Lomm skriver:
Jeg er ganske enig med dig i at en baby ikke lider nød af at komme på flaske. Men der er rigtig mange der IKKE deler den opfattelse, der er argumenter som mave problemer og at mor/barn ikke får samme bånd som ved amning - at barnet nærmest lider både psykisk og fysisk nød. Og bølgerne går højt ligesom i denne diskussion - for det er da aldrig rart når nogen antyder at man fejler som mor.
Mht at mor er væk: en barndom varer jo lige lidt mere end et par dage, og vi taler jo ikke om at baby skal passes ude - men derimod hjemme i vante omgivelser sammen med far. Så psykiske men.... Stakkels de børn der bliver adopteret, hvor de bor på børnehjem nogle måneder førend adoptionen går igennem - de bliver jo aldrig hele mennesker.....
Jeg har selv ammet 2 børn, det tidligste de har sovet uden mig er ved 11 mdr, og jeg har klaret mig ok igennem selvom jeg da synes det har været hårdt ind imellem. Men jeg forsøger nu stadig at være åben overfor at vi alle er forskellige, og forsøger at undgå at dømme andre - især hvis jeg reelt ikke aner hvad der ligger bag.
Adoptiv børn har ofte senfølger netop af de første par måneder og for nogle år før de kommer til deres familier, for nogle betyder det en tidlig skade som munder ud i et form for socialt eller kognitivt handicap, for andre bliver det knap så gennemgribende. Og nej det kan på ingen måde sammenlignes med at mor er væk en weekend og skal nok derfor slet ikke blandes ind i diskussionen.
Jeg vil såmænd heller ikke dømme og folk gør hvad de føler bedst, men det er vel okay at debattere og ikke mindst fortælle, at nej det lille barn aner ikke mor kommer igen, det lille barn er styret af instinkter og det primære instinkt går på overlevelse og et barn der har mor som primær person eventuelt den der har ammet, har gået hjemme på barsel osv vil opleve at trygheden og overlevelsen er i fare og vil derfor selvsagt reagere mentalt på mor forsvinder. Det vil de såmænd også når mor forsvinder en time, og spørgsmålet er om det ikke er okay? Men at være blåøjet og tro ens barn i en alder af fx 5 mnd ikke vil opleve en reaktion (som ikke nødvendigvis er tydelig for os) når den primære person forsvinder, det er lidt naivt.
Ja i denne moderne verden har mor måske behov for at tage på wellnes med en veninde, men det har det lille menneske ikke lært endnu, for det lille menneske er det stadig urinstinkterne der er i brug og der wellness, gå ned med flaget, jeg skal også være voksen, pleje forholdet osv bare ikke lagt ind endnu.
Anmeld
Citér