Føler mig udnyttet

Jeg er i syv sind. Min, hvad jeg troede var min bedste veninde, er lige taget hjem efter en hel uge i vores hjem. 

Da min barndoms veninde er alene mor med barn på knap 6 år, blev vi enige om at holde ferie sammen. en af mine er jævnaldrende med hendes, men vi har flere børn bla en på 9 mdr. Jeg går hjemme med børnene dvs de 2 små som er yngre de 2 ældre (hvoraf den ene er på alder med hendes) er ude af huset hver dag men hjemme nu det er sommerferie. 

De fik deres eget værelse, hvor de begge sov og glædede mig til at børnehygge og om aftenen når børnene sov, sidde og sludre gamle tider. ( vi bor i hver sin ende af landet) 

allerede 1 dag sætter de huset på den anden ende, nå jah hun er bare mere hård i opdragelse end jeg er, men det skulle vel sagtens fungere, vi er flere gange om året på ferie med andre vennepar og børn, og trods forskelle altid fungeret fint. 

De går tidligt i seng og vælger at ligge med iPads og se film inde hos dem selv. Næste dag står de sent op, og kommer ud lige præcis da morgenmaden er klar på bordet. Igen er stemningen alt andet end hyggelig, min veninde er konstant efter hendes barn og hvor lidt/meget barnet må spise. Efter maden vil de ind og hvile, og vælger at gå ind, igen kommer de kun lige ud da maden er på bordet. Vi får ikke rigtig snakket da der viser sig at være et mønster med ballade ved bordet, trods barnet sidder roligt og spiser mad. Mine børn er vant til at gå over med tallerkner og hjælpe til osv hvilket der også blev ballade over, bla da konflikter gjorde de til hver måltid var 1-1.5 time om at spise, ingen konversation kun hendes brok over barnets ageren ifh til måltidet. 

Det gentog sig hver dag de var der, de kom kun ud til måltider, resten af tiden var de inde og hvile også selvom barnet græd og ville lege hos os. Se kom yderst præcist ud når der var mad, og de få gange vi ellers så dem var der ballade, og de ville intet selvom jeg tilbød div legepladser, aktiviteter, sommerland, zoo osv. En dag kom vi dog afsted, men vi nåede faktisk kun indenfor porten i zoo før vi fik beskeden at de ville gå selv. Blev så skuffet. Dagen efter så jeg næsten ikke min veninde, spurgte om hun ikke ville sidde med mig i stuen og se film om aftenen istedet for på værelset hvor barnet sov. Det ville hun ikke og vi har ikke siddet på noget tidspunkt og snakket om aftenen uden børn. I går stod de så først op kl 10 efter et kvarter gik min veninde på værelset og så stod jeg der med børnene. Sagde så at vi i dag kørte på legepladsen og vi kunne spise frokost der. Det ville hun ikke og barnet kom ind til hende. Da vi kørte, kunne jeg høre hvordan han græd, og viste sig bagefter hun bare havde sovet. Da vi kom hjem havde de intet spist, og først sent om aftenen fik de lidt efter vi havde spist. I dag skulle de hjem, og havde lovet at køre til toget, vi aftalte en tid, men så hende ikke hele dagen, ud over da vi aftalte hvornår de ville med toget, jeg ventede flere timer og til sidst passede det dårligt med maden og nægtede at køre før vi havde spist, nu fik jeg nok og de havde styret nok i den her uge. Det passede ikke så det endte med de måtte tage bussen til stationen. Fik bare et farvel 

de har boet her 100 % gratis og har betalt mad, benzin osv= alt 

da vi skulle i zoo havde hun sagt vi skulle tidligt op, så jeg skulle have familien klar, vi endte med at vente over 2 timer på de 2 imens vi 2 voksne og 4 børn var klar. Samtidig fik jeg at vide mine børn var uopdragne fordi de var utilfredse med at vente så længe ved bordet, og fordi de løb rundt og legede, og godt måtte løbe i haven og ind og ud uden at tage sko på (når det har været varmt nok til det hos os) og de pga ferie en eftermiddag fik lov til at få is osv osv det var så også pga mine børns uopdragenhed at der var problemer med hendes barn og når barnet ikke opførte sig ordentligt 

jeg er bare så skuffet og føler mig udnyttet, selv min mand sagde efter hun var gået at hun da vist kun var ude på gratis opvartning og underholdning til hendes barn. Det er ellers yderst sjældent han ytrer noget men han var chokeret og sagde lidt mens i sjov med et gran af alvor, at kom hun på overnatning igen, var eet skilsmissegrund 

føler mig så udnyttet og brugt. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker, er mere end jeg skriver her og er bare så ked af det og skuffet 

tak fordi du læste med, hvis du er nået hertil 

Ka dæleme godt forstå at du er skuffet!!

