???? hvorfor forstår min mand ikk ?

lineog4 skriver:

Det handler for mig hverken om ikke at blive værdsat eller at min mand ikke kan tænke. Men en anerkendelse af at min mand ikke er mig! Og hvem ved måske går jeg og skuffer han hver evig eneste dag fordi jeg ikke gør eller siger det som for han viser jeg værdsætter og elsker. 

Jeg har forsøgt at opdrage min mand til at vise han værdsætter mig på den måde det falder mig naturligt, men det falder ikke ham naturligt og da jeg valgte at være mindre snæversynet opdagede jeg at han havde sin måde, ting jeg tog for givet var jo ikke givet, der var hans "romantik". 

Jo man kan lave en indsats, vi har også igennem vores forhold måtte lave indsatser så vi ikke bare gik i trummerummet og vostè hinanden særligt meget i en periode at vi ville hinanden. Men indsatsen var ikke dikteret af mig. Jeg har en måde fx med gaver og den har min mand ikke, hvorfor er set så partout ham der skal ændre sig? Kunne man ikke også bare leve med forskelligheden og nyde selv at give og så have fokus på alt det man får, for med mindre forholdet er helt af h.... Til så får man mange ting/oplevelse/værdsættelser mm på en helt almindelig dag også selvom der ikke kommer en buket. 

Så jo min mand er netop en person der tænker selv og sen person viser han værdsætter mog hver evig eneste dag via sine handlinger. Han gør det så ikke på mærkedage fordi han er sig selv og ikke mig

Jeg er enig.. Og så forstår jeg ikke, at man vil pådutte sin mand mærkedagene.... Hvis han vitterlig ikke går op i det, så synes jeg, at man må acceptere man er forskellig på lige det område..

For mig lyder det dog at der ligger mere bag... Det at ikke føle sig værdsat, og det er en fair følelse. Derfor synes jeg, at man burde snakke med sin mand om det... Det er ikke en sjov følelse at have...

Jeg bider mærke i at flere af jer beskriver jeres mænd som klaphatte, røv med røv på osv. fordi de ikke gør noget særligt ud af mærkedage som mors dag. 

For mig virker det nærmere som et problem, at mænd skal opfylde nogle meget særlige krav på helt bestemte dage og ellers er de nogle håbløse fjolser. Det kunne også være at det er omvendt. At kvinder, der kræver denne særlige adfærd burde tilegne sig et andet mindset. Det synes jeg virkelig, de kvinder burde. 

Det virker for mig lidt underligt at kræve noget helt bestemt, for ellers føler man sig ikke værdsat. Men føler man sig værdsat og særlig, hvis man har sendt sin mand i byen efter ti røde, langstilkede roser fra Føtex, som skal afleveres d. 8. maj om morgenen, og manden så afleverer ti røde, langstilkede roser d. 8. maj om morgenen? 

Jeg synes hellere man skal få øjnene op for de små ting i livet, som mennesker giver helt af sig selv - altså af kærlighed, omsorg, omtanke og ikke mindst af lyst. Min mand stiller altid min ynglings kop frem om morgenen. Det har han gjort i syv år uden jeg har bedt ham om det eller takket ham særligt for det. Det koster ham ingenting, det tager 10 sek., men han gør det fordi han elsker mig. Engang kom han hjem med en sten, der lignede et hjerte, det var af kærlighed. Han sørger altid for at min tlf har strøm og han gav mine fødder meget massage under graviditeten, det er af omsorg. Han køber altid de madvarer, som jeg bedst kan lide, når han er ude at handle, det er af omtanke. Engang kom han hjem med en grim buket blomster, og det kunne han godt mærke at jeg syntes uden jeg sagde noget. Han er aldrig kommet hjem med blomster siden og det er min egen skyld. Han glemmer alt muligt, ALT, og det kunne jeg nemt gå rundt og være såret over og det har jeg ved gud også været. Men jeg har valgt at lægge det fra mig og fokusere på dét han gør, og jeg elsker alle de dejlige små hverdags ting, han gør for mig og dem tillægger jeg kæmpestor betydning.

