Hvad får man i kontanthjælp som enlig med 2 børn

heaven skriver:

Wow...... Sikke en strid kommentar, hvor meget kender du reelt til TS siden du tror du kan tillade dig at formulere dig sådan ? Hvis du ikke har noget konstruktiv at berette, så lad være. At trampe på andre gør ingen gavn - bortset fra du måske får stivet selværdet lidt af ? Vi/man behøver på ingen måde at rygklappe eller ynke, men at være led er heller ikke i orden.... Håber da virkelig du har en anden tilgang til dine patienter, eller får de også at vide at de bare skal tage sig sammen ?

føj. 

Overvej lige et øjeblik, hvor 'strid' jeg er, når jeg i virkeligheden har en grundliggende tillid til, at en ung mor til 2 ikke altid skal stå udenfor arbejdsmarkedet? 

Jeg har kan passe deres arbejde med kræft, sklerose, brækkede knogler. Det skal alle ikke kunne.

Men det er IKKE en frækhed at foreslå et ungt menneske at få et arbejde! !

Abracadabra skriver:

Overvej lige et øjeblik, hvor 'strid' jeg er, når jeg i virkeligheden har en grundliggende tillid til, at en ung mor til 2 ikke altid skal stå udenfor arbejdsmarkedet? 

Jeg har kan passe deres arbejde med kræft, sklerose, brækkede knogler. Det skal alle ikke kunne.

Men det er IKKE en frækhed at foreslå et ungt menneske at få et arbejde! !

Meget muligt..... Jeg siger heller ikke at man skal rygklappe mv, men så overvej lige hvordan du formulerer dig.  Du virker total forudindtaget ang TS, i hvert fald når du kun udtaler dig udfra hendes ene indlæg - mig bekendt kender du ikke hendes historie. Så kunne du spørge ind og være lidt mere anerkendende i din tilgang. 

heaven skriver:

Meget muligt..... Jeg siger heller ikke at man skal rygklappe mv, men så overvej lige hvordan du formulerer dig.  Du virker total forudindtaget ang TS, i hvert fald når du kun udtaler dig udfra hendes ene indlæg - mig bekendt kender du ikke hendes historie. Så kunne du spørge ind og være lidt mere anerkendende i din tilgang. 

Jeg skrev jo bare, at hun er ung og kan overskue 2 børn - mon ikke, der er potentiale til at blive selvforsørgende? Det ENESTE jeg antager er, at hun ikke er døende af kræft. 

Kroniske smerter skal blandt andet have fysioterapi. Stress går jo netop ikke væk af hvile, der skal genoptrænes. 

Så er det så slemt at foreslå at arbejde hen imod et arbejde - det er jo i forvejen den vej, hun skal gå. 

Abracadabra skriver:

Jeg skrev jo bare, at hun er ung og kan overskue 2 børn - mon ikke, der er potentiale til at blive selvforsørgende? Det ENESTE jeg antager er, at hun ikke er døende af kræft. 

Kroniske smerter skal blandt andet have fysioterapi. Stress går jo netop ikke væk af hvile, der skal genoptrænes. 

Så er det så slemt at foreslå at arbejde hen imod et arbejde - det er jo i forvejen den vej, hun skal gå. 

Se, det var jo en anden måde at formulere sig på... Det er såmænd ikke fordi jeg ikke er enig langt hen af vejen, du formulerede dig bare alt for hårdt. Det er godt at have en grundlæggende tillid, som du så flot udtrykte det, men det var ikke det budskab du først signalerede. Men tak fordi du nu formulerede det anderledes - at være anerkende er ikke det samme som at være ynkende el.lign, men har stor betydning for hvordan ens budskab modtages. Især når kommunikationen foregår på nettet - god dag/aften til dig.

Anonym skriver:

Det ser bare ikke ud til mig og børnenes far kan få det til at fungere vi skændes alt for meget foran børnene på 2 år og en på 7 mdr det eneste der får mig til at blive lige nu er økonomien. 

Lige nu får jeg 10.300 ca 

Jeg er 23 år med 2 børn og skal nok i raccurseforløb her om 3 mdr når min barsel slutter da jeg er syg. 

Men hvad ville jeg få som enlig til 2 små børn ? 

Min datter går i privat dagpleje og er rigtig glad for at gå der kan man få friplads til privat dagpleje ? 

Håber der er nogle kloge hoveder der ved mere ind mig syntes nemlig ikke jeg kan finde satserne på nettet så jeg kan forstå det 

 

Har ikke meget forstand på dit spørgsmål, men fik læst tråden igennem, og vil bare lige indskyde, at jeg håber du ikke ligger for meget i, hvad nogle andre kommenterer - navne er vidst ikke nødvendigt i denne sammenhæng. 

Et Skulderklap fra mig, over du prioritere dine børn!

Hilsen en, der selv er ung mor, med kroniske smerter, der kæmper med at få folk til at forstå, at der er forskel på at passe sine børn, og tage et fuldtidsjob!

