???? hvorfor forstår min mand ikk ?

Mom skriver:

Så længe ens børn er små - altså ikke tjener egne penge - er det ret normalt, og i min verden det eneste rigtige, at faderen tager sig af sådan en dag! For at fejre og værdsætte ens børns mor.

Wow...

Jeg forstår godt ts...

selvom jeg er skilt, så ordner mine børns far altid fødselsdagsgave, julegave, morsdagsgaver osv. Til mig fra mine børn. - og jeg gør det samme til ham..

Vi gør det ikke for at give hinanden gaver, vi gør det for at vores børn med julelys i øjnene kan overraske deres forældre med en gave.

- mine børns ansigtsudtryk i morges da de stolte stod med en gave betyder alt. Jeg mener bare, pyt med hvad der er i, det er deres glæde der tæller.

.. Så jo, jeg forstår godt ts.

Sedigfor skriver:

Wow...

Wow, hvad?

Sedigfor skriver:

Wow...

Det er da ikke så underligt. Børn skal have en ret høj alder, før de er i stand til 1: at huske på datoen, 2: at have penge at købe noget for (hvis "gaven" skal købes), 3: at kunne gå i butikker selv. Jeg fik da også fødselsdagsgaver af mine børn med min mands hjælp, før ungerne selv kunne klare at stå for det. Nu er Mors Dag ikke noget, vi gør noget ud af hos os, med mindre min familie lige kommer i tanker om det et år og fx vækker mig med morgenmad klar - men hvis det er en tradition, manden er vokset op med og gerne vil videreføre, er det da helt naturligt, han giver en hjælpende hånd. 

Mor er vel også mor i den enkelte familie i den forstand, at manden kan ønske at påskønne hende for at være hans børns mor. 

Anonym skriver:

Og hvorfor går vi altid skævt af hinanden ? 

 

Jeg går meget op i traditioner og min mand er typen der glemmer alt. Han ved ikk vores bryllups dag eller hvornår vi begyndte at komme sammen, han kan knap huske min fødselsdag. 

 

Han er ikk typen der giver mig gaver, heller ikk til fødselsdag. Ja vi fejre mig slet ikke på nogen måder faktisk �� og det gør mig da ked af det ;( 

 

ski være med min fødselsdag osv. Men mors dag den vil jeg sku ha fejret, altså jeg mener ik at jeg skal have ditten og datten, men bare en lille gestus ku være rart. Hcis jeg gerne vil have jeg blir fejret må jeg minde min mand om det for han aner intet om sådan noget og nu har vi snart 3 børn, og jeg går meget op i at vi skal fejre far når det er fars dag. Og rigtig forkæler ham. 

 

Her til aften ( børnene er puttet ) kommer han hjem med en buket blomster ( rigtig sødt af ham MEN ) jeg lå indrømme blev ked af det �� fod han sagde  : tillykke med mors dag imorgen 

 

og jeg undskyld mig virkelig men jeg vil gerne have mine børn er der når det er �� min søn på 3 elsker og give gaver og er meget omsorlig men min mand forstod slet ikke jeg blev ked af at jeg sku ha den buket blomster når begge børn sover ? ����

 

er jeg forkert på den og blive ked af det ? Min søn ves godt hvad det betyder og fejre men han forstår jo ikk at det gjorde far igår også er den dag bare ovre ? ����

Min mand ved ikke engang at det er mors dag i dag.

kan godt forstå det er æv at du ikke bliver fejret på din fødselsdag. Det bør alle blive :-) Men andre mærkedage - altså der er bare nogle mennesker som ikke er gode til at huske dem. Det synes jeg ikke at du skal tage personligt, men i stedet hjælpe din mand ved at fortælle ham hvad du gerne vil have at I gør sammen når disse mærkedage nærmer sig.

RGN skriver:

Jeg troede det var ens mor, der skulle have blomster og ikke ens hustru. 

Gad vide om det er for sent, at nævne noget for manden nu. 

Min mand køber med ungerne, en gave til mig. 

Anonym skriver:

Og hvorfor går vi altid skævt af hinanden ? 

 

Jeg går meget op i traditioner og min mand er typen der glemmer alt. Han ved ikk vores bryllups dag eller hvornår vi begyndte at komme sammen, han kan knap huske min fødselsdag. 

 

Han er ikk typen der giver mig gaver, heller ikk til fødselsdag. Ja vi fejre mig slet ikke på nogen måder faktisk �� og det gør mig da ked af det ;( 

 

ski være med min fødselsdag osv. Men mors dag den vil jeg sku ha fejret, altså jeg mener ik at jeg skal have ditten og datten, men bare en lille gestus ku være rart. Hcis jeg gerne vil have jeg blir fejret må jeg minde min mand om det for han aner intet om sådan noget og nu har vi snart 3 børn, og jeg går meget op i at vi skal fejre far når det er fars dag. Og rigtig forkæler ham. 

