Tidlig planlagt barn

nielsen80 skriver:

Jeg har aldrig været i systemet, så spørger af uvidenhed. Men mener du seriøst, at hvis man tager en uddannelse, får job, ikke laver ulovlige ting og i det hele taget lever et lovlydigt liv med styr på både følelsesliv og økonomi uden offentlig støtte, så vil kommunen altid "komme efter dig", kun fordi man tidligere har været anbragt?

Jeg tænker, at kommunen holder godt øje med en i en vis årrække, hvis man udviser adfærd der enten er skadelig for en selv eller andre. Og har man før udvist en sådan adfærd, så skal myndighederne være sikker på ( af god grund) man er ok igen, hvis man bliver gravid. 

Til T.S er sikker på at en anbringelse skaber mange følelsesmæssige ar, man er nød til at bearbejde.Hvis du har overskud til et barn, vil du højst sandsynligt også have overskud til at arbejde med dine ar, og få dit følelsesliv i balance. Derefter kan man fokusere på ens fremtid med børn, og ikke mindst en plan for at forsørge dette barn - uden støtte fra det offentlige. Jeg mener ikke offentlig forsørgelse i sig selv er en skam, hvis man er tvunget ud i det - men det er en skam, hvis man direkte planlægger det. Du er nu et sted i livet, hvor du netop kan fokusere på dette, inden alle dine kræfter skal gå til et barn. Så det vil klart være mit råd! 

Ja altså i 20'erne er det typisk sådan, da de skal være sikre på man kan klare og magte opgaven som mor eller far (:

Jeg er all for unge forældre. - Er selv ung mor. Jeg var 19 da jeg blev gravid og fødte. 
MEN jeg synes godt nok I skal vente til I er lidt ældre. Gerne når I begge to er flyttet hjemmefra og har boet sammen lidt tid. Så I lige har styr på hvordan man får en økonomi til at hænge sammen med at betale regninger, mad og alt hvad der hører til.

Selvom man føler sig meget voksen når man er 14-15-16 år så er man det altså bare ikke. Jeg var også skruk da jeg var i din alder, og jeg var meget skruk da jeg var 16. Men for søren hvor er jeg glad for at jeg "først" fik barn som 19-årig. 
Jeg går i den grad ind for at man skal give sine børn de bedst mulige forudsætninger. - Det er altså ikke at få barn før man er myndig. Du skal jo også have en uddannelse efter din barsel, og jeg kan love dig for at det sgu ikke er nemt at være studerende med et lille barn. Særligt ikke hvis du ender med at blive enlig. - Og det er der altså en vis sandsynlighed for når man bliver forældre i så ung en alder. 

Det kan også diskuteres hvor vidt de forudsætninger min datter har fået er de bedst mulige, men min graviditet var ikke planlagt, og jeg kunne simpelthen ikke have tanken om abort. Jeg ville ikke gøre min beslutning om hvis jeg kunne, men hvis jeg ikke var blevet gravid på trods af beskyttelse så havde jeg ventet et par år. 

Så ja, jeg stemmer i koret: Vent! Vær unge og nyd nuet. Gør nogle af alle de ting man ikke sådan lige kan når man har en lille baby. Tag et år i udlandet efter 9. kl. Hyg dig med dine venner og veninder (det kan godt være meget svært at have jævnaldrende veninder når man er ung mor). Nyd drømmen om baby, men lad det blive ved drømmen et par år endnu.

Sedigfor skriver:

Er det under et år eller? (:

Ja 

Smølfine123 skriver:

Du er 14 år.... Og har nogle drømme. Man kan være smask forelsket - men lad mig fortælle dig noget: de fleste par der er sammen som 14 årige holder ikke. Faktum. De fleste kvinder på 35 er IKKE sammen med den første seriøse kæreste. Og I har ikke engang kendt hinanden længe.

Statestikken for hvor godt 15-16 årlig mødre klare sig er ret sikkert heller ikke særlig god. De fleste bliver overrasket over hvad det kræver at være forældre 24-7. Du vil have en stor risiko for ikke at færdigøre en uddannelse.

hvis I vælger at få et barn vil det mest sandsynlige senarie være følgende:

• du står som enlig mor som 19-20 årig uden uddannelse. Ellers vil det sandsynligt være en kort uddannelse og derfor vil dit valg om er barn få konsekvenser for dine muligheder og økonomiske råderum. Du vil have få penge at leve for og derfor færre muligheder. Fordi ingen eller kort uddannelse fører til dårligt betalte stillinger.....
• du vil have det vanskeligt med veninder der sikker ikke engang på det tidspunkt tænker børn. Og da vil du stå med et barn i børnehave. De vil gerne feste og rejse med rygsæk og det vil du ikke kunne.
• Du vil heller ikke have særligt nemt ved at møde en ny mand. De færreste mænd i 20'erne synes det er særligt sexet med et barn med i bagagen. 
• Du/ I bliver fulgt af kommunen og er Øknomisk afhængig af offentlig støtte.

