Problemer med xkæresten

Guldlok88 skriver:

Det bedste for barnet er at have en far i sit liv der vil barnet! En der sætter barnets behov før sine egne.. Ikk en der har lyst til at se barnet, når det passer ham.. 

Du har ret.. :-) Men jeg kan desværre ikke gøre andet end at håbe det vender... Jeg er jo "desværre" nødt til at være samarbejdsvillig, selvom jeg synes, at han prioriterer forkert... 

Anonym skriver:

Du har ret.. :-) Men jeg kan desværre ikke gøre andet end at håbe det vender... Jeg er jo "desværre" nødt til at være samarbejdsvillig, selvom jeg synes, at han prioriterer forkert... 

Statsamtet, som de andre skriver.. Det bliver jo ikk anderledes, så længe det kører som han gerne vil have det.. Og det går jo udover jeres barn på sigt.. 

Anonym skriver:

Han har ikke lyst til at komme mere, da vi gik fra hinanden skrev han, at han gerne ville kigge forbi en aften om måneden for at se den lille. Det er efterfølgende, at jeg har fået ham med på at komme mere... 

Statsamtet vil vel sige, at vi skal have fastsat en fast dag og ikke så sjældent som nu, så han står vel svagere i og med at han ikke selv kan styre, hvornår og hvor længe han gider være her...

Jeg vil ikke lyve, men kan godt have lyst til det... Jeg ønsker bestemt kun det bedste for vores barn, og det er da helt sikkert at have en far i sit liv.  

Han står ikke dårligere for han det er ikke et skal han skal komme, man kan ikke kræve samvær. 

Men han vil høre nogle voksne mennesker som ingen følelser har i klemme, der med viden og erfaring kan fortælle ham hvad der er bedst for hans barn, ikke hvad der er bedst for dig eller ham, men hvad der er bedst for hans barn. Du vil have gjort alt hvad du kan og kan forklare farmor det, og samtidig give hende ret til samvær, jeg tænker hun er bekymret for sin søn og det er i og for sig forståeligt og hun ønsker af dig du passer på ham i processen, men lige så vel som hun er mor så er du også og dit ypperste job er at gøre det bedste for dit barn i processen og det er at du får det godt. Ja det bedste for dit barn er at have kontakt med både mor og far, men du er den eneste stabile, du er primærperson alene så det bedste for dit barn er du har set godt. 

På mandag ringer du til statsamtet, vær modig og tænk det er det bedste, I har en masse i klemme og kan ikke tale samvær uden han får ondt i hovedet. I statsamtet er der intet i klemme og eneste mål er at lave en samværsaftale som er bedst for jeres barn, ikke at få at vide hvorfor han gik, ikke at få ham tilbage, ikke at få ham til at være mere far end han kan klare, men alene at få en samværsaftale som passer til jeres barn, dig og ham

Det statsforvaltningen gør er at fastsætte samvær. Dvs der bliver lagt en plan for hvornår har ret til at se sit barn. Læg mærke til jeg skrev ret til at se, ikke hvornår han skal. Men det betyder for dig at han ikke bare kan skrive når han vil i tide og utide. For du kan så bare henvise ham til den aftale der laves på statsforvaltningen. Dvs hvis de beslutter at det er hver anden weekend fra lørdag til søndag. Så betyder det at han har ret til sit barn der. Hvis han ikke overholder det så kan han ikke tvinges til det. Men både du og far ved altså hvornår rammerne er for samvær. Og du kan sige nej til alt udover. Tro mig jeg har stået med en far der også bare ville når det faldt over ham. Men det er uholdbart. For alle parter. Det tog 2 år, førend vi fik skabt en aftale der er god for alle. Og vi var nødt til at have statsforvaltning og børnehave ind over. Simpelthen fordi han ikke ville høre på mig (selvom jeg sagde det samme), men ligeså snart der var nogle fagpersoner inde over så hjalp det. 

lineog4 skriver:

Han står ikke dårligere for han det er ikke et skal han skal komme, man kan ikke kræve samvær. 

