Føler mig udnyttet

Anonym skriver:

Hun har allerede støtteperson tilknyttet osv 

Men de er jo nødt til at høre hvad der reelt foregår. 

Jeg synes stadig du skal råbe op. 

Anonym skriver:

Hun har allerede støtteperson tilknyttet osv 

Så får hun ikke NOK hjælp, hvis hun behandler sit barn så dårligt. Jeg støtter forslaget om at kontakte kommunen.

Altså... Nu skriver du det med kommunen og forskellige støttetilbud og så vil jeg jo sige, at så gælder der tydeligvis andre ting end de almindelige for din veninde. Deprimeret eller ej, så har hun det tilsyneladende rigtigt svært med at være mor lige pt. Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig udnyttet og ked af det, det ville jeg også gøre. Og selvfølgelig er det reelt at overveje om du føler, at det er givende for dig at have hende som veninde.

Hvis ja, så prøv måske at bær over med hende på grund af hendes særlige situation.

Når det er sagt ville det have været god stil, hvis hun ærligt og redeligt havde meldt ud "Jeg har det rigtigt svært og trænger meget til omsorg/hjælp. Det bliver svært for mig at være særligt givende i ferien. Jeg trænger til hvile/aflastning. Kan du hjælpe mig."

Så ville du have haft en idé om, at det er en slags rekreation hun har været ude efter mere end en reel ferie, hvor i alle tager initiativer, deles om regninger, madlavning og børnepasning.

Anonym skriver:

De sover ikke hele tiden, de ville bare hvile når hun ikke sov, dvs de lå og så film på iPad og spillede spil. 

Vi havde ikke direkte planlagt, men vi havde aftalt at vi skulle noget hver anden dag med hviledag (hvor det var små ting) imellem hvor vi hyggede hjemme, og så min en udflugt af de lidt større feks sommerland, zoo osv. Det eneste blev så zoo tur, hvor jeg lavede alt, inkl bage pizza snegle og sørge for drikkelse osv. Som vi endte med at måtte bære alene. Hun hjalp på ingen måde med noget  

jeg havde det også skidt med barnet græd, men for at være ærlig var jeg nået til et punkt hvor jeg ikke ville lade det blive ved at gå ud over mine børn, som er mit ansvar. Derfor valgte  jeg at vi kørte 

Hvis jeg var i din situation ville jeg spørge min veninde om hendes barn måtte komme på ferie hos mig. Barnet trænger tydeligvis til at være sammen med en voksen der har overskud.

Det er ikke normalt at kunne få et barn på 6 år til at hvile/sove dagen væk i selskab med sin mor. Hvis moderen faldt i søvn på værelset, ville et barn der har det godt komme ind til i andre og lege.

Hvorfor tillod i at barnet opholdt sig på et værelse en hel uge?

I er nød til at hjælpe barnet.

loop skriver:

Hvis jeg var i din situation ville jeg spørge min veninde om hendes barn måtte komme på ferie hos mig. Barnet trænger tydeligvis til at være sammen med en voksen der har overskud.

Det er ikke normalt at kunne få et barn på 6 år til at hvile/sove dagen væk i selskab med sin mor. Hvis moderen faldt i søvn på værelset, ville et barn der har det godt komme ind til i andre og lege.

Hvorfor tillod i at barnet opholdt sig på et værelse en hel uge?

I er nød til at hjælpe barnet.

 

Vi bor i hver sin ende af landet og han kan jo ikke selv tage offentlig transport, og han er jo også på samvær hos sin far. Jeg ved de ofte gør sådan normalt også, men har ikke tænkt over det da jeg ikke har vidst hvor ofte det var, men håber ikke det er dagligt som hos os. Ved kun det er ofte og at han til gengæld kommer sent i seng fordi de ser film så tænker det er årsagen 

Rosa-Sofia skriver:

Altså... Nu skriver du det med kommunen og forskellige støttetilbud og så vil jeg jo sige, at så gælder der tydeligvis andre ting end de almindelige for din veninde. Deprimeret eller ej, så har hun det tilsyneladende rigtigt svært med at være mor lige pt. Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig udnyttet og ked af det, det ville jeg også gøre. Og selvfølgelig er det reelt at overveje om du føler, at det er givende for dig at have hende som veninde.

Hvis ja, så prøv måske at bær over med hende på grund af hendes særlige situation.

Når det er sagt ville det have været god stil, hvis hun ærligt og redeligt havde meldt ud "Jeg har det rigtigt svært og trænger meget til omsorg/hjælp. Det bliver svært for mig at være særligt givende i ferien. Jeg trænger til hvile/aflastning. Kan du hjælpe mig."