Senariet er anderledes, hvis du venter:

• muligheden for at udvikle dig til den voksne person, du gerne vil være. 
• Mulighed for bedre uddannelse og senere læn og arbejdsmuligheder
• mulighed for fester/ rejser/ungdomsliv osv
• Muligheder for at se forholdet an og vælge en anden far til dit barn, hvis forholdet ikke holder.

jeg ville nyde ungdomsforelskelsen og nuet og ikke ødelægge mine egne muligheder for at bryde et familiemønster.... Tænker der er en grund til at du er anbragt. 

 

Held og lykke!

Tak! 

Ja vi havde mange problemer for år tilbage og er blevet flyttet fra mit opholdssted så sendt som igår  

Smølfine123 skriver:

Du er 14 år.... Og har nogle drømme. Man kan være smask forelsket - men lad mig fortælle dig noget: de fleste par der er sammen som 14 årige holder ikke. Faktum. De fleste kvinder på 35 er IKKE sammen med den første seriøse kæreste. Og I har ikke engang kendt hinanden længe.

Statestikken for hvor godt 15-16 årlig mødre klare sig er ret sikkert heller ikke særlig god. De fleste bliver overrasket over hvad det kræver at være forældre 24-7. Du vil have en stor risiko for ikke at færdigøre en uddannelse.

hvis I vælger at få et barn vil det mest sandsynlige senarie være følgende:

• du står som enlig mor som 19-20 årig uden uddannelse. Ellers vil det sandsynligt være en kort uddannelse og derfor vil dit valg om er barn få konsekvenser for dine muligheder og økonomiske råderum. Du vil have få penge at leve for og derfor færre muligheder. Fordi ingen eller kort uddannelse fører til dårligt betalte stillinger.....
• du vil have det vanskeligt med veninder der sikker ikke engang på det tidspunkt tænker børn. Og da vil du stå med et barn i børnehave. De vil gerne feste og rejse med rygsæk og det vil du ikke kunne.
• Du vil heller ikke have særligt nemt ved at møde en ny mand. De færreste mænd i 20'erne synes det er særligt sexet med et barn med i bagagen. 
• Du/ I bliver fulgt af kommunen og er Øknomisk afhængig af offentlig støtte.

Senariet er anderledes, hvis du venter:

• muligheden for at udvikle dig til den voksne person, du gerne vil være. 
• Mulighed for bedre uddannelse og senere læn og arbejdsmuligheder
• mulighed for fester/ rejser/ungdomsliv osv
• Muligheder for at se forholdet an og vælge en anden far til dit barn, hvis forholdet ikke holder.

jeg ville nyde ungdomsforelskelsen og nuet og ikke ødelægge mine egne muligheder for at bryde et familiemønster.... Tænker der er en grund til at du er anbragt. 

 

Held og lykke!

Tak! 

Ja vi havde mange problemer for år tilbage og er blevet flyttet fra mit opholdssted så sendt som igår  

Tøsen1234 skriver:

Ja 

Så tror jeg i skal vente. Jeg blev gravid efter kun tre mdr, glæden var da stor men da hun sp var blevet født er der meget som ændres og er nu ikke sammen idag. 

Har du snakket med din plejefamilie om det? De vil opdage det når du ikke får din mens (:

Tøsen1234 skriver:

Hejsa 

jeg er 14 nu og min kæreste er 15, vi snakker om at få et barn om 1år og 2 mdr

- så jeg bliver gravid i 2017 og føder i 2018

- der er jeg så næsten 17 og og han er 17 

Men vi ved godt at der er mange overvejelser...

kan kommunen finde på at tvangsfjerne barnet?(jeg er selv anbragt pt)  

økonomi? - kan man få støtte? 

Hvor gammel skal man være for at må få et barn uden at skulle tænke på om kommunen vil blande sig? 

Er der flere spørgsmål man kan stille sig selv? 

Vi synes at unge forældre er ligeså gode som gamle forældre... 

Hvordan forholder man sig til hvis ens forældre ikk ville synes om det? - har tænkt mig at holde det hemmeligt så længe at de ikke må gøre noget 

Min kærestes forældre er afklaret / okay med det

 

På forhånd tak for svar❤️

Nu skriver du at du selv er anbragt. Og du vil være 17 år når du føder, hvis du følger din plan.