Men han vil høre nogle voksne mennesker som ingen følelser har i klemme, der med viden og erfaring kan fortælle ham hvad der er bedst for hans barn, ikke hvad der er bedst for dig eller ham, men hvad der er bedst for hans barn. Du vil have gjort alt hvad du kan og kan forklare farmor det, og samtidig give hende ret til samvær, jeg tænker hun er bekymret for sin søn og det er i og for sig forståeligt og hun ønsker af dig du passer på ham i processen, men lige så vel som hun er mor så er du også og dit ypperste job er at gøre det bedste for dit barn i processen og det er at du får det godt. Ja det bedste for dit barn er at have kontakt med både mor og far, men du er den eneste stabile, du er primærperson alene så det bedste for dit barn er du har set godt. 

På mandag ringer du til statsamtet, vær modig og tænk det er det bedste, I har en masse i klemme og kan ikke tale samvær uden han får ondt i hovedet. I statsamtet er der intet i klemme og eneste mål er at lave en samværsaftale som er bedst for jeres barn, ikke at få at vide hvorfor han gik, ikke at få ham tilbage, ikke at få ham til at være mere far end han kan klare, men alene at få en samværsaftale som passer til jeres barn, dig og ham

Jeg tror, du misforstår mig. Han står dårligere i forhold til, at han ikke længere bare kan skrive dagen før og så forvente samvær, pludselig vil det være fastsat, at han skal have hveranden lørdag fx. Det synes jeg faktisk lyder rart, så har jeg noget at kunne forholde mig til. 

Jeg tror, du forveksler mig med en anden. Min x har ikke en fødselsdepression, så forventer da ikke, at hans mor mener, at jeg skal tage hensyn til ham i processen. Han får det jo lige netop, som han ønsker lige nu, så kunne ikke tage mere hensyn. 

Måske det var en ide, at han tog en med, når han havde vores barn, så jeg ikke behøvede at være der. Så kan vi få lidt afstand til hinanden, mens statsforvaltningen behandler vores sag - det kan tage flere måneder, kan jeg læse mig frem til. 

Dorthe1986 skriver:

Det statsforvaltningen gør er at fastsætte samvær. Dvs der bliver lagt en plan for hvornår har ret til at se sit barn. Læg mærke til jeg skrev ret til at se, ikke hvornår han skal. Men det betyder for dig at han ikke bare kan skrive når han vil i tide og utide. For du kan så bare henvise ham til den aftale der laves på statsforvaltningen. Dvs hvis de beslutter at det er hver anden weekend fra lørdag til søndag. Så betyder det at han har ret til sit barn der. Hvis han ikke overholder det så kan han ikke tvinges til det. Men både du og far ved altså hvornår rammerne er for samvær. Og du kan sige nej til alt udover. Tro mig jeg har stået med en far der også bare ville når det faldt over ham. Men det er uholdbart. For alle parter. Det tog 2 år, førend vi fik skabt en aftale der er god for alle. Og vi var nødt til at have statsforvaltning og børnehave ind over. Simpelthen fordi han ikke ville høre på mig (selvom jeg sagde det samme), men ligeså snart der var nogle fagpersoner inde over så hjalp det. 

Nej, jeg ved godt, at man ikke kan tvinge ham til samvær. Men det lyder rigtig rart, at han ikke bare kan skrive i tide og utide.

jeg tror, jeg vil tage fat i statsforvaltningen mandag. 

Dejligt at høre at I fandt en løsning!

Anonym skriver:

Jeg tror, du misforstår mig. Han står dårligere i forhold til, at han ikke længere bare kan skrive dagen før og så forvente samvær, pludselig vil det være fastsat, at han skal have hveranden lørdag fx. Det synes jeg faktisk lyder rart, så har jeg noget at kunne forholde mig til. 

