???? hvorfor forstår min mand ikk ?

Jeg kan et eller andet sted sagtens følge dig, hvis min kæreste aldrig huskede noget som helst der omhandlede mig var jeg sku også blevet skuffet 

Specielt hvis jeg skulle minde ham om det hver gang, det er ok at bruge øverste etage engang imellem. 

Jeg kan sku godt føle din frustration.. Han er en røv med røv på og ærligt, så er det sku ikke så svært, når der er kommet hints.. Du må slå i bordet.. Alle mennesker vil gerne føle sig værdsat og han tager dig for givet eller han kan ihvertfald ikke gøre en ordentlig indsat og det er sku lidt tamt...

Jeg kan tydelig fornemme, at du gør en masse for familien, men når det kommer til dig, så får du ikke en tiendedel tilbage igen.. Og jeg kan godt forstå at det gør dig ked af det... Måske du skal skære det virkelig ud i pap, at du også gerne vil føle dig set... Lige så meget, som du ser ham og viser at du værdsatter ham.... 

Øv nogle mænd er bare sølle og det er altså ikke svært af vise sin bedre halvdel er de betyder ALT....

Anonym skriver:

Så sku jeg selv sætte min søn til og lave den og det synes jeg os virker underligt for vi laver så tit noget sammen. 

Jeg blev bare så ked af det fordi jeg desværre aldrig bliver tænkt på �� ku være rart bare engang imellem, når man står med alt selv og ovenikøbet også skal huske ham på alting ku set bare være rart engang imellem �� jeg forkæler ham rigtig meget ( måske mere end hvad godt er ) men mister bare lysten til og blive ved når man aldrig får noget gengældt selv ( uden og sku bede om det, som jeg desværre altid skal ) så kan jeg ligeså godt bare købe det selv 

Hør her: følelser er aldrig forkerte. Hvad andre herinde mener og føler er direkte ligegyldigt for dig- du kan simpelthen ikke bruge det til noget! 

Du er et menneske som kan lide at få og give gaver- og du synes det er vigtigt, også for dine børn, at fejre forskellige mærkedage. 

Derfor bør din mand støtte op om det og tage sig sammen. Helt ærlig- hvad skal du med en buket i aften? Dine børn sover  

synes du har alt mulig grund til at være skuffet. At han ikke forstår det, er hans sag, men han bør lytte til dig og forstå, at det er vigtigt for jer og jeres børn. 

At du får svar som: du burde være glad, din søn kan lave en gave i morgen osv.  - kan du simpelthen ikke bruge til noget. Så skal du selv, med din søn, lave en gave... !? 

Ej, come on, det er en ommer fra din mand. Han må sgu lige komme i gang  det er godt nok min mening ! 

Altså du kunne jo også have grebet det anderledes an - a la: "ej tusind tak skat. Det var dejligt du huskede det. Jeg tror det betyder noget for Karl at være med til at give en gave på mors dag, så kunne du ikke hjælpe ham med at tegne en tegning til mig i morgen?"

Og så måske få taget en snak med manden om, at du gerne vil have lidt mere anderkendelse for din indsats - også i hverdagen, for ellers føler du ikke at han værdsætter alt det du gør..

Anonym skriver:

Og hvorfor går vi altid skævt af hinanden ? 

 

Jeg går meget op i traditioner og min mand er typen der glemmer alt. Han ved ikk vores bryllups dag eller hvornår vi begyndte at komme sammen, han kan knap huske min fødselsdag. 

 

Han er ikk typen der giver mig gaver, heller ikk til fødselsdag. Ja vi fejre mig slet ikke på nogen måder faktisk �� og det gør mig da ked af det ;( 

 

ski være med min fødselsdag osv. Men mors dag den vil jeg sku ha fejret, altså jeg mener ik at jeg skal have ditten og datten, men bare en lille gestus ku være rart. Hcis jeg gerne vil have jeg blir fejret må jeg minde min mand om det for han aner intet om sådan noget og nu har vi snart 3 børn, og jeg går meget op i at vi skal fejre far når det er fars dag. Og rigtig forkæler ham. 

