En weekend væk fra barn - hvor gammel?

Min datter bliver 1,5 år ca., når jeg rejser til Belgien i 10 dage. Noget jeg ikke er stolt af, men det er desværre en nødvendighed for at sikre, at jeg får en uddannelse og har bedre mulighed for job... 

Hvis jeg havde vidst, at det var et krav på uddannelsen, havde jeg heller ikke taget den, og jeg synes faktisk det er træls, at man ikke er blevet informeret om udenlandsundervisning 

Men jeg er sikker på, at det nok skal gå. Herhjemme er far lige så meget på banen, som jeg... Men jeg hader, at jeg skal afsted og prøvet at kigge alle muligheder for jeg ikke skulle! Øv...!

Om det er af egoistiske grunde jeg tager afsted, det ved jeg ikke.... Men jeg ved det er nødvendigt. 

Vores datter var 9 måneder, da jeg første gang, var væk fra hende i flere dage. Hende og far var alene hjemme i en uge, og det gik rigtig fint.

Jeg har endnu ikke været væk fra vores søn i mere end nogle få timer, men han er også kun 4 måneder. 

migxher skriver:

Nej men helt ærlig, så tror jeg nu det er de færreste der tager væk fra deres næsten nyfødte baby i flere døgn, bare for deres egen egoismes skyld. Er det bare død og pine et kæmpe stort behov som er livsnødvendig at få opfyldt, jamen så skal man da tage afsted. Og så synes jeg passende man kan bruge tiden på at overveje ens forventninger til livet som nybagt mor, og hvorfor man valgte at få barn til at starte med. At være væk flere døgn fra sin mor som 2 måneder gammel er på ingen måde det lille barn behov. Nu er det jo bare sådan at tilsidesætte ens egne behov hører med til det at blive forældre. Surprise.....
Det er sgu da drøn hårdt at blive mor, søvn er en mangelvare, mig-tid kan man ofte skyde en hvid pil efter og man føler sig som udskidt æblegrød. Men ved du hvad, velkommet til livet som mor! Fordi det er nu engang det der hører med til at vælge at sætte et lille forsvarsløs liv til verden. Men det tror jeg nu mange alligevel bliver overrasket over.
Og nu er den hårde tid jo ikke for evigt. Men det er nu godt givet ud til ens lille barn, selvom det er hårdt. 

Jeg ved godt mange gerne ser at mor og far er lige, far kan det samme som mor osv. Men nu er det jo engang ikke sådan biologien er designet. Det er mors hjerteslag og stemme baby har lyttet til i 9 måneder, og det er mor der føder den bette og får baby op på maven. allerede her har mor en klar fordel. Det er nu engang sådan en det i starten er mor og baby der lever i en lille symbiose sammen. Og mor der er på barsel. Så medmindre rollerne er bytte om om far er på barsel istedet for mor, ja så er mor altså bare mere primær end far i starten. Og så vil baby altså mærke at mor pludselig mangler. 

Nu skriver TS jo ingen steder at barnet er 2 mdr, det kan ligeså vel være 4, 6 eller 8 mdr. Vi ved heller intet om grunden, igen bare fordi du klarede det med bravour, ja så har andre det måske lidt sværere - og her taler jeg ikke nødvendigvis kun om søvnmangel, at være grim osv - den slags kan jo afhjælpes ved at far tager en tørn uden at mor rejser væk. Det behøver altså ikke være et spørgsmål om uvidenhed, egoisme eller hvorvidt man egentlig er egnet til at være mor (som jeg læser af din tekst).

Jeg kan ikke se denne diskussion er voldsomt forskellig fra amme-flaske diskussionen, hvor amme-mødre forsøger at dunke flaske-mødre oveni hovedet med deres "egoistiske" valg af flasken. Er amning bedst? - uden tvivl. Amning for enhver pris? - nogen vil jo sige ja, personligt mener jeg at når mor er glad, så er baby glad. 

