Jeg tror, du har helt ret. Det sagde jeg også til ham så sent som i går, at jeg tog for meget hensyn til ham, fordi jeg stadig er glad for ham... Alle andre synes, at jeg skal presse på, for han behandler mig dårligt, når jeg bare skal sidde klar og vente på, han får tid til samvær. Jeg snakkede med hans mor i går, jeg håbede på, at hun kunne få lidt fornuft ind i hovedet på ham. Men hun skrev bare, at jeg skulle lade vær med at presse ham til mere samvær, for så skred han nok bare. Hvad gør man så?
Dun skal heller ikke presse til mere samvær, du skal sætte rammerne for samvær alla; jeg forventer du kommer hver onsdag kl 15.30-20, kan du ikke giver du lige lyd og senest dagen før for jeg har andre planer som så skal ændres. Hvis du får lyst til mere end onsdag, kan du lige høre om det passer ind i mine planer.
Og ja måske har hans mor ret, måske han sp forsvinder for en periode for måske har han det skidt (hvis du er den jeg tænker du er talte I fx om fødselsdepression). Men du skal ikke ryge med ned i faldet, du må gro lidt hård hud og huske på dig selv og aå lad de omkring ham passe på ham. Din primære opgave er at passe på baby og for at kunne det skal du passe på dig selv. Og omvendt så i din snak om samvær, snak om hvorfor han ikke ville forholdet presser du ham også væk, måske med en fast aftale og en udgave af samvær hvor du ikke er der, så bliver det struktureret nok for ham til han bare gør det.
Derudover ville jeg hvis jeg var dig tilbyde farmor/farfar en samværsordning, ikke til at snakke om ham men til at få er forhold til barnebarnet.
Og så ville jeg hvis overhovedet muligt, skrive mine bekymringer ned, fortælle dem til en tæt veninde mm. Men simpelthen lukke ned for snakken til ham og til hans familie, snakken med dem handler om det fælles I har nemlig det skønne skønne barn, hvad nyt har det lært, sjove historier, billeder hvad ved jeg.
Jeg siger ikke du skal lade han sejle i sin egen sø og dog alligevel. I en periode mp andre passe på ham, for i den periode skal du passe på dig selv og ikke mindst finde dig selv i rollen som enlig mor og en der er stolt af det