Problemer med xkæresten

Anonym skriver:

Ja, det er rigtigt! Han tog på kursus og jeg fik en besked om, at han ikke kom hjem mere. Han havde fået en lejlighed i Aalborg. 

 

Helt enig, men når vi heller ikke kan snakke om det, og han bare vil skrive dagen før, han får tid til at kigge forbi, så synes jeg det er svært at bevare den gode stemning og overskuddet altid.

Det er selvfølgelig helt relevant at du prøver at få en mere fast samværsordning op at køre, det skal jo ikke bare være når han har tid, det er jeg helt enig med dig i. 

Hck skriver:

Det er selvfølgelig helt relevant at du prøver at få en mere fast samværsordning op at køre, det skal jo ikke bare være når han har tid, det er jeg helt enig med dig i. 

Tak.. Og det er der vi står lige nu og jeg synes efterhånden det er dræbende at leve efter hvornår det passer ham.. Men han vil ikke aftale noget, så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre efterhånden..

Hmm er for man skal kunne tale sammen, være venner, samarbejde osv. Men måske det hele er så nyt nu, du er sårer, aner ikke hvorfor I ikke er sammen mm. Så måske er det ikke nu der skal tales så meget. 

I skal have lavet en fast aftale for det kommende halve år - hvilke dage kommer far, hvor længe bliver han og hvad er hans rolle når han er der. Når jeres barn så er blevet lidt ældre eventuelt om et halvt år, så skal I lave ny plan, men ingen grund til at lave den nu og slet ikke at tale om jul, ferier osv som er langt ude i fremtiden. Sæt en dato for næste gang I skal tale samvær. 

De tidspunkter hvor han så er sammen med jeres barn så er du "væk" sid i køkkenet eller hvad ved jeg og lad ham være far, når barnet sover er I heller ikke sammen, ikke tale, ikke planlægge - du skal se det som du ligger hjem til og bryster til hans samvær, men samværet er ikke med dig lige nu. Det kunne jo også være far kunne trille i sovepausen aå du fik hjemmet for dig selv, eller du kunne gå ud og købe ind eller andet mens barnet sov. 

Ved godt det er svært og hårdt, men du skal give dig selv fred nu, ikke tale om fortiden og fremtiden men vær lige her i nutiden. Og ja desværre kan du ikke bare skære ham væk for der er et barn, men du kan næsten gøre det også når han har samvær. Flyt dig, læs en bog, tag et bad, sov, gå en tur, støvsug, vask op, vask tøj mm. Oplev det som en pause fra hverdagen som mor. I behøver ikke tale nu, du får ikke forklaringen nu selvom du har behov foe den. 

Anonym skriver:

Min x ser vores barn hos mig da det ikke er særlig gammelt. Når vores barn er vågen er alt godt og vi hygger alle 3, men så snart han sover, så går det hele i sort for os. 

Min x har lukket helt af og vil ikke snakke med mig. Han vil ikke forstå, hvad jeg siger og siger, at han får hovedpine af min snakken. 

Hvornår er nok nok? Jeg kan slet ikke holde til at stemningen er så dårlig mellem os og jeg ved ikke, hvordan vi skal løse det, når han ikke vil snakke om tingene. 

Tror du skal ligge lidt låget på med hensyn til at spørge hvorfor det gik galt, og bare acceptere at det gjorde det. Ved ikke hvor længe siden det er i gik fra hinanden. Men jeg ville nok selv tage afstand hvis jeg skulle snakke med en eks hver evig eneste gang vi stødte i hinanden om hvorfor vi gik fra hinanden. Hvis han ingen intentioner har om at komme tilbage så accepter at du ikke får det svar nu.. Måske først om mange år når i har fået et rigtig godt samarbejde og kan udholde hinanden fordi der er lagt afstand, men også accepter at du måske aldrig får svar på det. tænker ting som helligdage fødselsdage, med mindre det ligger lige om hjørnet så tag det med ro, og måske aftalt med ham om i kan finde en dag at få styr på det og skrevet ned så der er styr på det.. Og så ikke snakke om det hver gang..

Du ender med at kvæle ham og det kan måske være han trækker sig selvom det forhåbentlig ikke sker.  

Når barnet sover så kan i snakke om hvad i skal i weekenden eller et eller andet small talk som intet har med jer som ex par at gøre  

Anonym skriver:

Hun tænker vel mest på at vi ikke kan fastsætte noget ordentligt samvær.

Ja.

lineog4 skriver:

Hmm er for man skal kunne tale sammen, være venner, samarbejde osv. Men måske det hele er så nyt nu, du er sårer, aner ikke hvorfor I ikke er sammen mm. Så måske er det ikke nu der skal tales så meget. 

I skal have lavet en fast aftale for det kommende halve år - hvilke dage kommer far, hvor længe bliver han og hvad er hans rolle når han er der. Når jeres barn så er blevet lidt ældre eventuelt om et halvt år, så skal I lave ny plan, men ingen grund til at lave den nu og slet ikke at tale om jul, ferier osv som er langt ude i fremtiden. Sæt en dato for næste gang I skal tale samvær. 

