Jeg tænker flere ting.
1. Selvfølgelig skal du ikke indrette dit liv efter ham og hans uforudsigelighed. I er skilt/bor hver for sig. Du har dit liv, han har hans og det er rimeligt, at i laver aftaler, der bliver overholdt og respekteret af jer begge to.
2. Jeres romantiske forhold er forbi. Det er du nødt til at affinde dig med og du skal ikke benytte samværet som påskud for at diskutere det med ham/udbede forklaringer eller andet. Du er nødt til at acceptere, at han ikke længere vil dig. Det er rigtigt hårdt, men har du brug for hjælp må du tale med dine nærmeste, en psykolog mm.
3. Nu ved jeg ikke, hvor gammelt jeres barn er. Men altså, hvis det er en baby, og det er derfor samværet foregår hos dig, så tænker jeg, at der må skulle mere samvær til (i hvert fald her i starten) end et besøg hver tredje uge. Så lille et barn lærer ikke at knytte sig til sin far hver tredje uge. Og igen, jeg ved godt, at det er rigtigt besværligt hvis han ikke vil komme mere end det. Men så bør i nok overveje, hvis skyld samværet er for.
Anmeld
Citér