Jeg er åbenbart et offer

Anonym skriver:

Du har et behov for at fortælle hele familien du går den vej, men reagere negativt i det du ikke bliver modtaget af varme hele vejen rundt? Det var ikke for at lukke galde ud og jeg har masser af hjerte rum selv uden religion i mit liv  Du vælger at gå ind i en religion min pointe var at der ikke var grund til at skulle informere alle om det 

Jeg har faktisk ikke gået og informeret alle. Men når man regelmæssigt går i kirke hver søndag og til arrangementer, bla juletræsfest til jul, så slipper tingene ud før eller senere. Jeg har ikke snakket om det, kun hvis jeg direkte er blevet spurgt. Der er flere i min familie som ikke ved det, bla mine bedsteforældre. Men spørger nogen om vi har lyst til at komme søndag kl 12 og jeg siger kl 2 passer os bedre og jeg direkte bliver spurgt hvorfor. Ja så vil jeg ikke lyve 

derfor ved flere og flere jeg går i kirke og har selv spurgt. Jeg snakker ikke om min tro, medmindre jeg bliver spurgt. Og ja jeg er ærlig om jeg er troende 

hvorfor man går ind for religion er en gåde i sig selv for mig. så behøver ikke at sige min direkte mening om det. Men en ting jeg sætter stort spørgsmålstegn til er

1. Hvad havde du forventet at gå ud af det her indlæg? 

2. Hvis din tro er så stor en del af dit liv nu og du virkelig mener det er det helt rette for dig. Hvorfor dælen står du så ikke 100% inde for dit valg og din tro i stedet for at gemme dig bag en anonym knap? 

Min pointe er - vær stolt, vær pisse ligeglad med hvad andre mener også selvom det er i total modsætning af hvad du tror på 

Diosa85 skriver:

hvorfor man går ind for religion er en gåde i sig selv for mig. så behøver ikke at sige min direkte mening om det. Men en ting jeg sætter stort spørgsmålstegn til er

1. Hvad havde du forventet at gå ud af det her indlæg? 

2. Hvis din tro er så stor en del af dit liv nu og du virkelig mener det er det helt rette for dig. Hvorfor dælen står du så ikke 100% inde for dit valg og din tro i stedet for at gemme dig bag en anonym knap? 

Min pointe er - vær stolt, vær pisse ligeglad med hvad andre mener også selvom det er i total modsætning af hvad du tror på 

1: hjælp til frustrationerne omkring bla situationen med svigermor, tænkte jeg måske ikke var ene i den båd 

2: jeg kan sagtens være helt sikker i mit valg uden at skulle forklare herinde hvorfor jeg vælger anonymitet. For mig handler min tro heller ikke om stolthed på den måde. 

Anonym skriver:

Synes godt nok du går over grænsen, at sige man har en brist. Det er bare ikke i orden 

du skal ikke ha ondt af mig, men prøv at se indad i stedet for at se så negativt. Ved du overhovedet hvad du dømmer ? 

De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv 

Du har en brist/mangel, som du har brugt lang tid på at få dækket ind, og det lyder bestemt ikke som om, det er lykkedes for dig, du hviler jo slet ikke i dig selv og din beslutning. 

Du søger desperat - hvorfor? 

Citat "De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv":

Ja, det finder de fleste normale/rationelt tænkende personer tryghed og tilfredshed i, men du flagrer rundt i religioner, sætter dig i en periode på en specifik, hvorefter du måske prøver en ny.

Hvad er det, du søger? Hvad mangler du? 

Jeg synes netop, at du ansvarsfraskriver, når du lader det være op til en trosretning at forsøge at dække dit behov, en krykkestok du kan støtte dig til, når du er svag, i stedet for at skue indad og arbejde med dig selv, finde ro og hvile i dig selv.

Prøv at reflektere over mine ord i stedet for at blive vred, det rører åbenbart noget i dig!?

Ønsker dig alt godt fremover, men håber du når dertil for din egen skyld og ikke for at tækkes et indspist samfund med dikterede regler.