Jeg havde nok valgt at sige noget til hende efter et par dage. 

Dagen for zoo, havde jeg nok i sidste ende bare valgt, at tage afsted selv også ku hun jo være stødt til sener, hvis det var!!

Det er 100 procent dårlig stil, fra hendes side! Vh stine

Det lyder hårdt! 

I har måske haft helt forskellige forventninger/opfattelser af hvordan den uge skulle tilbringes.

Du er såret, og det forstår jeg godt! 

Rigtig mange klem til dig - og hav en dejlig sommer! 

Anonym skriver:

Jeg er i syv sind. Min, hvad jeg troede var min bedste veninde, er lige taget hjem efter en hel uge i vores hjem. 

Da min barndoms veninde er alene mor med barn på knap 6 år, blev vi enige om at holde ferie sammen. en af mine er jævnaldrende med hendes, men vi har flere børn bla en på 9 mdr. Jeg går hjemme med børnene dvs de 2 små som er yngre de 2 ældre (hvoraf den ene er på alder med hendes) er ude af huset hver dag men hjemme nu det er sommerferie. 

De fik deres eget værelse, hvor de begge sov og glædede mig til at børnehygge og om aftenen når børnene sov, sidde og sludre gamle tider. ( vi bor i hver sin ende af landet) 

allerede 1 dag sætter de huset på den anden ende, nå jah hun er bare mere hård i opdragelse end jeg er, men det skulle vel sagtens fungere, vi er flere gange om året på ferie med andre vennepar og børn, og trods forskelle altid fungeret fint. 

De går tidligt i seng og vælger at ligge med iPads og se film inde hos dem selv. Næste dag står de sent op, og kommer ud lige præcis da morgenmaden er klar på bordet. Igen er stemningen alt andet end hyggelig, min veninde er konstant efter hendes barn og hvor lidt/meget barnet må spise. Efter maden vil de ind og hvile, og vælger at gå ind, igen kommer de kun lige ud da maden er på bordet. Vi får ikke rigtig snakket da der viser sig at være et mønster med ballade ved bordet, trods barnet sidder roligt og spiser mad. Mine børn er vant til at gå over med tallerkner og hjælpe til osv hvilket der også blev ballade over, bla da konflikter gjorde de til hver måltid var 1-1.5 time om at spise, ingen konversation kun hendes brok over barnets ageren ifh til måltidet. 

Det gentog sig hver dag de var der, de kom kun ud til måltider, resten af tiden var de inde og hvile også selvom barnet græd og ville lege hos os. Se kom yderst præcist ud når der var mad, og de få gange vi ellers så dem var der ballade, og de ville intet selvom jeg tilbød div legepladser, aktiviteter, sommerland, zoo osv. En dag kom vi dog afsted, men vi nåede faktisk kun indenfor porten i zoo før vi fik beskeden at de ville gå selv. Blev så skuffet. Dagen efter så jeg næsten ikke min veninde, spurgte om hun ikke ville sidde med mig i stuen og se film om aftenen istedet for på værelset hvor barnet sov. Det ville hun ikke og vi har ikke siddet på noget tidspunkt og snakket om aftenen uden børn. I går stod de så først op kl 10 efter et kvarter gik min veninde på værelset og så stod jeg der med børnene. Sagde så at vi i dag kørte på legepladsen og vi kunne spise frokost der. Det ville hun ikke og barnet kom ind til hende. Da vi kørte, kunne jeg høre hvordan han græd, og viste sig bagefter hun bare havde sovet. Da vi kom hjem havde de intet spist, og først sent om aftenen fik de lidt efter vi havde spist. I dag skulle de hjem, og havde lovet at køre til toget, vi aftalte en tid, men så hende ikke hele dagen, ud over da vi aftalte hvornår de ville med toget, jeg ventede flere timer og til sidst passede det dårligt med maden og nægtede at køre før vi havde spist, nu fik jeg nok og de havde styret nok i den her uge. Det passede ikke så det endte med de måtte tage bussen til stationen. Fik bare et farvel 