Så ville du have haft en idé om, at det er en slags rekreation hun har været ude efter mere end en reel ferie, hvor i alle tager initiativer, deles om regninger, madlavning og børnepasning.

Ja måske men hun har været under opsyn siden barnet blev født for knap 6 år siden. Det er jo mange årsager end mangel på overskud osv. Men når hun godt kan andre ting som bare er i hendes interesse, må det være mere prioritering, feks gå og kigge på butikker eller hendes hobbyer. Men ellers så må man jo melde klart ud, så skal hun jo ikke komme hvis ikke hun kan overskue det.  Om ikke andet bør man da være ærlig, for hun fortæller jo generelt en del om deres dagligdag jeg hjælper gerne hvor jeg kan men vil selv have lov at hjælpe. Men ja tildels er det nok min egen fejl da der har været mange lignende situationer og problemstillinger hvor hun får det til at lyde som alle andres skyld, men har nok bare været godtroende blind det bedste er nok bare at lade hende passe sit og jeg mit. Hun har jo både 2 sæt forælde, div andet familie og faren til drengen der kan hjælpe ham, og tænker både støtteperson og børnehave/skole kender til situationen, bla da han ofte er hjemme fordi hun ikke gider gå derned. 

Nu lyder mit indlæg nok lidt surt på min veninde men er nok også lidt sur nu hvor jeg får åbnet op, da jeg seriøst forventer mere af vores venskab. Skal måske siges at jeg lider af en kronisk sygdom så hun ved at jeg netop har begrænset energi, og meldte klart ud. Så har kostet dyrt at skulle gå og opvarte og ikke kunne aktivere børnene og følge de rutiner vi plejer. Men man giver sig selv det ekstra i sådan en uge. I bund og grund er jeg bare skuffet over hendes opførsel og nedgørelse af min familie når vi har åbnet vores hjem for dem 

Abracadabra skriver:

Så får hun ikke NOK hjælp, hvis hun behandler sit barn så dårligt. Jeg støtter forslaget om at kontakte kommunen.

Hvis jeg skal være ærlig tør jeg ikke. Hun ville vide det var mig, og hun har før fået anonym anmeldelse, og alt det hun ville gøre når hun fandt synderen. Hun fandt ikke synderen men hun fik mistanke om en bestemt, og hun fik spredt en masse rygter i familien og manipuleret og skubbet vedkommende ud, og givet problemer. Havde hun haft børn ville hun også ha lagt falske anmeldelser som hævn. Og ærligt så har jeg ikke overskud til den slags og få en masse anmeldelser osv og det har hverken min mand eller børnene fortjent 

jeg er måske egoistisk men jeg må altså tænke på Line egne børn og sætte dem først 

Anonym skriver:

Jeg er i syv sind. Min, hvad jeg troede var min bedste veninde, er lige taget hjem efter en hel uge i vores hjem. 

Da min barndoms veninde er alene mor med barn på knap 6 år, blev vi enige om at holde ferie sammen. en af mine er jævnaldrende med hendes, men vi har flere børn bla en på 9 mdr. Jeg går hjemme med børnene dvs de 2 små som er yngre de 2 ældre (hvoraf den ene er på alder med hendes) er ude af huset hver dag men hjemme nu det er sommerferie. 

De fik deres eget værelse, hvor de begge sov og glædede mig til at børnehygge og om aftenen når børnene sov, sidde og sludre gamle tider. ( vi bor i hver sin ende af landet) 

allerede 1 dag sætter de huset på den anden ende, nå jah hun er bare mere hård i opdragelse end jeg er, men det skulle vel sagtens fungere, vi er flere gange om året på ferie med andre vennepar og børn, og trods forskelle altid fungeret fint. 

De går tidligt i seng og vælger at ligge med iPads og se film inde hos dem selv. Næste dag står de sent op, og kommer ud lige præcis da morgenmaden er klar på bordet. Igen er stemningen alt andet end hyggelig, min veninde er konstant efter hendes barn og hvor lidt/meget barnet må spise. Efter maden vil de ind og hvile, og vælger at gå ind, igen kommer de kun lige ud da maden er på bordet. Vi får ikke rigtig snakket da der viser sig at være et mønster med ballade ved bordet, trods barnet sidder roligt og spiser mad. Mine børn er vant til at gå over med tallerkner og hjælpe til osv hvilket der også blev ballade over, bla da konflikter gjorde de til hver måltid var 1-1.5 time om at spise, ingen konversation kun hendes brok over barnets ageren ifh til måltidet. 

