Tidlig planlagt barn

Tøsen1234 skriver:

Ligemeget om vi venter eller ej vil jeg altid være rædselsslagen for at kommunen kunne finde på at tage mine børn, de har så meget magt! 

Så må det være fordi du tvivler på din egen indsats som mor, ellers ville du ikke være bange for det. Men klart de vil være tilstede hvis man får børn så tidligt! For mig virker du slet ikke moden nok til at få børn endnu. 

Søde dig, sidder her en klump maven,ikke over du skulle ende med barn som 16-17 årig, for det klarer du nok, plus sandsynligheden for alt går som to 14 årige planlægger er måske ikke så stor. 

Men over hvor forskellige livet er for unge. Du er kun et år ældre end min datter her hjemme, udover hun (heldigvis) ikke er på kærestestadiet og da slet ikke på det stadie hvor sex er en mulighed, ja så har hun bare så mange drømme. For det første er hun stadig sindsyg god til at leve i nuet og nyde netop den ungdom hun er midt og tro mig den er skøn ved jeg nu hvor jeg sidder som moren til den unge. Hun debatterer, diskuterer, råber, græder, griner, hopper og lever og er slet ikke der hvor drømmene er mere end nogle svage skygger ude i fremtiden og jo i de svage skygger er også noget om et barn. 

Hun drømmer om at komme på efterskolen, om at komme ind på skuespillerskolen, drømmer om at få flere gode venner, om at skulle til Grønland til august, om at have en aftale med en ny veninde på mandag, om at få en is i aften. Der var jo der du skulle være, du skulle jo have drømme for i aften, for i morgen, for næste uge, for næste år og nyde det netop nu. Fair nok det er hyggeligt at tale om en lille baby, men den er yde i de svage skygger ikke som et forberedt planlagt projekt når man "kun" er 14. 

Uha hvor ville jeg gerne tage dig og vise dig hvad livet kan byde, hvor mange fantastiske drømme der skal realiseres der ligger foran dig og ja en af drømmene er måske børn, men som 14 årig ville jeg ønske det var drømme for dig selv der var i centrum, du kan tids nok skulle "glemme" dig selv og leve for dine små. Nu skal du være egoistisk og drømme drømme for dig, for rejser, uddannelse, venner, fester, oplevelser og så ld børn være drømmen for en fremtid et stykke væk. 

Nå med hensyn til dine spørgsmål, ja jeg er ret sikker på kommunen vil være obs på to børn/unge der endnu ikke kan forsørge sig selv (man kan jo heller ikke få kontanthjælp som 17 årig, så du står rent faktisk som økonomisk afhængig af forældre, værge eller kommune når I bliver forældre) som vælger at blive forældre og endda holde det hemmeligt. De vil jo første omgang skulle se på hvor I overhovedet skal bo og hvad I skaln leve af (ved faktisk ikke men tænker heller ikke du har ret barselsdagpenge før du er 18), Og så vil de nok alene pga alder og også pga din egen anbringelse ville se på jeres forældreevner eventuelt med er ophold på et familiecenter hvor I observeres. 

MissTas skriver:

Så må det være fordi du tvivler på din egen indsats som mor, ellers ville du ikke være bange for det. Men klart de vil være tilstede hvis man får børn så tidligt! For mig virker du slet ikke moden nok til at få børn endnu. 

Tvivler ikke et sekund på at jeg vil være en god mor, men nu er jeg anbragt og har været i systemet i mange år efterhånden så derfor min bekymring da jeg selv er tvangsanbragt 

MHB skriver:

Det ved jeg slet ikke hvad jeg skal skrive til  Der er så meget mere i det end at man "bare ikke har så mange penge"! Jeg synes aldrig man bør gå efter at komme på kontanthjælp (som jeg tolker ud fra dit svar at du gør) det er dybt uansvarligt! Du vil i øvrigt blive vurderet uddannelsesparat og skulle i gang med uddannelse alligevel.

Det er så meget smartere at finde en uddannelse inden, du synes kunne være interessant! Man kommer ikke langt i dagens Danmark uden uddannelse af en eller anden art. 

Når man er gravid kommer man ikke ud i uddannelse. Jeg gjorde hvertfald ikke. 

Men når det så er sagt, så kommer kommunen efter dig næsten lige meget alder. Jeg er selv meget kendt i min kommune og er 20 år og har en datter på et år. Allerede da jeg var gravid var de efter mig og skulle have lavet nogle undersøgelser. Men dermed siger jeg ikke at i bare skal gå i gang for når i er så unge er chancen større for de vil være efter jer i meget lang tid især også når du selv er anbragt (:  

må man spørge om hvor længe i har været sammen?

Sedigfor skriver:

Men når det så er sagt, så kommer kommunen efter dig næsten lige meget alder. Jeg er selv meget kendt i min kommune og er 20 år og har en datter på et år. Allerede da jeg var gravid var de efter mig og skulle have lavet nogle undersøgelser. Men dermed siger jeg ikke at i bare skal gå i gang for når i er så unge er chancen større for de vil være efter jer i meget lang tid især også når du selv er anbragt (:  

må man spørge om hvor længe i har været sammen?

