Føler mig udnyttet

SØS skriver:

Stakkels stakkels din venindes barn  Din veninde lyder deprimeret?? (Eller dybt underlig og uforskammet)

Jeg ville have sagt noget allerede efter et par dage. Tænker du er nødt til at ringe til hende og høre, hvad pokker meningen var? 

Hun er ikke deprimeret, det er afkræftet 

Anonym skriver:

Jeg er i syv sind. Min, hvad jeg troede var min bedste veninde, er lige taget hjem efter en hel uge i vores hjem. 

Da min barndoms veninde er alene mor med barn på knap 6 år, blev vi enige om at holde ferie sammen. en af mine er jævnaldrende med hendes, men vi har flere børn bla en på 9 mdr. Jeg går hjemme med børnene dvs de 2 små som er yngre de 2 ældre (hvoraf den ene er på alder med hendes) er ude af huset hver dag men hjemme nu det er sommerferie. 

De fik deres eget værelse, hvor de begge sov og glædede mig til at børnehygge og om aftenen når børnene sov, sidde og sludre gamle tider. ( vi bor i hver sin ende af landet) 

allerede 1 dag sætter de huset på den anden ende, nå jah hun er bare mere hård i opdragelse end jeg er, men det skulle vel sagtens fungere, vi er flere gange om året på ferie med andre vennepar og børn, og trods forskelle altid fungeret fint. 

De går tidligt i seng og vælger at ligge med iPads og se film inde hos dem selv. Næste dag står de sent op, og kommer ud lige præcis da morgenmaden er klar på bordet. Igen er stemningen alt andet end hyggelig, min veninde er konstant efter hendes barn og hvor lidt/meget barnet må spise. Efter maden vil de ind og hvile, og vælger at gå ind, igen kommer de kun lige ud da maden er på bordet. Vi får ikke rigtig snakket da der viser sig at være et mønster med ballade ved bordet, trods barnet sidder roligt og spiser mad. Mine børn er vant til at gå over med tallerkner og hjælpe til osv hvilket der også blev ballade over, bla da konflikter gjorde de til hver måltid var 1-1.5 time om at spise, ingen konversation kun hendes brok over barnets ageren ifh til måltidet. 

Det gentog sig hver dag de var der, de kom kun ud til måltider, resten af tiden var de inde og hvile også selvom barnet græd og ville lege hos os. Se kom yderst præcist ud når der var mad, og de få gange vi ellers så dem var der ballade, og de ville intet selvom jeg tilbød div legepladser, aktiviteter, sommerland, zoo osv. En dag kom vi dog afsted, men vi nåede faktisk kun indenfor porten i zoo før vi fik beskeden at de ville gå selv. Blev så skuffet. Dagen efter så jeg næsten ikke min veninde, spurgte om hun ikke ville sidde med mig i stuen og se film om aftenen istedet for på værelset hvor barnet sov. Det ville hun ikke og vi har ikke siddet på noget tidspunkt og snakket om aftenen uden børn. I går stod de så først op kl 10 efter et kvarter gik min veninde på værelset og så stod jeg der med børnene. Sagde så at vi i dag kørte på legepladsen og vi kunne spise frokost der. Det ville hun ikke og barnet kom ind til hende. Da vi kørte, kunne jeg høre hvordan han græd, og viste sig bagefter hun bare havde sovet. Da vi kom hjem havde de intet spist, og først sent om aftenen fik de lidt efter vi havde spist. I dag skulle de hjem, og havde lovet at køre til toget, vi aftalte en tid, men så hende ikke hele dagen, ud over da vi aftalte hvornår de ville med toget, jeg ventede flere timer og til sidst passede det dårligt med maden og nægtede at køre før vi havde spist, nu fik jeg nok og de havde styret nok i den her uge. Det passede ikke så det endte med de måtte tage bussen til stationen. Fik bare et farvel 

de har boet her 100 % gratis og har betalt mad, benzin osv= alt 

da vi skulle i zoo havde hun sagt vi skulle tidligt op, så jeg skulle have familien klar, vi endte med at vente over 2 timer på de 2 imens vi 2 voksne og 4 børn var klar. Samtidig fik jeg at vide mine børn var uopdragne fordi de var utilfredse med at vente så længe ved bordet, og fordi de løb rundt og legede, og godt måtte løbe i haven og ind og ud uden at tage sko på (når det har været varmt nok til det hos os) og de pga ferie en eftermiddag fik lov til at få is osv osv det var så også pga mine børns uopdragenhed at der var problemer med hendes barn og når barnet ikke opførte sig ordentligt 

jeg er bare så skuffet og føler mig udnyttet, selv min mand sagde efter hun var gået at hun da vist kun var ude på gratis opvartning og underholdning til hendes barn. Det er ellers yderst sjældent han ytrer noget men han var chokeret og sagde lidt mens i sjov med et gran af alvor, at kom hun på overnatning igen, var eet skilsmissegrund 

føler mig så udnyttet og brugt. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker, er mere end jeg skriver her og er bare så ked af det og skuffet 

tak fordi du læste med, hvis du er nået hertil 

 

Jeg havde ikke holdt ud en uge, og isaer ikke naar jeg havde hoert barnet graede og at det ville ud og lege(det bliver raabt af hele tiden), det er synd for barnet. Jeg ville have taget en snak med hende.