Jeg tror, du forveksler mig med en anden. Min x har ikke en fødselsdepression, så forventer da ikke, at hans mor mener, at jeg skal tage hensyn til ham i processen. Han får det jo lige netop, som han ønsker lige nu, så kunne ikke tage mere hensyn. 

Måske det var en ide, at han tog en med, når han havde vores barn, så jeg ikke behøvede at være der. Så kan vi få lidt afstand til hinanden, mens statsforvaltningen behandler vores sag - det kan tage flere måneder, kan jeg læse mig frem til. 

 

Jo jeg tror faktisk et eller andet sted farmor forventer du passer på ham i en eller anden forstand forstået på den måde, at du skal passe på han ikke mister kontaktet med sit barn. 

Jeg tænker ikke han bliver stillet dårligere, for han har jo altid muligheden for at spørge om han må komme forbi som han har nu, men du har bare også altid ret til at sige nej, det har du jo også nu. 

Og ja er det muligt så kunne fx farmor tage med ham til samvær så kan du få lidt fritid, får vi andre med partner og du har ret til det samme.

lineog4 skriver:

Jo jeg tror faktisk et eller andet sted farmor forventer du passer på ham i en eller anden forstand forstået på den måde, at du skal passe på han ikke mister kontaktet med sit barn. 

Jeg tænker ikke han bliver stillet dårligere, for han har jo altid muligheden for at spørge om han må komme forbi som han har nu, men du har bare også altid ret til at sige nej, det har du jo også nu. 

Og ja er det muligt så kunne fx farmor tage med ham til samvær så kan du få lidt fritid, får vi andre med partner og du har ret til det samme.

Jeg føler desværre ikke, jeg kan sige nej nu, fordi jeg er bange for at han så vil sige, jeg ikke er samarbejdsviillig og fordi jeg er bange for, at der så vil gå flere uger, før han får tid til at komme igen, hvilket jo ikke vil være godt for vores barn.

Anonym skriver:

Jeg føler desværre ikke, jeg kan sige nej nu, fordi jeg er bange for at han så vil sige, jeg ikke er samarbejdsviillig og fordi jeg er bange for, at der så vil gå flere uger, før han får tid til at komme igen, hvilket jo ikke vil være godt for vores barn.

 

Nu så jeg godt længere op at du vil kontakte statsforvaltningen 

Men du skal ikk være bange for at du vil fremstå som at du ikk er samarbejdsvillig, for når i ikk har noget fastlagt, så kan du ikk være usamarbejdsvillig!(eller hvad man kalder det)  for du siger ikk nej hver gang han spørg... De ville også sige deroppe at han ikk kan skrive/ringe når han har tid også forvente at du har... Så den kan han ikk bruge..  Men du skal ikk være bange, for de vil fortælle ham at der skal være faste dage han kommer. 

Anonym skriver:

Men jeg føler mig kvalt nu, fordi jeg bare skal sidde og vente på, at han lige får tid til at kigge forbi. Vi kan ikke aftale noget, for det vil han ikke. Jeg kan ikke lave for mange aftaler, for tænk hvis nu, han kigger forbi. Han kommer kun en gang hver 3. uge ca., så håber hver gang, at han er klar til at snakke om, hvad vi gør, men nej. 

SÅ smid en besked og sig han skal skrive de ugedage han har planer om at komme og klokkeslet til og fra, jeg kan ikke selv med uforudsigelighed, så der kan jeg godt følge dig. Og så gør klart at han er alene med barnet, du laver noget andet imens. 

Alt ud over det kommer han simpelthen ikke ind, forklar på sms at du ikke vil holde hans barn væk fra ham, men du kan ikke have den usikkerhed omkring hvornår han kommer. Og sig at de dage han vælger er faste fremover, indtil han har overskud til at sætte sig ned og snakke med dig om en mere realistisk samværs aftale.