Hvis et par dage væk er det der skal til for at mor ikke går ned med flaget, ja så mener jeg det er det rigtige.

Lomm skriver:

Hvis barnet er på flaske, og far normalt er meget ind over, så kan jeg ikke se baby behøver være ret gammel - ellers er det vel det samme som at sige at en mor er bedre end en far - og det er da noget kønsdiskriminerende sludder. Hvad så med de børn hvor mor ufrivilligt skal væk (fx operation) - skulle de babyer så få traumer af "kun" at være sammen med far....?

Hvis I føler for det, så lad ikke andre folks fordomme styre jeres liv - jeres barn har GODT af at du giver far denne unikke chance for at styrke båndet mellem dem.

Kunne jo også være far heller ikke havde prøvet at være væk. Bare fordi man som mor ikke tager væk en weekend betyder det jo ikke man har en opfattelse af far er mindre værd, men blot man ikke har lysten.

Jeg hader at være væk fra børnene, og planlægger umiddelbart aldrig at være væk en weekend alene. Men da den største var 5 år og den mindste 1 1/2 var jeg på lejrskole i 5 dage. 

Og det er det. Den mindste bliver 6 i juli og jeg har ikke været væk. Derfor kommer det også som en stor overraskelse for alle inklusiv mig selv at jeg har sagt ja til ekstra arbejde der betyder jeg skal Grønland i 3 uger til august 

Lomm skriver:

Nu skriver TS jo ingen steder at barnet er 2 mdr, det kan ligeså vel være 4, 6 eller 8 mdr. Vi ved heller intet om grunden, igen bare fordi du klarede det med bravour, ja så har andre det måske lidt sværere - og her taler jeg ikke nødvendigvis kun om søvnmangel, at være grim osv - den slags kan jo afhjælpes ved at far tager en tørn uden at mor rejser væk. Det behøver altså ikke være et spørgsmål om uvidenhed, egoisme eller hvorvidt man egentlig er egnet til at være mor (som jeg læser af din tekst).

Jeg kan ikke se denne diskussion er voldsomt forskellig fra amme-flaske diskussionen, hvor amme-mødre forsøger at dunke flaske-mødre oveni hovedet med deres "egoistiske" valg af flasken. Er amning bedst? - uden tvivl. Amning for enhver pris? - nogen vil jo sige ja, personligt mener jeg at når mor er glad, så er baby glad. 

Hvis et par dage væk er det der skal til for at mor ikke går ned med flaget, ja så mener jeg det er det rigtige.

At mor er glad så er baby også glad, holder altså ikke bare automatisk. Man bliver simpelthen også nødt til at tænke over hvad det gør ved en bette en at den primære omsorgsperson pludselig ikke er der. Så kan mor da være nok så glad, med hvad så med barnet?
Og det skal da virkelig stå helt galt til, hvis det ikke er noget der kan løses der hjemme, ved at far hjælper lidt til. Eller andre familiemedlemmer, der sikkert sagtens kan hjælpe med aflastning.
Det kan da overhovedet ikke sammenlignes med amning. Et barn lider ingen nød af at komme på flaske. Et lille barn derimod kan godt lidt nød rent psykisk af at mor pludselig ikke er der. 

Er man virkelig ved at gå ned med flaget tror jeg nu ikke en weekend væk løser noget på den lange bane. Fordi hvad så når man kommer hjem? Problemerne er jo ikke forsvundet af at man har været væk et par dage. Bevares man får sikkert ny energi nu og her, men hvad så med næste gang. Så tager man bare væk igen?. Er man virkelig ved at gå ned med flaget bliver man nød til at se på hverdagen som helhed, og hvordan mor kan blive hjulpet og aflastet så hverdagen bliver nemmere, men at babys behov på samme tid også bliver tilgodeset. At tage væk en weekend er i min optik et quick fix og en her og nu løsning. Ikke noget der gavner alle parter i de lange løb. 

migxher skriver:

At mor er glad så er baby også glad, holder altså ikke bare automatisk. Man bliver simpelthen også nødt til at tænke over hvad det gør ved en bette en at den primære omsorgsperson pludselig ikke er der. Så kan mor da være nok så glad, med hvad så med barnet?
Og det skal da virkelig stå helt galt til, hvis det ikke er noget der kan løses der hjemme, ved at far hjælper lidt til. Eller andre familiemedlemmer, der sikkert sagtens kan hjælpe med aflastning.
Det kan da overhovedet ikke sammenlignes med amning. Et barn lider ingen nød af at komme på flaske. Et lille barn derimod kan godt lidt nød rent psykisk af at mor pludselig ikke er der. 

Er man virkelig ved at gå ned med flaget tror jeg nu ikke en weekend væk løser noget på den lange bane. Fordi hvad så når man kommer hjem? Problemerne er jo ikke forsvundet af at man har været væk et par dage. Bevares man får sikkert ny energi nu og her, men hvad så med næste gang. Så tager man bare væk igen?. Er man virkelig ved at gå ned med flaget bliver man nød til at se på hverdagen som helhed, og hvordan mor kan blive hjulpet og aflastet så hverdagen bliver nemmere, men at babys behov på samme tid også bliver tilgodeset. At tage væk en weekend er i min optik et quick fix og en her og nu løsning. Ikke noget der gavner alle parter i de lange løb. 

Jeg er ganske enig med dig i at en baby ikke lider nød af at komme på flaske. Men der er rigtig mange der IKKE deler den opfattelse, der er argumenter som mave problemer og at mor/barn ikke får samme bånd som ved amning - at barnet nærmest lider både psykisk og fysisk nød. Og bølgerne går højt ligesom i denne diskussion - for det er da aldrig rart når nogen antyder at man fejler som mor.

Mht at mor er væk: en barndom varer jo lige lidt mere end et par dage, og vi taler jo ikke om at baby skal passes ude - men derimod hjemme i vante omgivelser sammen med far. Så psykiske men.... Stakkels de børn der bliver adopteret, hvor de bor på børnehjem nogle måneder førend adoptionen går igennem - de bliver jo aldrig hele mennesker.....

Jeg har selv ammet 2 børn, det tidligste de har sovet uden mig er ved 11 mdr, og jeg har klaret mig ok igennem selvom jeg da synes det har været hårdt ind imellem. Men jeg forsøger nu stadig at være åben overfor at vi alle er forskellige, og forsøger at undgå at dømme andre - især hvis jeg reelt ikke aner hvad der ligger bag.

Morogbarn skriver:

Hvor gammel var jeres baby/barn første gang, I var en weekend/nogle dage væk fra ham/hende? Far er hjemme.

Min datter var 2,6 da jeg første gang tog væk i mere end én overnatning, (jeg var væk i 3 overnatninger) hvor far var hjemme. Hun var 4 år før vi kom afsted sammen i mere end en enkelt overnatning, men hun var så gammel fordi vi ikke har vildt mange muligheder for at få passet i flere overnatninger. 

mor:) skriver:

Far er også lige så meget på banen herhjemme og ingen af os kunne finde på at tage på weekendtur fra sit nyfødte spædbarn. 

Som jeg læser sscm så har det ikke været en ego-party-weekend, men en ikke selvvalgt rejse der tilfeldigvis var i en weekend. Hvor baby var hjemme med far.

Ud fra det synes jeg ikke vi kan tillade osat dømme så hårdt som mange gør i denne tråd.

Som jeg læser sscm så har det ikke været en ego-party-weekend, men en ikke selvvalgt rejse der tilfeldigvis var i en weekend. Hvor baby var hjemme med far.

Ud fra det synes jeg ikke vi kan tillade osat dømme så hårdt som mange gør i denne tråd.

Ja men det melder historien intet om før senere og jeg synes der er forskel på at gøre det af nødvendighed og af egne lyster, som jeg også skrev. Desuden er mit svar rettet til at være væk i to døgn fra sit spædbarn.