Du har en brist/mangel, som du har brugt lang tid på at få dækket ind, og det lyder bestemt ikke som om, det er lykkedes for dig, du hviler jo slet ikke i dig selv og din beslutning. 

Du søger desperat - hvorfor? 

Citat "De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv":

Ja, det finder de fleste normale/rationelt tænkende personer tryghed og tilfredshed i, men du flagrer rundt i religioner, sætter dig i en periode på en specifik, hvorefter du måske prøver en ny.

Hvad er det, du søger? Hvad mangler du? 

Jeg synes netop, at du ansvarsfraskriver, når du lader det være op til en trosretning at forsøge at dække dit behov, en krykkestok du kan støtte dig til, når du er svag, i stedet for at skue indad og arbejde med dig selv, finde ro og hvile i dig selv.

Prøv at reflektere over mine ord i stedet for at blive vred, det rører åbenbart noget i dig!?

Ønsker dig alt godt fremover, men håber du når dertil for din egen skyld og ikke for at tækkes et indspist samfund med dikterede regler.

 At du starter dit ud med at jeg har en brudt/mangel er så meget mangel på respekt og så nedladende. Jeg vil gerne frabede at til taler sådan om mig. Det er mangel på respekt 

derudover er jeg ikke enig med dig. Det er gennem mange år at jeg har troet på noget men jeg var ikke sikker på hvad det var. Vil man vide noget må man søge info, og mærke efter. Uanset hvad du kalder det er jeg sikker i mit valg og har brugt 5 år på at læse og udvide og kun blevet mere og mere sikker. Følt at dette var det rigtige for mig. Hvis man ved at man tror der er noget større end en selv og ved hvad man tror, og man søger, til man finder det, så ser jeg det altså ikke som usikkerhed. Jeg ved hvad jeg tror på 

Anonym skriver:

1: hjælp til frustrationerne omkring bla situationen med svigermor, tænkte jeg måske ikke var ene i den båd 

2: jeg kan sagtens være helt sikker i mit valg uden at skulle forklare herinde hvorfor jeg vælger anonymitet. For mig handler min tro heller ikke om stolthed på den måde. 

1. Fair nok. 

2. Men når du gemmer dig bag anonymiteten fremstår du usikker og flov over dit valg af trosretning. 

Synes jeg da er synd når den betyder så meget for dig. 

Anonym skriver:

 At du starter dit ud med at jeg har en brudt/mangel er så meget mangel på respekt og så nedladende. Jeg vil gerne frabede at til taler sådan om mig. Derudover ønsker jeg ikke dialog med en der taler sådan til mig. Det er mangel på respekt 

Helt i orden, hvis bare det sætter tanker i gang, er der heller ikke grund til at diskutere det.

Anonym skriver:

Du har en brist/mangel, som du har brugt lang tid på at få dækket ind, og det lyder bestemt ikke som om, det er lykkedes for dig, du hviler jo slet ikke i dig selv og din beslutning. 

Du søger desperat - hvorfor? 

Citat "De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv":

Ja, det finder de fleste normale/rationelt tænkende personer tryghed og tilfredshed i, men du flagrer rundt i religioner, sætter dig i en periode på en specifik, hvorefter du måske prøver en ny.

Hvad er det, du søger? Hvad mangler du? 

Jeg synes netop, at du ansvarsfraskriver, når du lader det være op til en trosretning at forsøge at dække dit behov, en krykkestok du kan støtte dig til, når du er svag, i stedet for at skue indad og arbejde med dig selv, finde ro og hvile i dig selv.

Prøv at reflektere over mine ord i stedet for at blive vred, det rører åbenbart noget i dig!?

Ønsker dig alt godt fremover, men håber du når dertil for din egen skyld og ikke for at tækkes et indspist samfund med dikterede regler.

Intet dansk samfund diktere momoner. Det er et meget aktivt valg man tager. 

Ts fortaeller hun er glad for sin beslutning, har fundet Ro. Hvorfor skulle hun saa lede videre? 

