe med en veninde?

jeg læser bare overhovedet ikke, at far ikke skulle kunne tage vare på barnet, men han skal jo også lige finde sine ben i det her. Alt er jo også nyt for ham.

Selvfølgelig skal samværet være stabilt, men det er jo derfor jeg foreslår helt faste rammer. 

F.eks mandag og fredag fra 16 til 18, og så gradvist øge tiden. 

Faren ønsker ikke fast samvær. Jeg har sagt flere gange vi skal have en fast ordning (fx en hverdag og hver 2 søndag fast).. Men det vil faren ikke være med til (han kan nemlig godt li, at han bare kan komm når han "orker"'det).

når faren har ferie besøger han ikke engang sin søn oftere end normalt.

Faren kender ikke B's behov eller signaler, hvorfor jeg ikke vil være med til at faren får b alene i flere timer. Som skrevet længere oppe, så lader jeg faren være alene med b i den forstand, at jeg laver huslige ting i andre rum når der er samvær. Alligevel vil faren altid snakke og fortælle om sit privatliv osv.. Så lytter jeg bare og lader ellers far og søn hygge sig. 

Faren skal presses til at skifte ble, han kan finde på at tysse på B hvis han græder og sige at "nu må du stoppe med at skabe dig".. Han har ingen fornemmelse for, hvordan man håndtere et barn... Hvorfor skulle jeg så havde Lyst til, at gå ud i byen og være væk i 1-2 timer? Ved at faren ikke ville ringe til mig hvis nogen gik galt - det er han for stolt til...

Man godt være en shitty kæreste men samtidigt en god far.

Anonym skriver:

Min dør står åben altid, B's far skal bare skrive eller ringe og lave en aftale. Det kan aldrig nogensinde være mig som skal sørge for, at faren kommer og har samvær. Helt ærligt.. Det er en mand i slutningen af 20'erne. 

Jeg har inviteret til babysvømning, besøg hos sundhedsplejersken og andre aktiviteter, men hver gang blir det ikke til noget, for faren gider ikke når alt kommer til alt. 

Han kan sagtens bruge en masse tid på træning, byture osv.. Men ikke på sin søn. 

Jeg synes jeg gør rigeligt ved at sige min dør står åben og han kan komme alt det han vil! 

Som jeg skrev. Så er min x på samme måde på mange af punkterne. Vores søn er 1 år nu og han har endnu ikke selv spurgt om ekstra tid med ham. Det er altid mig der tilbyder det for ellers bliver det ikke til noget og det er på trods af at han vil sin søn meget. Han vil bare ikke trænge sig på. 

Synes du skal gribe knoglen og ringe og spørger om han ikke vil komme forbi og se sin søn. Og ellers må du jo gå i statsforvaltningen 

Kattha skriver:

Kan sagtens forstå du er nervøs. Og det er jo op til ham at vælge forældreskab til. Havde det været dig der ikke gad din søn særlig meget, så vil vi allesammen være forargede og kalde dig dårlig mor, men med far er der åbenbart andre standarder.. Synes det lyder til du giver masser af muligheder og ønsker dit barn har en far, og gør hvad du kan, så må han jo aktivt vælge det til..

Jeg har ikke erfaring med statsforvaltning, men tvivler på de vil bestemme at barnet skal sove hos far, når der ikke er så stor tilknytning mellem dem. Og især hvis du stadig ammer..? 

Men det vil måske gavne jer begge at snakke med dem, høre hvad fagfolk har at sige om hvad der er bedst for barnet mht etablering af godt og sundt forhold til sin far. Og så må I sammen arbejde på at de får det forhold, også så du bliver tryg ved han en dag skal sove der. Men håber faren får at vide han må se at investere noget mere tid. Kram

Tak for din forståelse :-) ja, altså faren vælger helt selv ikke at investere mere tid end han gør. 

Jeg har ofte inviteret på babysvømning og alt muligt andet... Han siger at det vil han gerne,'men i sidste ende vælger han at lave andre ting i stedet... 

jeg ammer endnu og vil jeg fortsætte med så lang tid jeg kan. B får kun meget lidt mos - men 80% af kosten er mælk fra mig...

jeg vil ringe og få lidt vejledning fra SF imorgen :-)

rytteriet skriver:

Der er vel egentlig ikke noget at sige til det... Han ønskede jo ikke dette barn i det hele taget... Så må det dælme også være svært at finde den store ja-hat frem. 

Han kan jo bare holde sig væk. Enten være far og være det ordenligt eller melde sig ud. 