Personligt ville jeg finde det top fantasiløst, hvis min mand kom hjem med blomster lige præcis i dag. Helt ærligt - man kan jo ikke koble kærlighed op på om manden køber en buket på-forhånd-bundne-blomster-på-en-på-forhånd-defineret-dato? Zzzz...

Hvis du generelt føler dig underprioriteret i dit forhold, må du sætte nogle ord på overfor din partner. Men lad være med at trække så specifikke krav og forventninger til bestemte dage over hovedet på andre, som ikke deler behovet.

Hvis jeg var dig,  havde jeg parkeret børnene hos manden, hævet 1000 kr. på fælleskontoen og meddelt familien at jeg tog ud for at forkæle mig selv og fejre mors dag...!

Hold nu kæft hvor er der mange kloge hoveder herinde  

Selvfølgelig er det okay at du er skuffet! Det forstår jeg virkelig godt. Det er da så ærgeligt at han aldrig gør en indsats for at lade dig vide at du er værdsat. Man må sgu også vise lidt engagement selv.

personligt havde jeg nok trukket mig lidt, og ikke gjort noget særligt ud af fars dag m.v. 

Det må jo ikke betyde noget særligt for ham, når "dine" dage ikke skal markeres. 

Han gider jo ikke

Ena skriver:

Jeg bider mærke i at flere af jer beskriver jeres mænd som klaphatte, røv med røv på osv. fordi de ikke gør noget særligt ud af mærkedage som mors dag. 

For mig virker det nærmere som et problem, at mænd skal opfylde nogle meget særlige krav på helt bestemte dage og ellers er de nogle håbløse fjolser. Det kunne også være at det er omvendt. At kvinder, der kræver denne særlige adfærd burde tilegne sig et andet mindset. Det synes jeg virkelig, de kvinder burde. 

Det virker for mig lidt underligt at kræve noget helt bestemt, for ellers føler man sig ikke værdsat. Men føler man sig værdsat og særlig, hvis man har sendt sin mand i byen efter ti røde, langstilkede roser fra Føtex, som skal afleveres d. 8. maj om morgenen, og manden så afleverer ti røde, langstilkede roser d. 8. maj om morgenen? 

Jeg synes hellere man skal få øjnene op for de små ting i livet, som mennesker giver helt af sig selv - altså af kærlighed, omsorg, omtanke og ikke mindst af lyst. Min mand stiller altid min ynglings kop frem om morgenen. Det har han gjort i syv år uden jeg har bedt ham om det eller takket ham særligt for det. Det koster ham ingenting, det tager 10 sek., men han gør det fordi han elsker mig. Engang kom han hjem med en sten, der lignede et hjerte, det var af kærlighed. Han sørger altid for at min tlf har strøm og han gav mine fødder meget massage under graviditeten, det er af omsorg. Han køber altid de madvarer, som jeg bedst kan lide, når han er ude at handle, det er af omtanke. Engang kom han hjem med en grim buket blomster, og det kunne han godt mærke at jeg syntes uden jeg sagde noget. Han er aldrig kommet hjem med blomster siden og det er min egen skyld. Han glemmer alt muligt, ALT, og det kunne jeg nemt gå rundt og være såret over og det har jeg ved gud også været. Men jeg har valgt at lægge det fra mig og fokusere på dét han gør, og jeg elsker alle de dejlige små hverdags ting, han gør for mig og dem tillægger jeg kæmpestor betydning.

Hold op hvor er du heldig. Kan egt godt forstå, at du ikke kan sætte dig ind i det

Kan godt forstå du er skuffet selv min mand syntes det er noget mærkeligt noget at han aldrig fejrer dig. 