De tidspunkter hvor han så er sammen med jeres barn så er du "væk" sid i køkkenet eller hvad ved jeg og lad ham være far, når barnet sover er I heller ikke sammen, ikke tale, ikke planlægge - du skal se det som du ligger hjem til og bryster til hans samvær, men samværet er ikke med dig lige nu. Det kunne jo også være far kunne trille i sovepausen aå du fik hjemmet for dig selv, eller du kunne gå ud og købe ind eller andet mens barnet sov. 

Ved godt det er svært og hårdt, men du skal give dig selv fred nu, ikke tale om fortiden og fremtiden men vær lige her i nutiden. Og ja desværre kan du ikke bare skære ham væk for der er et barn, men du kan næsten gøre det også når han har samvær. Flyt dig, læs en bog, tag et bad, sov, gå en tur, støvsug, vask op, vask tøj mm. Oplev det som en pause fra hverdagen som mor. I behøver ikke tale nu, du får ikke forklaringen nu selvom du har behov foe den. 

Jeg ville så gerne lave den aftale. Problemet er bare, at han ikke vil. Han bliver ved med at sige, at han kommer, når det passer ind i hans skema... At vi må aftale det løbende...

mpr skriver:

Tror du skal ligge lidt låget på med hensyn til at spørge hvorfor det gik galt, og bare acceptere at det gjorde det. Ved ikke hvor længe siden det er i gik fra hinanden. Men jeg ville nok selv tage afstand hvis jeg skulle snakke med en eks hver evig eneste gang vi stødte i hinanden om hvorfor vi gik fra hinanden. Hvis han ingen intentioner har om at komme tilbage så accepter at du ikke får det svar nu.. Måske først om mange år når i har fået et rigtig godt samarbejde og kan udholde hinanden fordi der er lagt afstand, men også accepter at du måske aldrig får svar på det. tænker ting som helligdage fødselsdage, med mindre det ligger lige om hjørnet så tag det med ro, og måske aftalt med ham om i kan finde en dag at få styr på det og skrevet ned så der er styr på det.. Og så ikke snakke om det hver gang..

Du ender med at kvæle ham og det kan måske være han trækker sig selvom det forhåbentlig ikke sker.  

Når barnet sover så kan i snakke om hvad i skal i weekenden eller et eller andet small talk som intet har med jer som ex par at gøre  

Men jeg føler mig kvalt nu, fordi jeg bare skal sidde og vente på, at han lige får tid til at kigge forbi. Vi kan ikke aftale noget, for det vil han ikke. Jeg kan ikke lave for mange aftaler, for tænk hvis nu, han kigger forbi. Han kommer kun en gang hver 3. uge ca., så håber hver gang, at han er klar til at snakke om, hvad vi gør, men nej. 

Anonym skriver:

Men jeg føler mig kvalt nu, fordi jeg bare skal sidde og vente på, at han lige får tid til at kigge forbi. Vi kan ikke aftale noget, for det vil han ikke. Jeg kan ikke lave for mange aftaler, for tænk hvis nu, han kigger forbi. Han kommer kun en gang hver 3. uge ca., så håber hver gang, at han er klar til at snakke om, hvad vi gør, men nej. 

Jeg tænker at I så må i statsamtet. 

Skouboe skriver:

Jeg tænker at I så må i statsamtet. 

Det vil jeg rigtig gerne, men min eks mener, at vi er voksne mennesker, der kan klare det her selv. 

Anonym skriver:

Jeg ville så gerne lave den aftale. Problemet er bare, at han ikke vil. Han bliver ved med at sige, at han kommer, når det passer ind i hans skema... At vi må aftale det løbende...

Det siger du bare nej til. Hans skema må handle om arbejde det andet er noget hvor man selv er herre over aftalerne. 

I fastsætter to dage om ugen hvor han kan komme (eller flere) og så er det sådan. Og når han så er det så har du andre planer, ting du gerne vil nå eller lave og så er han på baby. Hvis baby stadig er så lille så han/hun har behov for amning impulsivt så er duni er andet rum og kan komme. Når baby sover så er han enten ude og trille i barnevogn eller du er ude. 

Hvis baby bliver lagt for natten så er han gået lige så snart baby sover. 

Du skal stille krav nu, han er smuttet, han er smuttet på den mest kyllinge agtige måde nemlig uden at give dig en forklaring. Han skal ikke stille krav med mindre de er fornuftige og konstruktive. Krav alla når det passer mig har han ingen ret til, han er single, han er uden barn i hverdagen, det eneste der kommer foran en aftale om at se barnet er begravelse 

jeg har en ide om du har skrevet tidligere om du har svært ved at forlige dig med det er slut, at du skal gøre ham tilpas fordi der sp er en chance. Hvis det er dig, så er mit råd igen ar du får ham ikke tilbage ved at være bøjelig og føjelig. Og du får der slet ikke godt med dig selv ved at være bøjelig og føjelig. Han har valgt I skal være "skilt" nu skal du få der bedste ud af det liv som enlig mor og det kræver fx du ved hvornår han kommer og hvor længe så du kan lægge planer.