Slet ikke klar til at blive far

Zelinasmor skriver:

Jeg er slet ikke enig med de andre.

I har et ansvar. Som i, din kæreste ved også at "uheldet" kan ske. Når man har afstemt forventninger og sådan en ting sker pga dumhed fra begge sider, så mener jeg bestemt også at det er kvindens ansvar! Ja, det er hendes krop fordi vi nu engang er skabt sådan at det er kvinden der bærer barnet. Men det betyder altså ikke at man moralsk set skal skide højt og flot på en aftale man har. I var begge klar over at i ikke skulle have børn nu. Og alle dem der siger at det jo er dit ansvar fordi det nu er sket, det er satme også din kærestes. En abort er noget at det mest forfærdelige og psykisk hårde man kan gå igennem! Men når det så er sagt, så går jeg ikke ind for at man efter at have afstemt sine holdninger bare vælger at gå imod den anden part. Hun vidste du ikke ville have børn. Det er mig en gåde at så mange kvinder pisser på mændenes følelser og sætter et barn i verden med forudsætninger der er til at lukke op og skide i. Vi har så forfærdelig travlt med ligestilling os kvinder.

Men hvor er ligestillingen for vores mænd henne? Jeg synes bestemt hun burde overveje det her en ekstra gang og se i øjnene at i som Par have en helt klar aftale! Jeg føler med dig. Og så kan kvinderne herinde gå i selvsving over mit svar lige så tosset de vil. Held og lykke med det hele

Men ser du det som om det kun er ham der bliver rystet på hovedet af? Det vi opponerer mod er at folk på forhånd dømmer ts kæreste og giver hende hele skylden. Uanset hvad er det begges ansvar. Og så tror jeg også folk opponerer mod, det gør jeg i hvert fald, at der diskuteres om kærestens motiver eller ej. Faktum er at hun er gravid. Og ligeså meget som der skal tages hensyn til ham, skal der ligeså til hende. 

Men tvinge ham til at være far? Tror i ikke det er mere nuanceret end det? En ting er hvad man siger, hvis uheldet skulle ske. Noget andet er hvordan man har det, når uheldet ER sket. Uanset hvad i kan nikke genkendende til kan det være ufattelig hårdt for netop ts kæreste. Og prøv lige at have den her vinkel med : de har sagt de ikke vil have børn nu, men mon ikke det er besluttet ud fra at man sørger for det ikke sker. Nok ikke ud fra "at så tager vi bare en abort". Hendes følelser er vel ligeså legale som hans? 

Og fatter slet ikke diskussionen om tvang angående faderskab. Det handler om at man må tage nogle konsekvenser af sine valg. For hvad så? Hvis hun ikke må tvinge ham (som i kalder det) til at få abort, så er det da ligeså forkert at han forsøger at overtale hende til abort. Jeg mener de skal tale om det som voksne mennesker, men at i dømmer hende til at være et frygteligt og egoistisk menneske, synes jeg simpelthen er forfærdeligt. 

Dorthe1986 skriver:

Men tvinge ham til at være far? Tror i ikke det er mere nuanceret end det? En ting er hvad man siger, hvis uheldet skulle ske. Noget andet er hvordan man har det, når uheldet ER sket. Uanset hvad i kan nikke genkendende til kan det være ufattelig hårdt for netop ts kæreste. Og prøv lige at have den her vinkel med : de har sagt de ikke vil have børn nu, men mon ikke det er besluttet ud fra at man sørger for det ikke sker. Nok ikke ud fra "at så tager vi bare en abort". Hendes følelser er vel ligeså legale som hans? 

Og fatter slet ikke diskussionen om tvang angående faderskab. Det handler om at man må tage nogle konsekvenser af sine valg. For hvad så? Hvis hun ikke må tvinge ham (som i kalder det) til at få abort, så er det da ligeså forkert at han forsøger at overtale hende til abort. Jeg mener de skal tale om det som voksne mennesker, men at i dømmer hende til at være et frygteligt og egoistisk menneske, synes jeg simpelthen er forfærdeligt. 