 

Her til aften ( børnene er puttet ) kommer han hjem med en buket blomster ( rigtig sødt af ham MEN ) jeg lå indrømme blev ked af det �� fod han sagde  : tillykke med mors dag imorgen 

 

og jeg undskyld mig virkelig men jeg vil gerne have mine børn er der når det er �� min søn på 3 elsker og give gaver og er meget omsorlig men min mand forstod slet ikke jeg blev ked af at jeg sku ha den buket blomster når begge børn sover ? ����

 

er jeg forkert på den og blive ked af det ? Min søn ves godt hvad det betyder og fejre men han forstår jo ikk at det gjorde far igår også er den dag bare ovre ? ����

Jeg forstår godt at du er ked af det.

Der er da ikke noget ved at få gaver, hvis man selv skal bede om dem.

Han værdsætter dig jo ikke. I må have været sammen i nogle år(i har 3 børn). Derfor burde han også kende dig godt nok til at vide hvad du sætter pris på. Som en anden også skriver, han tager dig for givet.

Og at få blomster dagen før mors dag med beskeden "det er jo mors dag i morgen" - ej jeg har ikke ord.

Ud fra mange af de svar du har fået her i tråden, skulle man tro at en del kvinder opfatter mænd som individer, der ikke kan tænke selv. 

Selvfølgelig kan de tænke selv. Det er et spørgsmål om at gide glæde sin partner. Du har ovenikøbet fortalt mange gange at du gerne vil glædes, så det kan da ikke komme som en overraskelse for ham. Han må da også kunne se, at du gang på gang bliver skuffet.

Håber virkelig han overrasker dig(gennem børnene) i morgen.

Anonym skriver:

Undskyld mig men hvis jeg ikk havde nævnt det flere gange i denne uge havde han jo ikke gjort det ? Og ja jeg lyder som en ufattelig kælling lige nu ! Men utrolig som andre kan lyde aå kloge når de ikke selv har stået i situationen :-) men kan høre at din mand tænker rigeligt på dig og passer godt på dig, og tillykke med det :-)

Jeg får ingenting på mors dag, da vi ikke har penge og min kæreste går ikke op i den slags. Jeg ville blive ellevild hvis han kom med blomster dagen før, også selvom jeg havde sagt det. Og så synes jeg at det er irrelevant om børnene er der når du får dem eller ej. Han gjorde det - vær glad for det. 

Jeg synes ikke du er forkert på den! 

Det er ikke så svært - det lyder til at i efterhånden har været sammen nogen år, i har 3 børn sammen så det har været mors dag maaaange gange, derfor ved han vel efterhånden godt at mors dag er noget der betyder noget særligt for dig, da det er der man som mor/kone kan blive extra værdsat i en travl hverdag hvor alt hurigt bare går op i arbejde og sure pligter. 

Jeg kan sagtens forstå dig !

 Glædelig mors dag

Jeg har kendt min mand - gisp i 24 år og brugte de første mange år på at være skuffet over han ikke havde samme forhold til gaver som mig. Jeg elsker at overraske med en lille ting i tide og utide, tænker over julegaver i flere måneder. Han køber aldrig noget og julegaver bliver købt i hu hej hast d. 23.12. 

Jeg elsker sammen med børnene at lave gaver til far (og mormor), og har kun selv fået gaver fra ungerne hvis de er lavet i institution eller mormor har været i gang med dem. 

Den lille skuffede Line kan stadig dukke op til overfladen, men grundlæggende har jeg bare accepteret vi er forskellige og hans manglende interesse er ikke det samme som manglende interesse for mig. Når skuffelsen dukker op så tænker jeg på alt det positive, på det jeg elsker, på det der viser han netop er interesseret og elsker mig - det er måske ikke en buket blomster, men han løber gerne ned og køber mens bind kl lort fordi jeg får menstruation, eller han bygger det LEGO bord jeg drømmer om til ungerne, han husker på de små ting i hverdagene og han er min sikre havn jeg altid kan stole på. Nej han er ikke romantisk, nej han er er kvaj til gaver, nej han aner ikke det betyder noget at han hjælper ungerne med gaver. Og hvad så...? Han er jo ikke mig (Gud hjælpe det, jeg kunne ikke leve sammen med mig selv til trods for tusind gaver). 

