Jeg er åbenbart et offer

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, om du er et offer, men jeg har da ondt af dig. I min optik har man en brist i større eller mindre grad, hvis man har behov for at finde styrke og støtte i en tro, jeg ser det som en form for ansvarsfraskrivelse. Jeg er (overraskende nok) ikke-troende, jeg tror 100% på at jeg kan styre og påvirke min egen skæbne, og at mine valg giver egne konsekvenser uafhængigt af udefrakommende kræfter.

Synes godt nok du går over grænsen, at sige man har en brist. Det er bare ikke i orden 

du skal ikke ha ondt af mig, men prøv at se indad i stedet for at se så negativt. Ved du overhovedet hvad du dømmer ? 

De fleste mennesker finder tryghed i et eller andet, det kan være tro, faste rutiner hver dag, ens arbejdsliv, venner eller familie, ens partner osv osv 

Tak for dit svar, rigtig godt råd og hvor har du ret. Og stærkt du også holder ved det du tror på, respekt for det  

jeg må blive bedre til at finde en pæn måde at svare på tingene og Afværge så jeg respektfuldt fortsat kan holde fast og frabede mig negative kommentarer 

nogle kommentarer bla fra min stedmor (hun ved jeg har været i kirken men ikke jeg vil være døbt medlem) kan jeg høre bunder i uvidenhed. Da hun fandt ud af at mormoner (pga koffeinen) ikke drikker kaffe, stod hun allerede af, det var noget pjat. Behøver vist ikke uddybe mængder af kaffe hun drikker hver dag 

Den med kaffen er maaske fordi hun foeler det som kritik, naar du oplyser om du ikke drikker kaffe. Siger du indirekte er der noget galt med Kaffe som hun drikker en del af  

Jeg kigger som regel folk direkte i oejnene og spoerger dem "hvordan kan det vaere det er svaert for dig jeg tror paa noget du ikke tror paa?" Det faar de fleste til at stoppe op  

Anonym skriver:

Måske er det netop derfor folk mener at du er et offer?

Hvis du er stolt af din tro og mener at det er det bedste for dig, hvorfor skulle det så ikke også være det bedste for alle andre?

Når du skriver sådan, lyder det meget pragmatisk, men du kommer også til at lyde usikker.

Når du har valgt en mere "radikal" tro end eks folkekirken, hvordan kan du så leve med at din mand ikke er medlem? Er der virkelig plads til det inden for dén trosretning? For ud fra det jeg kender til den tro, bliver man netop udelukket(de lader som om man ikke eksisterer) af de andre medlemmer, hvis man ikke følger de regler der er.

Sagt på en anden måde, det kan godt være at du har plads til at din mand ikke er medlem, at du ikke synes man behøver at betale tiende, men er du sikker på de andre medlemmer i Danmark og udlandet bakker dig op? Det tror jeg desværre ikke de gør. Måske gør de i starten for at få dig med "indenfor", men så tror jeg desværre du vil blive stillet over for et valg. Et valg om at tilpasse dig. Det er det dem jeg kender har oplevet. Og dén kulde man kan få at føle som "isoleret" er ikke at spøge med.

 

Du blander noget lidt sammen 

for det første snakker jeg da gerne om min tro, hvis folk ønsker det, men hvis man ved det ikke interesseret folk prakker man dem ikke en masse på, det synes jeg er anmasende. En der interesserer sig for motorbåde bliver da også trels at høre på hvis han konstant snakker om det uden forståelse for er som ikke deler interessen 

omkring tiende så vil jeg gerne betale tiende når tiden er for min egen skyld. Men ja der er medlemmer af kirken som har været medlemmer i mange år men aldrig betalt tiende og de bliver behandlet som alle andre som kommer i kirken, der er også medlemmer som ikke kommer fast og medlemmer der kun er med til arrangementer osv. Og alle bliver respekteret og behandlet ordentligt og lige. Det er bla en af de vigtige elementer at alle i kirken uanset status, hudfarve osv er lige og at der deltages i det man kan. Der er stor forståelse og hjælp, så jo alle bliver accepteret fuldt ud, tiende eller ej 

Mami skriver:

Den med kaffen er maaske fordi hun foeler det som kritik, naar du oplyser om du ikke drikker kaffe. Siger du indirekte er der noget galt med Kaffe som hun drikker en del af  

Jeg kigger som regel folk direkte i oejnene og spoerger dem "hvordan kan det vaere det er svaert for dig jeg tror paa noget du ikke tror paa?" Det faar de fleste til at stoppe op  

Det er ikke mig som har oplyst dette, det ved hun fra en tidligere kollega hun havde som var mormon, og det har hun indimellem bragt på bane og fnyst af at han ikke drak kaffe sammen med de andre på arbejdet og gjorde nar af at det var fordi han var mormon så den del vidste hun længe inden jeg blev bekendt med kirken  

Ikke et offer som sådan.

