???? hvorfor forstår min mand ikk ?

Jeg synes, du skal prøve at nyde at din mand faktisk prøver At gøre dig glad ved at give dig en buket. Det er da en start. 

Anonym skriver:

Og hvorfor går vi altid skævt af hinanden ? 

 

Jeg går meget op i traditioner og min mand er typen der glemmer alt. Han ved ikk vores bryllups dag eller hvornår vi begyndte at komme sammen, han kan knap huske min fødselsdag. 

 

Han er ikk typen der giver mig gaver, heller ikk til fødselsdag. Ja vi fejre mig slet ikke på nogen måder faktisk �� og det gør mig da ked af det ;( 

 

ski være med min fødselsdag osv. Men mors dag den vil jeg sku ha fejret, altså jeg mener ik at jeg skal have ditten og datten, men bare en lille gestus ku være rart. Hcis jeg gerne vil have jeg blir fejret må jeg minde min mand om det for han aner intet om sådan noget og nu har vi snart 3 børn, og jeg går meget op i at vi skal fejre far når det er fars dag. Og rigtig forkæler ham. 

 

Her til aften ( børnene er puttet ) kommer han hjem med en buket blomster ( rigtig sødt af ham MEN ) jeg lå indrømme blev ked af det �� fod han sagde  : tillykke med mors dag imorgen 

 

og jeg undskyld mig virkelig men jeg vil gerne have mine børn er der når det er �� min søn på 3 elsker og give gaver og er meget omsorlig men min mand forstod slet ikke jeg blev ked af at jeg sku ha den buket blomster når begge børn sover ? ����

 

er jeg forkert på den og blive ked af det ? Min søn ves godt hvad det betyder og fejre men han forstår jo ikk at det gjorde far igår også er den dag bare ovre ? ����

Taget i betragtning at mærkedage tydeligvis ikke betyder det store for din mand, synes jeg, at det er rigtig sødt af ham at gøre et forsøg - også selvom du har mindet ham om det mange gange op til. At han så ikke lige har fanget at du ville have din belønning af både ham og børnene, er i mine øjne en mindre detalje. Han gør et forsøg. Hvis det ikke var godt nok, må du give ham en drejebog næste gang.

så for at svare på dit spørgsmål: ja, jeg synes du er forkert på den.

Det lyder måske også som om der er andre ting der ligger til grund for din frustration omkring mærkedage.

Du skriver at det er dig der sørger for alt og sørger for at alt kører - og med børnene. Men gør han intet? 

- hvis ikke, hvad er så grunden til han intet gør? 

Jeg synes helt klart at du skal være glad for at du har fået blomster. Manden har trods alt tænkt på dig. Nu kender jeg jo hverken dig eller din mand, men hvis ikke du får lukket op for dine forventninger og omvendt og I får talt det igennem, så er det svært at vide hvad nogen af jer tænker. Din mand er formentlig ikke tankelæser. 

Men det kan også bare være at det er fordi din mand ikke er særlig kreativ i forhold til det med mærkedage? Min eksmand var en klaphat til mærkedage. Ikke fordi han glemte alt, måske mors dag glente han , men han var ikke særlig kreativ. Ikke nogen søde kort, eller lignende og praktiske gaver til fødselsdag. Hvorimod min nuværende mand er ekstrem god til de ting. 

Det lyder som hormoner:-) Pointen i en gave/overraskelse er netop at man ikke skal være i kontrol, men læne sig tilbage og nyde det. 

Hvorfor spørger du om du er gal på den og så bliver mega sur når folk skriver ja det er du?

ville du så bare have ynk og ret? 

Ja syntes faktisk du er utaknemmelig. Jeg skaskal da også minde min mand om ALLE mærkedage der omhandler mig men han kæber noget og gør noget og det er jeg taknemmelig for uanset hvad det er.. 

Så jo jeg har stået i din situation og jeg ville aldrig reagere som dig. Måske du skulle skrue forventningerne ned til et mere realistisk neveau hvor han også kan være med

Herhjemme er vi heldigvis lige dårlige til det der med mærkedage. Vi er parret der kigger på hinanden griner og indser at vores bryllupsdag var for to uger og vi begge glemte det.

mors dag og fars dag gør vi hellerikke det store ud af, jo indimellem så bliver det brugt som en undskyldning for er hyggelig frokost ude, men jeg er personligt ikke så vild med de kommercielle mærkedage, men sådan er vi heldigvis så forskellige.

jeg tænker egentlig når jeg læser din post, at problemet måske bunder mere i, at du ikke føler dig værdsat i hverdagen og derfor kommer mors dag til at få en meget stor betydning for dig, fordi du her føler at der skal du endelig hav al den værdsættelse du mangler til daglig.

og ja høje forventninger fra en side og manglende interesse fra den anden, det er bare lige ingredienserne til krise. Men der er kun en vej frem forklar for din mand hvor meget mors dag betyder for dig og hvorfor? Ikke bare minde ham om det, men fortæl ham om dine følelser og hvordan du føler, når den ikke bliver fejret. Tror ikke han ikke fejre for at gøre dig ked, men simpelthen fordi han ikke har de samme behov. Måske skulle du også skrue ned for fejringen af fars dag, hvis det ikke betyder noget for ham. Så vil han måske enten opdage hvad det egentlig betyder at blive fejret eller du ville ihvertfald ikke føle dig helt så snydt på mors dag.

Anonym skriver:

Undskyld mig men hvis jeg ikk havde nævnt det flere gange i denne uge havde han jo ikke gjort det ? Og ja jeg lyder som en ufattelig kælling lige nu ! Men utrolig som andre kan lyde aå kloge når de ikke selv har stået i situationen :-) men kan høre at din mand tænker rigeligt på dig og passer godt på dig, og tillykke med det :-)

Lyder man klog fordi man stiller spørgsmålstegn?

Og hvordan ved du jeg ikke har stået i situationen?

Vi går ikke op i diverse dage, så det er for mig meget alm, ikke at modtage noget/få opmærksomhed. Det gør jeg dog på andre tidspunkter. Så jeg har tit stået i situationen, for mig er den bare ikke så vigtig som dig. og det er jo fair nok

Jeg tror bare du må acceptere han ikke er sådan og ikke går op i det ellers bliver det sådan en påtaget rolle han får for at behage dig. 

Åben munden.. Og stem forventninger af. 

Min kæreste ved at jeg forventer noget på mors dag, og han forventer noget på fars dag. 

Hvis der intet sket imorgen, så sker der bare intet på fars dag. 

Længere er den ikke, jeg forkæler ham ret ofte, så at blive sat pris på imorgen, det burde han nok kunne finde ud af. 

Ville også være mere end tilfreds med blomster dagen før end ingenting. Og hvem betyder det mest for, at børnene er vågne mens du får blomster, dig eller børnene? 

Og i har trods alt været sammen til at få tre børn, så SÅ stort er problem kan det vel heller ikke være i jeres liv  

Jeg synes da netop du bliver tænkt på, når han kommer hjem med blomster, hvor i alverden skulle han vide fra at du ville have din søn var der?

Jeg (og min kæreste) går ikke op i mærkedage som morsdag, valentine osv. fødselsdage bliver man dog fejret og får gaver men ellers ingen ting og min kæreste kommer aldrig med gaver "bare fordi".

Men det er ikke noget der genere mig, men sådan er vi jo så forskellige, så viser min kæreste på andre måde at han elsker mig.