Snakker du med din veninde foer eller efter de var ankommet? Havde I same planer?

Men som en anden ogsaa siger, det lyder ikke som om at hun har det godt, sover hele tiden, bliver sur over de mindste ting?? Og hellere bare vil gaa selv.  Det lyder ikke som om hun har det godt.... Og det kommer til at gaa udover barnet...

Har du snakket med hende siden?

Anonym skriver:

Hun er ikke deprimeret, det er afkræftet 

Hvordan?

Benjamins'mor skriver:

Et eller andet sted, kan jeg ikke helt lade være med at tænke om hun er deprimeret? 

Jeg tænker mere du skriver at hun sover meget, sådan forstår jeg det ihverfald, og det er jo ikke normalt. 

Hvis ikke, så er hun godt nok uforskammet. Hvis man tager på ferie hos en veninde og hendes familie, så er det for at være sammen med dem. 

Undskyld, men jeg undre mig over at du overhovedet har kunnet holde det ud i en hel uge.

Jublede invendigt da hun tog afsted og har haft det skidt over jeg havde det sådan, for tænkte hvilken veninde er jeg som ikke er åbenhjertet men selv jeg har en grænse

hin er ikke deprimeret, det var ikke hele tiden de sov, resten af tiden lå de og så film eller spillede spil på iPad men det ville hun kun inde ved dem selv for hun ville ikke tilbringe tid sammen med os og kommentarer om vores børn gjorde mig ked af det. De er ikke perfekte, men de er jo vant til at være flere børn, de er også vant til bla at gå i søndagsskole hvor de sagtens kan sidde stille og opføre sig pænt når vi underviser. Så den ramte mig at de skulle være skyld i deres kaos og drama. Bla endte flere af måltiderne med hun madede sit barn og tvang ham til at spise, selvom han ikke ville, en af gangene var det så slemt han hylede helt vildt og var dybt ulykkelig, og der sendte jeg altså  vores fra bordet, det skulle de ikke sidde og se på fortryder jeg har haft dem på ferie 

TNBC skriver:

Hvordan?

Ved bla psykiatrien da hun er testet bla da hun siden fødsel har været tilknyttet forskellige tiltag gennem kommunen omkring hendes evner som mor 

TNBC skriver:

Jeg havde ikke holdt ud en uge, og isaer ikke naar jeg havde hoert barnet graede og at det ville ud og lege(det bliver raabt af hele tiden), det er synd for barnet. Jeg ville have taget en snak med hende.

Snakker du med din veninde foer eller efter de var ankommet? Havde I same planer?

Men som en anden ogsaa siger, det lyder ikke som om at hun har det godt, sover hele tiden, bliver sur over de mindste ting?? Og hellere bare vil gaa selv.  Det lyder ikke som om hun har det godt.... Og det kommer til at gaa udover barnet...

Har du snakket med hende siden?

De sover ikke hele tiden, de ville bare hvile når hun ikke sov, dvs de lå og så film på iPad og spillede spil. 

Vi havde ikke direkte planlagt, men vi havde aftalt at vi skulle noget hver anden dag med hviledag (hvor det var små ting) imellem hvor vi hyggede hjemme, og så min en udflugt af de lidt større feks sommerland, zoo osv. Det eneste blev så zoo tur, hvor jeg lavede alt, inkl bage pizza snegle og sørge for drikkelse osv. Som vi endte med at måtte bære alene. Hun hjalp på ingen måde med noget  

jeg havde det også skidt med barnet græd, men for at være ærlig var jeg nået til et punkt hvor jeg ikke ville lade det blive ved at gå ud over mine børn, som er mit ansvar. Derfor valgte  jeg at vi kørte 

Hvis jeg var dig, ville jeg ende venskabet. Hendes opførsel er fuldstændig uacceptabel efter min mening, og livet er sgu for kort til at være venner med sådan en uforskammet person.

Anonym skriver:

Ved bla psykiatrien da hun er testet bla da hun siden fødsel har været tilknyttet forskellige tiltag gennem kommunen omkring hendes evner som mor 

Jeg synes du skal kontakte kommunen og fortælle dem om denne her oplevelse, for det er ikke normal adfærd. Især når de er obs på hende i forvejen.

Det lyder da bestemt som om hun skal have noget støtte til at håndtere sin mor rolle. 

At barnet græder, ikke får mad før ud på aftenen og bliver tvunget til at spise. Mine alarmklokker ringer altså.

EBK skriver:

Jeg synes du skal kontakte kommunen og fortælle dem om denne her oplevelse, for det er ikke normal adfærd. Især når de er obs på hende i forvejen.

Det lyder da bestemt som om hun skal have noget støtte til at håndtere sin mor rolle. 

At barnet græder, ikke får mad før ud på aftenen og bliver tvunget til at spise. Mine alarmklokker ringer altså.

Hun har allerede støtteperson tilknyttet osv 

karivinc skriver:

Hvis jeg var dig, ville jeg ende venskabet. Hendes opførsel er fuldstændig uacceptabel efter min mening, og livet er sgu for kort til at være venner med sådan en uforskammet person.

Måske det er det jeg skal. Har altid hjulpet hende, lånt hende penge, støttet osv, men fik godt nok øjnene op. Måske det bare er for det bedste selvom vi har kendt hinanden i mange år