Saphiira skriver:
Fordi man er på den lukket, behøver man ikke være psykopat. Jeg bliver lidt ked af, at der er den fordom. Når man er på den lukkede, så er man i en periode i sit liv, hvor man virkelig behøver hjælp fordi ens psykiske lidelse er så slem, at det fylder så meget. Der findes selvf. Rigtige slemme tilfælde.
Jeg har selv været tæt på at ryge på den lukkede i mine unge dage på grund af noget så simpelt som angst. Det var fordi det var den eneste hjælp, jeg kunne få her og nu. At han er på den lukkede nu, behøver ikke betyde, at han altid vil være sådan. Det er jo derfor han er der, så han kan få hjælp.
Jeg bliver oprindeligt ked af det, når jeg læser, at man er psykopat alene på baggrund af dette. Man burde tænke sig lidt om, når Man bruger det ord.
til dit dilemma:
Jeg vil ikke banke dig i hovedet, for du lyder som en helt normal 21-årige. Det er desværre gået galt med en graviditet, og ja, jeg kender flere som har opdaget det senere end du... Uden at tænke over det. Jeg er overrasket over, at folk råder til senabort, for det er ikke bare noget man bare får.
Jeg håber, at du finder ud af det. Held og lykke..
Jeg er fuldstændig enig i din betragtning om fordomme overfor psykiske lidelser.
Jeg har selv haft flere depressioner og har været i medicinsk behandling (har dog ikke været indlagt, selvom behovet har været der).
Jeg bliver helt vildt ked af at læse denne tråd - mest fordi flere påpeger at hun bør vælge abort så hun ikke risikerer at give faderens psykiske sygdom videre. Hvor mange af jer der rådgiver sådan har taget højde for om der i jeres egen eller jeres kærestes familie, er alvorlige arvelige fysiske sygdomme (kræft, forhøjet blodtryk, diabetes, autoimmune sygdomme, stofskifte sygdomme, hudsygdomme - for bare at nævne nogle stykker) før I fik børn? Hvorfor er det mere ok? Det er på grund af folk som jer at fordomme om psykisk sygdom stadig florerer!
Jeg har en længere videregående uddannelse og jeg får en (synes jeg) god løn. Jeg sidder og behandler mange af jer og jeres pårørende i mit arbejde og jeg er - bortset fra mine depressive tanker, fuldstændig normal og velfungerende. Jeg er klar over der er en risiko for at mit barn har arvet min psykiske lidelse, men jeg burde så ifølge mange ikke have fået hende? Det er kun forbeholdt fuldstændig raske mennesker simpelthen (dvs ingen!)?....
Selvfølgelig synes jeg ikke det har været eller er sjovt at leve med og selvfølgelig ville jeg helst undvære. Selvfølgelig ville jeg helst heller ikke give det videre til mit barn. Men når det er sagt overstiger glæderne i livet klart de dårlige oplevelser og jeg vil til hver en tid vælge livet med depression til end slet ikke at opleve livet.
Men det har absolut gjort det sværere at blive rask og føle sig som "en af flokken" når man gang på gang oplever den stigmatisering der er i samfundet ift psykisk sygdom. DET er med til at holde folk i deres sygdom og forhindrer i DEN grad at man kommer sig! Det er rigtig ærgeligt I har den berøringsangst ift folk som mig - I ville ikke ane at jeg var "anderledes" hvis I mødte mig på gaden!
Jeg har mindst ligeså meget at byde ind med til samfundet og jeg har ligeså meget ret til at være her som alle andre!
Og til trådstarter: drop venligst den nedladende omtale af faderen til barnet og undlad venligst at bruge betegnelsen "psykopat" når du ikke aner hvad han fejler! Måden du skriver om ham på virker som en meget bevidst fremstilling, som skal fungere som metode til at sætte dig i et lidt bedre lys end ham og det synes jeg er ganske usmageligt! I er lige uansvarlige uanset om han har en psykisk lidelse eller du har fodsvamp! Og de som "bider på" din fremstilling af den dårlige far og uden videre mener at vide han partou er uegnet som far fordi han er psykisk syg, er tydeligvist uoplyste!
Når det er sagt, tror jeg ikke du skal være bekymret mht alkoholen - medmindre du drikker massivt hver dag selvfølgelig!