Når du er tvangsanbragt har du jo en sagsbehandler som følger op på din sag, og hvordan du trives. Derfor vil vedkommende sikkert fortælle dig hvad de vil gøre hvis du bliver gravid. Som udgangspunkt tror jeg de vil lave en børnefaglig undersøgelse, hvor de vurderer forældreevnen mv.

Så ja, fagpersonerne der kommer ind over, læge, jordemoder, sundhedsplejerske mv vil selvfølgelig undersøge om du er en sårbar gravid. Det er jeg ret sikker på at de vil vurdere at du er. Derfor skal de sørge for at du tilknyttes et familieambulatorium, en gruppe for sårbare gravide eller lignende. Du vil formentlig blive tilbudt og anbefalet at være indlagt i en uges tid eller lignende eget fødslen, med henblik på at observere jer som familie. De forskellige fagpersoner vil have fokus på hvordan du og dit barn trives.

Man tvangsfjerner ikke bare et barn, medmindre paragraf halvtreds-undersøgelsen allerede i graviditeten viser at det er nødvendigt for at beskytte barnet. Du kan også evt tilbydes ophold på én døgninstitution sammen med barnet og evt barnets far.

Min personlige holdning er synd for både dig og barnet at løbe den risiko der er forbundet med at få barn tidligt - at du simpelthen ikke er klar. Som du ved, så har du jo noget bagage med. Det mener jeg gør det endnu mere vigtigt at du kommer igennem din ungdom så nemt og skånsomt som muligt.

Jeg har jo selv været på din alder og jeg ved at man ved meget og kan meget, men desværre ikke nær så meget som man tror! jeg bekymrer mig også over hvorfor du vil have et barn. For mange (også voksne) er det et ønske om at elske og blive elsket og måske give barnet en bedre barndom end man selv havde. Det trorbkeg simpelthen ikke man kan uden at få tid til at modnes og til at reflektere over hvad man selv har oplevet og hvad det betydet for en selv.

Jeg mener også at selve det at du din situation taget i betragtning, overvejer at få barn som 17-årige, viser mangel på selverkendelse og evne til at reflektere over egne ressourcer. Det samme gælder tvangsfjernelse. Det er vel slet ikke relevant at tænke på i forhold til at tænke på om virkelig har ressourcerne til at tage dig af et barn?

Det er ikke for at være sur og irriterende, men for din egen skyld vil jeg håbe at du genovervejer den plan og sørget for selv st komme på rette kurs.

Kommunen vil og skal blande sig hvis du bliver gravid næste år. Og det at du vil holde graviditeten hemmelig viser også bare at der er behov for en kæmpe indsats hvis du bliver gravid så ung. Det skal du vide at kommunen vil tage med i sin betragtning, når de finder ud af hvad dit barn har behov for af støtte. Det virker meget umodent og meget uansvarligt. Held og lykke! Og find nu noget andet at bruge energien på 

Sedigfor skriver:

Ja altså i 20'erne er det typisk sådan, da de skal være sikre på man kan klare og magte opgaven som mor eller far (:

Ej undskyld, men siger du at kommunen altid vil holde ekstra øje med en hvis man er gravid/bliver mor når man er i 20'erne? :p

Tøsen1234 skriver:

Tvivler ikke et sekund på at jeg vil være en god mor, men nu er jeg anbragt og har været i systemet i mange år efterhånden så derfor min bekymring da jeg selv er tvangsanbragt 

Der skal meget til før de  fjerner barnet. Det eneste de vil gøre er nok at tage jer til samtaler, smide jer på et hjem i 3 måneder hvor i kan vise jer at i egner til at være forældre..  hvis i går. Kommer i jo nok hjem til jeres hjem. Hvis i ikke gør, så finder de en 'pleje' familie til barnet.. men at tænke på gravidtet som 14 årige er alt for tidligt. Det okay at have den drøm. Men forkert i mine øjne at planlægge det

Tøsen1234 skriver:

Tvivler ikke et sekund på at jeg vil være en god mor, men nu er jeg anbragt og har været i systemet i mange år efterhånden så derfor min bekymring da jeg selv er tvangsanbragt 

Der skal meget til før de  fjerner barnet. Det eneste de vil gøre er nok at tage jer til samtaler, smide jer på et hjem i 3 måneder hvor i kan vise jer at i egner til at være forældre..  hvis i går. Kommer i jo nok hjem til jeres hjem. Hvis i ikke gør, så finder de en 'pleje' familie til barnet.. men at tænke på gravidtet som 14 årige er alt for tidligt. Det okay at have den drøm. Men forkert i mine øjne at planlægge det