Det gentog sig hver dag de var der, de kom kun ud til måltider, resten af tiden var de inde og hvile også selvom barnet græd og ville lege hos os. Se kom yderst præcist ud når der var mad, og de få gange vi ellers så dem var der ballade, og de ville intet selvom jeg tilbød div legepladser, aktiviteter, sommerland, zoo osv. En dag kom vi dog afsted, men vi nåede faktisk kun indenfor porten i zoo før vi fik beskeden at de ville gå selv. Blev så skuffet. Dagen efter så jeg næsten ikke min veninde, spurgte om hun ikke ville sidde med mig i stuen og se film om aftenen istedet for på værelset hvor barnet sov. Det ville hun ikke og vi har ikke siddet på noget tidspunkt og snakket om aftenen uden børn. I går stod de så først op kl 10 efter et kvarter gik min veninde på værelset og så stod jeg der med børnene. Sagde så at vi i dag kørte på legepladsen og vi kunne spise frokost der. Det ville hun ikke og barnet kom ind til hende. Da vi kørte, kunne jeg høre hvordan han græd, og viste sig bagefter hun bare havde sovet. Da vi kom hjem havde de intet spist, og først sent om aftenen fik de lidt efter vi havde spist. I dag skulle de hjem, og havde lovet at køre til toget, vi aftalte en tid, men så hende ikke hele dagen, ud over da vi aftalte hvornår de ville med toget, jeg ventede flere timer og til sidst passede det dårligt med maden og nægtede at køre før vi havde spist, nu fik jeg nok og de havde styret nok i den her uge. Det passede ikke så det endte med de måtte tage bussen til stationen. Fik bare et farvel 

de har boet her 100 % gratis og har betalt mad, benzin osv= alt 

da vi skulle i zoo havde hun sagt vi skulle tidligt op, så jeg skulle have familien klar, vi endte med at vente over 2 timer på de 2 imens vi 2 voksne og 4 børn var klar. Samtidig fik jeg at vide mine børn var uopdragne fordi de var utilfredse med at vente så længe ved bordet, og fordi de løb rundt og legede, og godt måtte løbe i haven og ind og ud uden at tage sko på (når det har været varmt nok til det hos os) og de pga ferie en eftermiddag fik lov til at få is osv osv det var så også pga mine børns uopdragenhed at der var problemer med hendes barn og når barnet ikke opførte sig ordentligt 

jeg er bare så skuffet og føler mig udnyttet, selv min mand sagde efter hun var gået at hun da vist kun var ude på gratis opvartning og underholdning til hendes barn. Det er ellers yderst sjældent han ytrer noget men han var chokeret og sagde lidt mens i sjov med et gran af alvor, at kom hun på overnatning igen, var eet skilsmissegrund 

føler mig så udnyttet og brugt. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker, er mere end jeg skriver her og er bare så ked af det og skuffet 

tak fordi du læste med, hvis du er nået hertil 

 

Hold kæft, stakkels barn hun har  sikke en lortemor! Ville sku melde hende til kommunen nærmest, så rasende er jeg over at læse det her. 

din veninde kan godt have en depression uden at det offentlige ser det. Jeg havde nok skrevet til kommunen og fået dem til at lave en test på hende igen.

Da min søns far og jeg flyttede fra hinanden holdt jeg op med at fungere - jeg kunne stort set ikke andet end sidde ved min PC og jeg spiste stort set aldrig til tiden medmindre jeg havde min søn.

Jeg havde fået en depression som var en kombi af en forsinket efterfødselsreaktion, reaktion på bruddet og min mormors død. Jeg kunne overhovedet ikke se at jeg havde brug for hjælp, men efter to år kom jeg ud af det igen, og den dag i dag er jeg heldigvis kommet så langt at jeg har kunnet sige undskyld til de af familien der blev og prøvede at få mig på fode igen.

Ms.Sunshine skriver:

din veninde kan godt have en depression uden at det offentlige ser det. Jeg havde nok skrevet til kommunen og fået dem til at lave en test på hende igen.

 

Da min søns far og jeg flyttede fra hinanden holdt jeg op med at fungere - jeg kunne stort set ikke andet end sidde ved min PC og jeg spiste stort set aldrig til tiden medmindre jeg havde min søn.

Jeg havde fået en depression som var en kombi af en forsinket efterfødselsreaktion, reaktion på bruddet og min mormors død. Jeg kunne overhovedet ikke se at jeg havde brug for hjælp, men efter to år kom jeg ud af det igen, og den dag i dag er jeg heldigvis kommet så langt at jeg har kunnet sige undskyld til de af familien der blev og prøvede at få mig på fode igen.

Det er ikke kommunen der har udredt hende men psykiatrien, og er til løbende udredning. Men uanset så er det ikke en undskyldning for at udnytte andre og ikke have respekt for andre. Jeg når mere ig mere frem til at jeg bare trækker mig ud af alt eet der, og så må hun passe sig selv. Jeg har allerede givet så meget af mig selv gennem årene