Det kan godt være, at det er noget andet, når man står i det, men man skal stadigvæk have hjernen med og fornuften med.

de har begge dummet sig gevaldigt, og derfor mener jeg, at kommunikation er det vigtigste her. Begge deres følelser er legale, og derfor skal man snakke om dem.

Men jeg synes stadigvæk det hele virker ret dumt! Og det er en situation som er så svær at rådgive i!", netop fordi det er noget lort for dem begge på den ene eller anden måde. 

Jeg ved godt, at man ikke bare får en abort - men hvad med barnet? Konsekvensen for barnet? Det kan jo gå begge veje. Derfor er det skide svær situation at stå i. Jeg mener ikke, at hun skal overtales til abort men jeg mener, at de skal have snakket det her grundigt igennem. 

Der skal være plads til begge parters følelser. Jeg reagerer ved, at en skriver at han skal mande sig op og blive far. Det lyder i forvejen til at han kæmper med nogle ting. 

Jeg synes ikke, at hun er et frygteligt menneske, men jeg synes, det er egoistisk af hende. Men nu hører vi kun den ene side af sagen. Og ja det er også egotisk hvis TS prøver at tvinge til abort. 

Jeg håber, de kan finde på en løsning som tilgodeser barnet. 

Det er DEM, som skal tage valget. Ikke hende alene og ej heller ham. 

Dorthe1986 skriver:

Men tvinge ham til at være far? Tror i ikke det er mere nuanceret end det? En ting er hvad man siger, hvis uheldet skulle ske. Noget andet er hvordan man har det, når uheldet ER sket. Uanset hvad i kan nikke genkendende til kan det være ufattelig hårdt for netop ts kæreste. Og prøv lige at have den her vinkel med : de har sagt de ikke vil have børn nu, men mon ikke det er besluttet ud fra at man sørger for det ikke sker. Nok ikke ud fra "at så tager vi bare en abort". Hendes følelser er vel ligeså legale som hans? 

Og fatter slet ikke diskussionen om tvang angående faderskab. Det handler om at man må tage nogle konsekvenser af sine valg. For hvad så? Hvis hun ikke må tvinge ham (som i kalder det) til at få abort, så er det da ligeså forkert at han forsøger at overtale hende til abort. Jeg mener de skal tale om det som voksne mennesker, men at i dømmer hende til at være et frygteligt og egoistisk menneske, synes jeg simpelthen er forfærdeligt. 

Tror du at jeg og min daværende kæreste kørte efter "vi får bare en abort hvis uheldet sker" dengang vi tog snakken om børn? Øhh nej. Det gjorde vi ikke. Jeg var på p-piller og de svigtede. Jeg fik en abort og fortryder det ikke. 

Du aner ligeså lidt om hvad hun føler som vi andre gør. Jeg tror hun er glad og glæder sig til at blive mor - koste hvad det koste vil. Du tror hun er dybt ulykkelig og hendes verden bryder sammen hvis hun får en abort.

vi alle taler som individuelle mennesker og udfra egne synspunkter og erfaringer. 

Der er ingen der har sagt han skal tvinge hende til abort. For det kan han ikke. Men vi er mange der har sagt at han skal tage en klar snak med hende ig fortælle konsekvensen ved at beholde det 

Zelinasmor skriver:

Jeg er slet ikke enig med de andre.