Vi har ikke været sammen så lang tid 

Tøsen1234 skriver:

Hejsa 

jeg er 14 nu og min kæreste er 15, vi snakker om at få et barn om 1år og 2 mdr

- så jeg bliver gravid i 2017 og føder i 2018

- der er jeg så næsten 17 og og han er 17 

Men vi ved godt at der er mange overvejelser...

kan kommunen finde på at tvangsfjerne barnet?(jeg er selv anbragt pt)  

økonomi? - kan man få støtte? 

Hvor gammel skal man være for at må få et barn uden at skulle tænke på om kommunen vil blande sig? 

Er der flere spørgsmål man kan stille sig selv? 

Vi synes at unge forældre er ligeså gode som gamle forældre... 

Hvordan forholder man sig til hvis ens forældre ikk ville synes om det? - har tænkt mig at holde det hemmeligt så længe at de ikke må gøre noget 

Min kærestes forældre er afklaret / okay med det

 

På forhånd tak for svar❤️

I er alt for unge til overhovedet at overveje børn endnu. Vent til i er voksne, har en stabil økonomi, bor for jer selv og er i balance. Et kærligt råd.

Tøsen1234 skriver:

Vi har ikke været sammen så lang tid 

Er det under et år eller? (:

Sedigfor skriver:

Men når det så er sagt, så kommer kommunen efter dig næsten lige meget alder. Jeg er selv meget kendt i min kommune og er 20 år og har en datter på et år. Allerede da jeg var gravid var de efter mig og skulle have lavet nogle undersøgelser. Men dermed siger jeg ikke at i bare skal gå i gang for når i er så unge er chancen større for de vil være efter jer i meget lang tid især også når du selv er anbragt (:  

må man spørge om hvor længe i har været sammen?

Jeg har aldrig været i systemet, så spørger af uvidenhed. Men mener du seriøst, at hvis man tager en uddannelse, får job, ikke laver ulovlige ting og i det hele taget lever et lovlydigt liv med styr på både følelsesliv og økonomi uden offentlig støtte, så vil kommunen altid "komme efter dig", kun fordi man tidligere har været anbragt?

Jeg tænker, at kommunen holder godt øje med en i en vis årrække, hvis man udviser adfærd der enten er skadelig for en selv eller andre. Og har man før udvist en sådan adfærd, så skal myndighederne være sikker på ( af god grund) man er ok igen, hvis man bliver gravid. 

Til T.S er sikker på at en anbringelse skaber mange følelsesmæssige ar, man er nød til at bearbejde.Hvis du har overskud til et barn, vil du højst sandsynligt også have overskud til at arbejde med dine ar, og få dit følelsesliv i balance. Derefter kan man fokusere på ens fremtid med børn, og ikke mindst en plan for at forsørge dette barn - uden støtte fra det offentlige. Jeg mener ikke offentlig forsørgelse i sig selv er en skam, hvis man er tvunget ud i det - men det er en skam, hvis man direkte planlægger det. Du er nu et sted i livet, hvor du netop kan fokusere på dette, inden alle dine kræfter skal gå til et barn. Så det vil klart være mit råd! 

Tøsen1234 skriver:

Vi har ikke været sammen så lang tid 

Du er 14 år.... Og har nogle drømme. Man kan være smask forelsket - men lad mig fortælle dig noget: de fleste par der er sammen som 14 årige holder ikke. Faktum. De fleste kvinder på 35 er IKKE sammen med den første seriøse kæreste. Og I har ikke engang kendt hinanden længe.

Statestikken for hvor godt 15-16 årlig mødre klare sig er ret sikkert heller ikke særlig god. De fleste bliver overrasket over hvad det kræver at være forældre 24-7. Du vil have en stor risiko for ikke at færdigøre en uddannelse.

hvis I vælger at få et barn vil det mest sandsynlige senarie være følgende:

• du står som enlig mor som 19-20 årig uden uddannelse. Ellers vil det sandsynligt være en kort uddannelse og derfor vil dit valg om er barn få konsekvenser for dine muligheder og økonomiske råderum. Du vil have få penge at leve for og derfor færre muligheder. Fordi ingen eller kort uddannelse fører til dårligt betalte stillinger.....
• du vil have det vanskeligt med veninder der sikker ikke engang på det tidspunkt tænker børn. Og da vil du stå med et barn i børnehave. De vil gerne feste og rejse med rygsæk og det vil du ikke kunne.
• Du vil heller ikke have særligt nemt ved at møde en ny mand. De færreste mænd i 20'erne synes det er særligt sexet med et barn med i bagagen. 
• Du/ I bliver fulgt af kommunen og er Øknomisk afhængig af offentlig støtte.

Senariet er anderledes, hvis du venter:

• muligheden for at udvikle dig til den voksne person, du gerne vil være. 
• Mulighed for bedre uddannelse og senere læn og arbejdsmuligheder
• mulighed for fester/ rejser/ungdomsliv osv
• Muligheder for at se forholdet an og vælge en anden far til dit barn, hvis forholdet ikke holder.

jeg ville nyde ungdomsforelskelsen og nuet og ikke ødelægge mine egne muligheder for at bryde et familiemønster.... Tænker der er en grund til at du er anbragt. 

Held og lykke!