Men du har valgt at din familie og omgangskreds ikke kan give dig det mange ateister kan finde hos især dem.

For mig er religion et onde. Og så længe der er religion vil der være krig. Så længe der er grådige mænd, vil der være krig, og ofte går de to hånd i hånd.

Jeg selv finder styrke, vilje, tryghed mm i min families favn.

Jeg hverken kan eller vil tro på en gud der er skabt af menneskelige fortællinger der er gået fra mund til mund. Vi ved alle at en fjer blev til fem høns. Det samme gør historierne om Jesus, Gud Muhammed, og alle andre personer i religiøse forskrifter. 

Jeg ser det ikke som en styrke at tro på en gud, uanset hvilken. Men, jeg synes kun man er et offer hvis man vokser op med en tvungen tro.

Viwisa skriver:

Ikke et offer som sådan.

Men du har valgt at din familie og omgangskreds ikke kan give dig det mange ateister kan finde hos især dem.

For mig er religion et onde. Og så længe der er religion vil der være krig. Så længe der er grådige mænd, vil der være krig, og ofte går de to hånd i hånd.

Jeg selv finder styrke, vilje, tryghed mm i min families favn.

Jeg hverken kan eller vil tro på en gud der er skabt af menneskelige fortællinger der er gået fra mund til mund. Vi ved alle at en fjer blev til fem høns. Det samme gør historierne om Jesus, Gud Muhammed, og alle andre personer i religiøse forskrifter. 

Jeg ser det ikke som en styrke at tro på en gud, uanset hvilken. Men, jeg synes kun man er et offer hvis man vokser op med en tvungen tro.

 

Vi er på ingen måde enige 

Anonym skriver:

Vi er på ingen måde enige 

Du behøver ikke være enig, men det er jo sådan det er

Viwisa skriver:

Du behøver ikke være enig, men det er jo sådan det er

 

Du kan da ikke komme med en subjektiv udlægning, og derefter sige det bare er sådan det er..? 

Viwisa skriver:

Du behøver ikke være enig, men det er jo sådan det er

 

Og det er jeg ikke enig med dig i at det er 

Anonym skriver:

Jeg er åbenbart et offer og et nemt et af slagsen. Det er hvad jeg fik at vide 

jeg har altid troet på noget større end os selv, og har undersøgt og været nysgerrig på mange trosretninger gennem tiden, har endelig fundet det helt rette for mig 

jeg har været sammen med min mand i 10 år og vi har børn sammen. For ca 5 år siden fik jeg kendskab til Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige - også kaldet mormoner 

jeg er ikke i tvivl om at det er eet rigtige for mig. Min mand er ikke interesseret men støtter mig og respekterer mit ønske. Han har det også helt fint med at børnene kommer med i kirke og vi finder ud af det sammen med respekt for begge vores ønsker. Han har det også helt fint med at jeg bliver døbt 

min mor er okay med det og respekterer selvom hun ikke er enig i min livsstil og vi snakker ikke om det 

min far tror jeg nok vil forstå men har ikke turde sige noget pga min stedmor da hun er meget imod kirken 

det samme er svigerne (ingen af dem ved hvad kirken som sådan går ind for) har ikke snakket med dem men de ved at jeg kommer i kirke i et vis omfang. vi snakkede kort og hun spurgte direkte om jeg var seriøs med det der kirkehalløj og hvor det var. Da jeg fortalte det blev hun stram i betrækket og sagde at så ville jeg måske også døbes. Det svarede jeg at det ville jeg nok gerne ja, og så kom det bare at jeg jo også var et nemt offer og det havde min veninde udnyttet 

jeg er rigtig ked af at folk ikke bare kan blande sig udenom hvis ikke de har noget pænt at sige, og respektere at vi lever forskelligt 

For mig er religion kernen til alt det onde, der sker i verden og i mange tilfælde ren hjernevask. 

Jeg kommer fra et land, som har været krigsramt i mange år pga. RELIGION. Derfor er jeg ateist med stort A. 

Har dog intet imod folk, som er religiøse af de rigtige grunde og som praktiserer deres religion indenfor deres egne 4 vægge. Dvs. Lad være med at fortælle mig om hvor god din religion er og prøve på at overbevise mig at joine dig! Tak! 

Når det er sagt, så kommer 2 spørgsmål til dig: 

1. Hvordan ville du have håndteret det, hvis din mand var imod det og ikke ville have børnene til at gå i kirke?

2. Hvordan ville du have det med at din mand, som har accepteret din religion, kom hjem en dag og fortalte dig at han vil konvertere til islam eller en anden religion?