de har boet her 100 % gratis og har betalt mad, benzin osv= alt 

da vi skulle i zoo havde hun sagt vi skulle tidligt op, så jeg skulle have familien klar, vi endte med at vente over 2 timer på de 2 imens vi 2 voksne og 4 børn var klar. Samtidig fik jeg at vide mine børn var uopdragne fordi de var utilfredse med at vente så længe ved bordet, og fordi de løb rundt og legede, og godt måtte løbe i haven og ind og ud uden at tage sko på (når det har været varmt nok til det hos os) og de pga ferie en eftermiddag fik lov til at få is osv osv det var så også pga mine børns uopdragenhed at der var problemer med hendes barn og når barnet ikke opførte sig ordentligt 

jeg er bare så skuffet og føler mig udnyttet, selv min mand sagde efter hun var gået at hun da vist kun var ude på gratis opvartning og underholdning til hendes barn. Det er ellers yderst sjældent han ytrer noget men han var chokeret og sagde lidt mens i sjov med et gran af alvor, at kom hun på overnatning igen, var eet skilsmissegrund 

føler mig så udnyttet og brugt. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker, er mere end jeg skriver her og er bare så ked af det og skuffet 

tak fordi du læste med, hvis du er nået hertil 

 

Et eller andet sted, kan jeg ikke helt lade være med at tænke om hun er deprimeret? 

Jeg tænker mere du skriver at hun sover meget, sådan forstår jeg det ihverfald, og det er jo ikke normalt. 

Hvis ikke, så er hun godt nok uforskammet. Hvis man tager på ferie hos en veninde og hendes familie, så er det for at være sammen med dem. 

Undskyld, men jeg undre mig over at du overhovedet har kunnet holde det ud i en hel uge.

StineW79 skriver:

Ka dæleme godt forstå at du er skuffet!!

Jeg havde nok valgt at sige noget til hende efter et par dage. 

Dagen for zoo, havde jeg nok i sidste ende bare valgt, at tage afsted selv også ku hun jo være stødt til sener, hvis det var!!

Det er 100 procent dårlig stil, fra hendes side! Vh stine

Det er ikke muligt da det var 1.5 time væk i bil, og vi kørte alle i vores bil, de har ikke bil og er kommet til os via offentlig transport. 

Vi har også vores fejl men aldrig oplevet noget lignende 

Sikker da en møg beeeeeeeeeep 

Undskyld... Men syntes ikke hun lyder til at være værd at samle på!! 

Ellers skal du simpelhen bare sige din mening ! 

Jeg indrømmer gerne at jeg har haft sådan en veninde, og hun fik ren besked og den dag idag er hun stadig en veninde.. Dog har hun fundet ud af at her i hjemmet hjælper vi hinanden 

Jeg havde sagt noget med det samme der var noget. Smidt dem ud eller sagt st nu var det sku nok.. Hader sådanne mennesker..

AnjaHM skriver:

Det lyder hårdt! 

 

I har måske haft helt forskellige forventninger/opfattelser af hvordan den uge skulle tilbringes.

 

Du er såret, og det forstår jeg godt! 

 

Rigtig mange klem til dig - og hav en dejlig sommer! 

Vi synes selv vi er rummende ig forventer ikke en masse, men at man nærmest kun vil deltage i måltider eller gå selv efter at være fragtet til zoo, nej det havde jeg ikke forventet. Kom med masser af forslag også gratis, hygge hjemme, bla bålhygge, leg i haven, gå en tur, male med isklumper, gå til stranden eller tur i skoven

Anonym skriver:

Jeg er i syv sind. Min, hvad jeg troede var min bedste veninde, er lige taget hjem efter en hel uge i vores hjem. 

Da min barndoms veninde er alene mor med barn på knap 6 år, blev vi enige om at holde ferie sammen. en af mine er jævnaldrende med hendes, men vi har flere børn bla en på 9 mdr. Jeg går hjemme med børnene dvs de 2 små som er yngre de 2 ældre (hvoraf den ene er på alder med hendes) er ude af huset hver dag men hjemme nu det er sommerferie. 

De fik deres eget værelse, hvor de begge sov og glædede mig til at børnehygge og om aftenen når børnene sov, sidde og sludre gamle tider. ( vi bor i hver sin ende af landet) 

allerede 1 dag sætter de huset på den anden ende, nå jah hun er bare mere hård i opdragelse end jeg er, men det skulle vel sagtens fungere, vi er flere gange om året på ferie med andre vennepar og børn, og trods forskelle altid fungeret fint. 