I har et ansvar. Som i, din kæreste ved også at "uheldet" kan ske. Når man har afstemt forventninger og sådan en ting sker pga dumhed fra begge sider, så mener jeg bestemt også at det er kvindens ansvar! Ja, det er hendes krop fordi vi nu engang er skabt sådan at det er kvinden der bærer barnet. Men det betyder altså ikke at man moralsk set skal skide højt og flot på en aftale man har. I var begge klar over at i ikke skulle have børn nu. Og alle dem der siger at det jo er dit ansvar fordi det nu er sket, det er satme også din kærestes. En abort er noget at det mest forfærdelige og psykisk hårde man kan gå igennem! Men når det så er sagt, så går jeg ikke ind for at man efter at have afstemt sine holdninger bare vælger at gå imod den anden part. Hun vidste du ikke ville have børn. Det er mig en gåde at så mange kvinder pisser på mændenes følelser og sætter et barn i verden med forudsætninger der er til at lukke op og skide i. Vi har så forfærdelig travlt med ligestilling os kvinder.

Men hvor er ligestillingen for vores mænd henne? Jeg synes bestemt hun burde overveje det her en ekstra gang og se i øjnene at i som Par have en helt klar aftale! Jeg føler med dig. Og så kan kvinderne herinde gå i selvsving over mit svar lige så tosset de vil. Held og lykke med det hele

Faktum er kvinden er gravid og når det er sket ophører ligestillingen. Vi kan kalde vores børn hen, klæde dem købsneutralt og give dem kønsneutrale navne og påstå køb er social konstruktion. Men faktum er drengen har en tissemand, testikler og udvikler sædceller og pigen en tissekone, en livmoder, æggestokke, udvikler bryster og leverer æg. 

Jeg kan nu en gang ønske mig at prøve at have en tissemand for en dag i ligestillingens navn, men det kan jeg ikke. I ligestillingens navn havde det da også været fedt min mand kunne amme hver anden aften eller han kunne have taget hver anden fødsel men det kunne han nu en gang ikke. 

Der er ikke ligestilling i ts's situation, og ja det er forbandet at være mand i den situation. Selv en juridisk abort giver ikke ligestilling for faktum er at selv om han ikke står på et stykke papir og ikke skal betale børnepenge så bliver der født et barn han har leveret sædcelle til. 

Jeg siger ikke den ene har mere ret end den anden, siger ikke han bare skal mande sig op osv. Men jeg ved der ikke er ligestilling mere den ophørte med de to streger 

Diosa85 skriver:

Tror du at jeg og min daværende kæreste kørte efter "vi får bare en abort hvis uheldet sker" dengang vi tog snakken om børn? Øhh nej. Det gjorde vi ikke. Jeg var på p-piller og de svigtede. Jeg fik en abort og fortryder det ikke. 

Du aner ligeså lidt om hvad hun føler som vi andre gør. Jeg tror hun er glad og glæder sig til at blive mor - koste hvad det koste vil. Du tror hun er dybt ulykkelig og hendes verden bryder sammen hvis hun får en abort.

vi alle taler som individuelle mennesker og udfra egne synspunkter og erfaringer. 

Der er ingen der har sagt han skal tvinge hende til abort. For det kan han ikke. Men vi er mange der har sagt at han skal tage en klar snak med hende ig fortælle konsekvensen ved at beholde det 

Nej jeg udtaler mig ikke om din situation. Jeg udtaler mig om at en ting er at sige vi ikke vil have børn nu. Men har de talt om hvad der skal ske, hvis hun bliver gravid. Og nej jeg ved intet om hendes følelser. Men jeg tror ikke på at andre mennesker har sådanne intentioner, medmindre andet er bevist. Hvordan kan du vide at hun sidder og vil have barnet koste hvad det vil? Jeg mener er det ikke mere sandsynligt at hun selv synes det er en møg svær situation? Medmindre vi tror det værste om vores medmennesker.

Synes bare det stadigvæk handler om noget andet nu. Vi kan diskutere intentioner her fra og til dommedag. Faktum er sket er sket og de skal sammen finde ud af det. Og gerne udover et niveau, hvor man hver især sidder og bliver uretfærdige.