Abracadabra skriver:

Jeg tror, at du er nødt til at arbejde med din brug af tillægsord, hvis du skal kunne bruges som socialrådgiver. 'Klam' bruges som regel i andre sammenhænge. 

Jeg er uddannet læge (nu vi titel-dropper) og arbejder blandt andet med funktionelle lidelser, som somatisk uforklarlige smerter som oftest betragtes som.

Det må aldrig blive en sovepude at være 'syg' - med en del undtagelser naturligvis. Hvorfor i øvrigt flexjob og ikke deltidsjob? 

Sygdom er ingen dans på roser, men er man for syg til skolen om morgenen, skal man jo heller ikke i tivoli om eftermiddagen. 

Muligvis det var det forkerte ord det jeg blir stødt over er at du ikke engang spørger ind til vedkommende først... Du kunne jo starte med at spørge ind til hvad det er der gør hun ikke arbejder og så kunne man måske nemmere danne sig et billede af personen. Jeg gør som vi først lærer på studiet... Pakker min forforståelse væk, den som vi alle har og prøver at danne mig et billede af hvem vedkommende er inden jeg siger hun bare skal tage sig sammen og gå ud og tage et arbejde. 

Man kommer ikke i ressourceforløb hvis der er tale om et evt deltidsjob. Ressorceforløb er for de svageste som af en eller anden årsdag ikke kan varetage arbejde på ordinære vilkår og derfor skal afklares til evt flexjob eller førtidspension( hvilket stort set ingen andre end terminale får, og enkelte andre end svære handikaps) 

jeg er helt enig med dig i at sygdom aldrig må blive en sovepude. Jeg selv har svært PTSD og stofskifte problemer som indimellem gør mig meget syg men derfor studerer og arbejder jeg stadig. Og ved også at der er mange brodne kar i systemet. 

god lørdag 

Abracadabra skriver:

Jeg skrev jo bare, at hun er ung og kan overskue 2 børn - mon ikke, der er potentiale til at blive selvforsørgende? Det ENESTE jeg antager er, at hun ikke er døende af kræft. 

Kroniske smerter skal blandt andet have fysioterapi. Stress går jo netop ikke væk af hvile, der skal genoptrænes. 

Så er det så slemt at foreslå at arbejde hen imod et arbejde - det er jo i forvejen den vej, hun skal gå. 

Åh så " klog " du er... 

Hvad med at svar på ts's spørgsmål eller ti stille! Venligst. Du godeste mand!

Mama-M28 skriver:

Åh så " klog " du er... 

Hvad med at svar på ts's spørgsmål eller ti stille! Venligst. Du godeste mand!

Vi lever i et samfund, hvor alle har enten stress, smerter eller depression i en eller anden grad på et tidspunkt. 

Disse typer sygdomme kan således ikke fritage nogen for at arbejde for at blive/være selvforsørgende. Man kan naturligvis også lade sig forsørge af sin ægtefælle, men som samfund er vi forpligtede til at presse på, at de 'syge' i det mindste overvejer vægttab/sund kost/rygestop/motion mhp at blive raskere. 

Vi lever i et samfund, hvor alle har enten stress, smerter eller depression i en eller anden grad på et tidspunkt. 

Disse typer sygdomme kan således ikke fritage nogen for at arbejde for at blive/være selvforsørgende. Man kan naturligvis også lade sig forsørge af sin ægtefælle, men som samfund er vi forpligtede til at presse på, at de 'syge' i det mindste overvejer vægttab/sund kost/rygestop/motion mhp at blive raskere. 

Men at "alle" har det, gør ikke de problemer folk kæmper med mindre. 

At blive rask kan tage tid, prøv du at have depression eller smerter og så ser hvor stor lysten er til at løbe 10 km eller at lave et ordentligt måltid sund mad. Tingene er ikke bare, at være syg er et seriøst problem som skal tages alvorligt og det skal tages hensyn til, uanset hvor mange der lider af den sygdom. Det minimerer ikke det ubehag folk oplever, at alle kan komme ud for det. Man kan også presse for meget på, til det punkt hvor det får omvendt virkning på folk. Selvfølgelig skal folk motiveres, men giv dem dog lige en chance først. At presse folk der ovenikøbet kæmper kommer der sjældent noget godt ud af. 

Abracadabra skriver:

Vi lever i et samfund, hvor alle har enten stress, smerter eller depression i en eller anden grad på et tidspunkt. 

Disse typer sygdomme kan således ikke fritage nogen for at arbejde for at blive/være selvforsørgende. Man kan naturligvis også lade sig forsørge af sin ægtefælle, men som samfund er vi forpligtede til at presse på, at de 'syge' i det mindste overvejer vægttab/sund kost/rygestop/motion mhp at blive raskere. 

Vi er på en debat, baby.dk! 

Du kender ikke kvinden eller hendes historie. Du svarer ikke engang på hendes spørgsmål. Vi skal overhovedet ikke presse nogen som helst vi ikke kender. 

Der er altså ikke alle, der er lige heldige i denne verden.