God-mor skriver:

Jeg forstår virkelig godt din frustration over det her. Din eks lyder ikke engageret eller særlig interesseret i jeres søn, så havde han nok besøgt ham mere end 20 timer på 5 måneder. Jeg syntes du gør det rigtige ved at sige han kan komme så meget han har lyst til, og mit indtryk er ikke at du ånder ham i nakken eller noget.. Og de første måneder kan de ikke have samvær alene, da en lille baby er meget afhængig er sin mor i starten. Hvis jeg var dig så ville jeg nok allerede nu spørger statsforvaltningen til råds omkring dit dilemma og så må du fortælle om din bekymring for fremtiden. Det er din søns tarv der kommer før alt andet, og hvis han ikke kender sin far så skal han da ikke pludselig på overnatning hos ham. Han må investere noget mere tid og energi på sin søn først! 

Det er da muligt det er svært for din eks også, men det er så ikke sværere for ham end han godt kan undvære sin søn i over 1 uge. Du må prøve at forklare ham, at hvis i skal finde en fælles løsning så må i ses noget mere så far og søn kan lære hinanden at kende, og ikke blot en halv time en sjælden gang imellem. Det får far og søn ikke meget ud af. Du kan evt gå en lille tur når han kommer engang imellem eller ordne lidt praktiske ting sådan så de har noget intens far-søn tid. 

Det lyder egentlig som om at du gør meget af det rigtige allerede.

Vh 

Han har pt ikke set sin søn i snart 1

måned... Han har haft travlt med træning  

Jeg tænker bare hvor meget kvalitet der er i en gåtur... Der lærer far jo ikke b's signaler at kende.. B ligger bare i vognen og sover nok (der sker jo når han kommer i vognen og ligge). Stoler ikke nok på min x til ligefrem at ta væk i 1 time fx. For ved at han aldrig ville ringe hvis noget var galt.. Han er for stolt og jeg må endeligt ikke tro jeg "ved bedre"...

er derfor også bange for, om B's signaler ville blive total ignoret den time og det blot vil gøre ham vildt ked af det.. Og så vil man jo trøstes og der er så kun faren som ikke formår at gøre det...

synes det er svært! 

Faren ønsker ikke fast samvær. Jeg har sagt flere gange vi skal have en fast ordning (fx en hverdag og hver 2 søndag fast).. Men det vil faren ikke være med til (han kan nemlig godt li, at han bare kan komm når han "orker"'det).

når faren har ferie besøger han ikke engang sin søn oftere end normalt.

Faren kender ikke B's behov eller signaler, hvorfor jeg ikke vil være med til at faren får b alene i flere timer. Som skrevet længere oppe, så lader jeg faren være alene med b i den forstand, at jeg laver huslige ting i andre rum når der er samvær. Alligevel vil faren altid snakke og fortælle om sit privatliv osv.. Så lytter jeg bare og lader ellers far og søn hygge sig. 

Faren skal presses til at skifte ble, han kan finde på at tysse på B hvis han græder og sige at "nu må du stoppe med at skabe dig".. Han har ingen fornemmelse for, hvordan man håndtere et barn... Hvorfor skulle jeg så havde Lyst til, at gå ud i byen og være væk i 1-2 timer? Ved at faren ikke ville ringe til mig hvis nogen gik galt - det er han for stolt til...

Man godt være en shitty kæreste men samtidigt en god far.

 

Jeg kan godt forstå din irritation, og følelse af magtesløshed. Der er nemlig ingen værre følelse end at folk skider på ens barn, og frygten for at det bliver såret i fremtiden (hvilket er næsten umuligt med uengagerede fædre)!

Du bliver nødt til at få lavet en fast aftale, så det ikke er efter hans præmisser. Prøv evt at kontakte statsforvaltningen med henblik på fastsættelse af samvær. 

Jeg kan kort fortælle min historie: mig og faderen går fra hinanden da L er lidt over 1 år gammel. Han har igennem vores forhold aldrig taget ansvar for barnet. Vi har været i statsforvaltningen for at få lavet samværs aftale fordi at han gang på gang ikke overholder aftaler, men han dukker ikke op til mødet. Det har været en lang sej kamp at acceptere hans ligegyldigehed overfor det menneske der betyder allermest for mig, og L bliver snart 6 år gammel. Han har aldrig nogensinde haft hende på overnatning og aftalen er lige nu 3-4 timer hver 14. dag. Mit barn ser ikke sin far som omsorgsperson men som en man leger med et par timer og som aldrig siger nej til slik. og det er trist. 

Men jeg kan jo ikke tvinge ham til at være far, ligesom at det heller ikke er dit ansvar at sørge for han gider komme og bruge tid med hans søn!