Dorthe1986 skriver:

Nej jeg udtaler mig ikke om din situation. Jeg udtaler mig om at en ting er at sige vi ikke vil have børn nu. Men har de talt om hvad der skal ske, hvis hun bliver gravid. Og nej jeg ved intet om hendes følelser. Men jeg tror ikke på at andre mennesker har sådanne intentioner, medmindre andet er bevist. Hvordan kan du vide at hun sidder og vil have barnet koste hvad det vil? Jeg mener er det ikke mere sandsynligt at hun selv synes det er en møg svær situation? Medmindre vi tror det værste om vores medmennesker.

Synes bare det stadigvæk handler om noget andet nu. Vi kan diskutere intentioner her fra og til dommedag. Faktum er sket er sket og de skal sammen finde ud af det. Og gerne udover et niveau, hvor man hver især sidder og bliver uretfærdige.

 

Det kan jeg heller ikke vide. Men jeg har sagt jeg tror hun vil have det koste hvad det koste vil. Nå man vælger at beholde et barn velvidende om at faren på ingen måde ønsker det overhovedet. Så er man også klar over at man risikerer at det koster forhold, far til sit barn, enlig mor osv. Derfor "koste hvad det koste vil". 

Hvordan kan du være sikker på anderledes? Det er præcis det jeg mener i forrig indlæg. Vi taler alle udfra egne erfaringer og holdninger. Så kan du jo ikke komme og sige vi alle er gale på den og sige hun er ulykkelig bare fordi det er hvad du mener. 

Og sidst men ikke mindst. Så er det jo præcis hvad jeg selv siger til ts. Hun kan ikke tvinges til abort men de må sætte sig ned og tale sammen og han må gøre klart for hende hvorfan situationen er for ham og hvad konsekvensen vil blive. 

Dorthe1986 skriver:

Men ser du det som om det kun er ham der bliver rystet på hovedet af? Det vi opponerer mod er at folk på forhånd dømmer ts kæreste og giver hende hele skylden. Uanset hvad er det begges ansvar. Og så tror jeg også folk opponerer mod, det gør jeg i hvert fald, at der diskuteres om kærestens motiver eller ej. Faktum er at hun er gravid. Og ligeså meget som der skal tages hensyn til ham, skal der ligeså til hende. 

At tage hensyn til begge ville da oplagt være at overholde de aftaler man har. De var enige om ikke at skulle have børn nu. Og det må de så begge stå til ansvar for. Og det gør kvinden i dette tilfælde ikke.

lineog4 skriver:

Faktum er kvinden er gravid og når det er sket ophører ligestillingen. Vi kan kalde vores børn hen, klæde dem købsneutralt og give dem kønsneutrale navne og påstå køb er social konstruktion. Men faktum er drengen har en tissemand, testikler og udvikler sædceller og pigen en tissekone, en livmoder, æggestokke, udvikler bryster og leverer æg. 

Jeg kan nu en gang ønske mig at prøve at have en tissemand for en dag i ligestillingens navn, men det kan jeg ikke. I ligestillingens navn havde det da også været fedt min mand kunne amme hver anden aften eller han kunne have taget hver anden fødsel men det kunne han nu en gang ikke. 

Der er ikke ligestilling i ts's situation, og ja det er forbandet at være mand i den situation. Selv en juridisk abort giver ikke ligestilling for faktum er at selv om han ikke står på et stykke papir og ikke skal betale børnepenge så bliver der født et barn han har leveret sædcelle til. 

Jeg siger ikke den ene har mere ret end den anden, siger ikke han bare skal mande sig op osv. Men jeg ved der ikke er ligestilling mere den ophørte med de to streger 

Men det er begges ansvar at sørge for de streger ikke dukker op. De var enige. At hun så ikke vil tage den konsekvens, det er altså lidt sent at melde ud. Jeg har ondt af mænd der tvinges til at blive fædre når de ikke ønsker det og har gjort klart udtryk for dette. Det er jo en risiko kvinden vidste var det i dette tilfælde. Så må hun stå til ansvar og det gør hun ikke ved at bryde deres aftale og trække far-hatten ned over hovedet på ham.