Du finder ro i selvdyrkelse og det spirtuelle (indre ro mm) og menter ts skal gaa den vej for ellers er hun usikker? 

Hun skriver IKKE en eneste gang hun flakker, hun skriver hun altid har troet men nu har fundet sin rette hylde hvordan faar du det til en brist? 

Syntes du emmer af arrogance, du mener du har fundet din vej og du ved at det virker, saa derfor kan religion ikke vaere rigtigt for andre? 

Ts skriver meget tydeligt hvad formaalet med traaden er, nemlig hvordan tackles svigermor og hendes tilsvininger. 

Traaden er saa drejet hen paa ts skal forsvarer hendes valg for jer herinde ogsaa og at hun er et usikkert menneske? 

Jeg bor i usa. Bag mig bor en flok hinduer, overfor en flok katolikker og ved siden af mormoner,de har mange boern, men var de foerste til at hjaelpe med at flytte ind og kommer jaevlingt forbi for at hoerer om jeg er faldet godt til eller er ensom. 

Det ligger saa ekstremt dybt i de her mennesker at de skal give naeste kaerlighed at jeg kun misunde det, de har en ro jeg ikke har oplevet hos nogle andre og som jeg kun haabe paa at faa. 

For god ordens skyld tror jeg paa energier, det har intet med gud osv at goere. 

Anonym skriver:

Du har en brist/mangel, som du har brugt lang tid på at få dækket ind, og det lyder bestemt ikke som om, det er lykkedes for dig, du hviler jo slet ikke i dig selv og din beslutning. 

Du søger desperat - hvorfor? 

Citat "De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv":

Ja, det finder de fleste normale/rationelt tænkende personer tryghed og tilfredshed i, men du flagrer rundt i religioner, sætter dig i en periode på en specifik, hvorefter du måske prøver en ny.

Hvad er det, du søger? Hvad mangler du? 

Jeg synes netop, at du ansvarsfraskriver, når du lader det være op til en trosretning at forsøge at dække dit behov, en krykkestok du kan støtte dig til, når du er svag, i stedet for at skue indad og arbejde med dig selv, finde ro og hvile i dig selv.

Prøv at reflektere over mine ord i stedet for at blive vred, det rører åbenbart noget i dig!?

Ønsker dig alt godt fremover, men håber du når dertil for din egen skyld og ikke for at tækkes et indspist samfund med dikterede regler.

Jeg synes, du udviser ekstrem arrogance og mangel på respekt over for TS. Hun har fundet ro og svar på sin måde - den ligner ikke min eller din, men den er hendes. 

Havde jeg fundet ro hos en mand eller i et job efter lang tids søgen, ville det stadig og i høj grad såre mig og gøre mig oprørt, hvis andre så mig som et offer eller som en, der havde en brist. Det er jo kun, fordi du opfatter religiøsitet som noget negativt, at du dømmer hende for hendes valg - præcis, som havde hun fundet en voldelig mand. 

Jeg er ikke religiøs, men jeg håber ikke, at jeg nogensinde bliver så skråsikker som du vedrørende andres veje til ro og sjælefred. Det er jo ikke just et unikt fænomen, at mennesker finder svar og ro i deres tro. Men i DK er religiøsitet tydeligvis det største tabu. 

Ih hvor er der nogle stride svar herinde! At sige du har en brist er simpelthen ikke i orden! 

Jeg synes det er smukt du tror på noget og jeg ville ønske jeg troede på noget. 

Nu kender jeg ikke meget til mormoner, men jeg har holdning at alt religion der bliver ekstrem er farlig. Derudover forstår jeg ikke religioner der sætter en masse begrænsninger. 

Min mand, er som SandraToft, gammel vidne. En forhistorie han faktisk er stolt af. Han er ikke døbt ind i det og derfor må vi se hele hans familie. Hans mor er stadig vidne men hun fejre jul og fødselsdage. Der er grader af religion men alle hører kun om dem der bruger den ondt. Og der kan man i min optik diskuterer om de inderst inde er så troende. 

If your religion is worth killing for, please start worth yourself