Syntes du skal trække dig og droppe at fejre ham både på fars dag og fødselsdag mv. Som han gør ved dig så kunne det måske være det gik lidt op for ham. 

Vis han så spørger til det siger du bare at du ikke regnede med det betød noget særligt for ham med de mærkedage 

Få evt børnene til at tegne en tegning til ham og så lad det være det så får din søn stadig lov at give gave 

SofiaMik skriver:

Hold op hvor er du heldig. Kan egt godt forstå, at du ikke kan sætte dig ind i det

Men tror du ikke de fleste af os er det, hvis vi prøver at huske de små ting? 

Min mand har aldrig kommet med en sten eller for den sags skyld noget andet, men han husker også hvilken kop jeg kan lide til min the, han forsøger at huske hvilken slik jeg gerne vil have (og glemmer det men man kan se han har forsøgt), han lapper min cykel, han lader mig snakke som et vandfald, han skærer altid agurker og husker dem på bordet selvom han ikke selv kan lide dem, han siger alt det jeg syr er pænt selvom han er pænt ligeglad, han husker at vende sig om og se om jeg er med hvis vi går i terræn han ved er svært for mig, han ringer bekymret og skælder mig ud når jeg har cyklet ud i stormvejr og ikke mindst holde han om mig når jeg vækker ham midt om natten og siger jeg er bange... Hvad er en blomst i forhold til det en enkelt dag om året?

Men udover det er det vel også okay lige at spørge om hvad manden synes om mors dag. For mig er mors dag noget jeg aldrig ville fejre, for mig er det endnu en dag hvor butikker skal tjene på at køre noget op. 

EBK skriver:

Hold nu kæft hvor er der mange kloge hoveder herinde  

 

Selvfølgelig er det okay at du er skuffet! Det forstår jeg virkelig godt. Det er da så ærgeligt at han aldrig gør en indsats for at lade dig vide at du er værdsat. Man må sgu også vise lidt engagement selv.

 

personligt havde jeg nok trukket mig lidt, og ikke gjort noget særligt ud af fars dag m.v. 

Det må jo ikke betyde noget særligt for ham, når "dine" dage ikke skal markeres. 

Han gider jo ikke

Hvad ligger der i din kommentar om de mange "kloge hoveder" herinde? Er det en kritik af de lange og nuancerede svar fra mødre, der ikke lægger samme vægt på forudbestilte blomster, der skal leveres på det helt rette tidspunkt, som TS? 

I mine øjne er det netop det, at manden tilsyneladende aldrig viser anerkendelse, der er det centrale - altså de 364 andre dage om året, der er det virkelige problem. Der er vel ikke noget galt i at fokusere på helhedsbilledet i sit svar til TS og tænke højt om dét - uden at det partout gør nogen til "et klogt hoved" i negativ forstand? 

Jeg synes, det er lidt øv at vende tommelfingeren nedad over for alle dem, der svarer anderledes, end man selv ville gøre. 

Min drømme mors dag ville være at kunne sove lige så længe jeg ville. Plus en evt morfar. Også ellers bare have en råhygge dag,  hvor det ik wr mig der har fundet på menuen sørger for ungernes faste måltider m m 

Den ypperste ville at kunne komme til morgenbord hos min mor, og videre føre staditionen om samvær i familien lige netop den dag. 

Altså begge uden blomster og gaver. Wr trist over at 200 kr bliver brugt på en forlavet buket. I sidstøjeblik.wn nok det sidste det ender med ;-) k.

Jeg tænker mere " værdsat at han kom med noget " uanset om børne sover så har han tænkt på dig og det er det der tæller. Her da jeg var sammen med min datters far, gav vi aldrig noget til hinanden, kun fødselsdage og juleaften, selv nu hvor vi ikke er sammen, giver vi stadig julegaver. Vær glad for at du har fået noget og han har ville gøre det denne gang. Man kan ikke altid få det til man gerne vil have.