De går tidligt i seng og vælger at ligge med iPads og se film inde hos dem selv. Næste dag står de sent op, og kommer ud lige præcis da morgenmaden er klar på bordet. Igen er stemningen alt andet end hyggelig, min veninde er konstant efter hendes barn og hvor lidt/meget barnet må spise. Efter maden vil de ind og hvile, og vælger at gå ind, igen kommer de kun lige ud da maden er på bordet. Vi får ikke rigtig snakket da der viser sig at være et mønster med ballade ved bordet, trods barnet sidder roligt og spiser mad. Mine børn er vant til at gå over med tallerkner og hjælpe til osv hvilket der også blev ballade over, bla da konflikter gjorde de til hver måltid var 1-1.5 time om at spise, ingen konversation kun hendes brok over barnets ageren ifh til måltidet. 

Det gentog sig hver dag de var der, de kom kun ud til måltider, resten af tiden var de inde og hvile også selvom barnet græd og ville lege hos os. Se kom yderst præcist ud når der var mad, og de få gange vi ellers så dem var der ballade, og de ville intet selvom jeg tilbød div legepladser, aktiviteter, sommerland, zoo osv. En dag kom vi dog afsted, men vi nåede faktisk kun indenfor porten i zoo før vi fik beskeden at de ville gå selv. Blev så skuffet. Dagen efter så jeg næsten ikke min veninde, spurgte om hun ikke ville sidde med mig i stuen og se film om aftenen istedet for på værelset hvor barnet sov. Det ville hun ikke og vi har ikke siddet på noget tidspunkt og snakket om aftenen uden børn. I går stod de så først op kl 10 efter et kvarter gik min veninde på værelset og så stod jeg der med børnene. Sagde så at vi i dag kørte på legepladsen og vi kunne spise frokost der. Det ville hun ikke og barnet kom ind til hende. Da vi kørte, kunne jeg høre hvordan han græd, og viste sig bagefter hun bare havde sovet. Da vi kom hjem havde de intet spist, og først sent om aftenen fik de lidt efter vi havde spist. I dag skulle de hjem, og havde lovet at køre til toget, vi aftalte en tid, men så hende ikke hele dagen, ud over da vi aftalte hvornår de ville med toget, jeg ventede flere timer og til sidst passede det dårligt med maden og nægtede at køre før vi havde spist, nu fik jeg nok og de havde styret nok i den her uge. Det passede ikke så det endte med de måtte tage bussen til stationen. Fik bare et farvel 

de har boet her 100 % gratis og har betalt mad, benzin osv= alt 

da vi skulle i zoo havde hun sagt vi skulle tidligt op, så jeg skulle have familien klar, vi endte med at vente over 2 timer på de 2 imens vi 2 voksne og 4 børn var klar. Samtidig fik jeg at vide mine børn var uopdragne fordi de var utilfredse med at vente så længe ved bordet, og fordi de løb rundt og legede, og godt måtte løbe i haven og ind og ud uden at tage sko på (når det har været varmt nok til det hos os) og de pga ferie en eftermiddag fik lov til at få is osv osv det var så også pga mine børns uopdragenhed at der var problemer med hendes barn og når barnet ikke opførte sig ordentligt 

jeg er bare så skuffet og føler mig udnyttet, selv min mand sagde efter hun var gået at hun da vist kun var ude på gratis opvartning og underholdning til hendes barn. Det er ellers yderst sjældent han ytrer noget men han var chokeret og sagde lidt mens i sjov med et gran af alvor, at kom hun på overnatning igen, var eet skilsmissegrund 

føler mig så udnyttet og brugt. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker, er mere end jeg skriver her og er bare så ked af det og skuffet 

tak fordi du læste med, hvis du er nået hertil 

 

Stakkels stakkels din venindes barn  Din veninde lyder deprimeret?? (Eller dybt underlig og uforskammet)

Jeg ville have sagt noget allerede efter et par dage. Tænker du er nødt til at ringe til hende og høre, hvad pokker meningen var? 

Bshizzle skriver:

Sikker da en møg beeeeeeeeeep 

Undskyld... Men syntes ikke hun lyder til at være værd at samle på!! 

Ellers skal du simpelhen bare sige din mening ! 

Jeg indrømmer gerne at jeg har haft sådan en veninde, og hun fik ren besked og den dag idag er hun stadig en veninde.. Dog har hun fundet ud af at her i hjemmet hjælper vi hinanden 

Måske jeg skal tage en snak med hende, hun er bare typen eer flipper når andre sætter krav og alt hendes brok om andre og deres skyld i hendes barns opførsel osv. Det hele giver pludselig mening  

måske jeg bare skal lade det løbe ud i sandet