 

Her til aften ( børnene er puttet ) kommer han hjem med en buket blomster ( rigtig sødt af ham MEN ) jeg lå indrømme blev ked af det �� fod han sagde  : tillykke med mors dag imorgen 

 

og jeg undskyld mig virkelig men jeg vil gerne have mine børn er der når det er �� min søn på 3 elsker og give gaver og er meget omsorlig men min mand forstod slet ikke jeg blev ked af at jeg sku ha den buket blomster når begge børn sover ? ����

 

er jeg forkert på den og blive ked af det ? Min søn ves godt hvad det betyder og fejre men han forstår jo ikk at det gjorde far igår også er den dag bare ovre ? ����

Jeg kan I teorien godt forstaa at du er saaret, men der er mange der ikke gaar op I de der dage, og saa er det svaert at holde styr paa datoerne. Jeg tror kvinder gaar mere op I det end maend goer.

Det er trist at du faar blomsterne dagen foer, men saadan er det denne her gang, og hvis du smiler og bliver glad, saa viser du at han gjorde noget godt, og det vil maaske hjaelpe til naeste gang. Fortael at du gerne vil fejre mors dag med boernene, fordi du er deres mor. Det boer jo ikke vaere din kaereste der giver dig noget, men boernene. Han boer giver til sin mor.

Har du fortalt ham hvordan du har det, med at blive glemt? Hvordan han har det med alle de maerkedage?

Jeg kan heller ikke huske halvdelen af de datoer, hverken maerkedage eller foedselsdage, det er ikke fordi jeg ikke vaerdsaetter min familie, jeg glemmer det bare...

Synes nu du er ret utaknemlig. Jeg elsker min mand overalt på jorden men gavegiver er han bestemt ikke, har aldrig fået en fødselsdags gave af ham heller ikk fra vores børn(ham) mine forældre sørger altid for at ungerne får lavet noget til mig og det samme gælder julegaver, 3 gange op til jul, har han givet mig et par tusinde og sagt at jeg ku købe min egen gave, hvor jeg så altid har købt en fælles gave til os i form af rejser. Så mors dag og valentin der forventer jeg ingenting. Igen mine forældre lånte ungerne i formiddags og da de kom hjem havde de fine blomster med hjem alle 3. Og det er selvom jeg køber gaver til min mand både fødselsdag og jul fra både mig og vores 3 unger. Vi har været sammen i 11 år og det er sådan han er og jeg elsker ham og vi mangler intet. Nu er jeg førtidspensionist så det er ham der tjener pengene og hvis nogen af os mangler noget eller ønsker os noget så bliver det købt med det samme. 

Jeg sidder lidt med en ambivalent følelse...

1 du har bedt din mand købe noget til dig - en buket - til morsdag - og han gør hvad du beder ham om, rammer ikke plet med datoen, men han prøver - og så bliver du skuffet...

2: mors dag handler om at børn fejrer deres mor. Ikke at mænd fejrer deres kone, nogle mænd vælger at købe en buket til konen fra den selv alligevel, men det er fra børnene man skal forvente gaven - havde du nu sagt det til din mand, havde han nok sørget for at jeres børn havde givet buketten... Men du bad om den fra ham - og det fik du..

alt det in mente - så nej, så er det ikke ok at du bliver åbentlyst skuffet...

du ved i forvejen at mærkedage ikke er noget han går op i, og det er ikke nyt for jer... Han har gjort et forsøg på din opfordring, hvad med at møde ham på halvvejen?

der er flere der plæderer for at manden skal tage sig sammen og gå op i mærkedage for ts' skyld... Hvorfor er det kun ham der skal gå på kompromis med sig selv? 

Mors dag er SÅ kommercielt. For man skal død og pine købe store buketter og fine ting for at vise sin hengivenhed på lige netop denne dag..

hvad med den hengivenhed og kærlighed man modtager hver dag? Kysset når man kommer hjem fra arbejde, den stille kop kaffe og hygge samtalen - det oprigtige tak for mad det smagte dejligt. Godnatkysets efter fulgt af at sige og modtage "jeg elsker dig"

alle disse ting bliver taget for givet og gjort ligegyldige på grund af 1 dag!!! 1 buket!!! 1 tidspunkt!!!! Det er for mig møg hamrende overfladisk st man sætter den ene dag så højt at hele perspektivet i samliv og familieliv bliver kogt ned til noget der er så ligegyldigt og kommercielt...

SofiaMik skriver:

Hold op hvor er du heldig. Kan egt godt forstå, at du ikke kan sætte dig ind i det

Du misforstår pointen.