Så jo forstår din skuffelse, men mit råd er pak den væk, sæt fokus på det er han er god til og grin af mærkedagene - her hjemme er det en stående joke at jeg er den der giver en buket på bryllupsdag og det var mig der ikke ville giftes - hvert år gør jeg en del ud af at finde gaven der viser det sjove i min mand slet ikke aner det er vores bryllupsdag  

anerkend det som et grundvilkår i jeres ægteskab og nyd det gode. Grin af det, lav joke.... Og dine børn klarer det nok også ellers så spørg din mor eller en anden om hjælp.

loop skriver:

Jeg forstår godt at du er ked af det.

Der er da ikke noget ved at få gaver, hvis man selv skal bede om dem.

Han værdsætter dig jo ikke. I må have været sammen i nogle år(i har 3 børn). Derfor burde han også kende dig godt nok til at vide hvad du sætter pris på. Som en anden også skriver, han tager dig for givet.

Og at få blomster dagen før mors dag med beskeden "det er jo mors dag i morgen" - ej jeg har ikke ord.

Ud fra mange af de svar du har fået her i tråden, skulle man tro at en del kvinder opfatter mænd som individer, der ikke kan tænke selv. 

Selvfølgelig kan de tænke selv. Det er et spørgsmål om at gide glæde sin partner. Du har ovenikøbet fortalt mange gange at du gerne vil glædes, så det kan da ikke komme som en overraskelse for ham. Han må da også kunne se, at du gang på gang bliver skuffet.

Håber virkelig han overrasker dig(gennem børnene) i morgen.

Det handler for mig hverken om ikke at blive værdsat eller at min mand ikke kan tænke. Men en anerkendelse af at min mand ikke er mig! Og hvem ved måske går jeg og skuffer han hver evig eneste dag fordi jeg ikke gør eller siger det som for han viser jeg værdsætter og elsker. 

Jeg har forsøgt at opdrage min mand til at vise han værdsætter mig på den måde det falder mig naturligt, men det falder ikke ham naturligt og da jeg valgte at være mindre snæversynet opdagede jeg at han havde sin måde, ting jeg tog for givet var jo ikke givet, der var hans "romantik". 

Jo man kan lave en indsats, vi har også igennem vores forhold måtte lave indsatser så vi ikke bare gik i trummerummet og vostè hinanden særligt meget i en periode at vi ville hinanden. Men indsatsen var ikke dikteret af mig. Jeg har en måde fx med gaver og den har min mand ikke, hvorfor er set så partout ham der skal ændre sig? Kunne man ikke også bare leve med forskelligheden og nyde selv at give og så have fokus på alt det man får, for med mindre forholdet er helt af h.... Til så får man mange ting/oplevelse/værdsættelser mm på en helt almindelig dag også selvom der ikke kommer en buket. 

Så jo min mand er netop en person der tænker selv og sen person viser han værdsætter mog hver evig eneste dag via sine handlinger. Han gør det så ikke på mærkedage fordi han er sig selv og ikke mig

Uha jeg forstår dig så godt.  Min mand har også været så håbløs i den retning. For første gang i vores meget lange ægteskab fik jeg i år endelig den fødselsdag, som jeg ønskede mig med flag og fødselsdagssang på sengen, tegninger og gaver fra børnene og et veldækket morgenmadsbord. Det var skønt. Måske lykkes det endeligt fordi min datter minder din far om det.

I de andre år har jeg nærmest kun fået et "jeg har ikke nået at købe en gave, men havde tænkt at du skulle have / ved ikke hvad du ønsker dig, fordi du ikke har givet mig en ønskeseddel...

Mors dag, tja.. Den er stadig usikker...