Lomm skriver:
Hvis barnet er på flaske, og far normalt er meget ind over, så kan jeg ikke se baby behøver være ret gammel - ellers er det vel det samme som at sige at en mor er bedre end en far - og det er da noget kønsdiskriminerende sludder. Hvad så med de børn hvor mor ufrivilligt skal væk (fx operation) - skulle de babyer så få traumer af "kun" at være sammen med far....?
Hvis I føler for det, så lad ikke andre folks fordomme styre jeres liv - jeres barn har GODT af at du giver far denne unikke chance for at styrke båndet mellem dem.
Det bunder vel ikke i kønsdiskrimination, men i det faktum, at langt, langt de fleste familier indretter sig, så mor er på barsel, og fars tid med baby nu engang er begrænset. Dermed vil mor i langt de fleste tilfælde være barnets primære omsorgsperson i hvert fald det første halve års tid. Så små børn tager ikke stilling til "kvalitetstid", men knytter sig naturligt til den, der er der størstedelen af tiden. Et to mdr. gammelt barn er jo stadig i symbiosefasen, og så skal der være tale om en helt særlig familiesituation, såfremt barnet har samme eller ligefrem stærkere tilknytning til far.
Og ja, det kan være om ikke traumatiserende, så i hvert fald ikke sundt for barnets udvikling at være adskilt fra sin mor over flere dage - årsagen underordnet.
Jeg vil overhovedet ikke gøre mig til dommer over den pågældende situation, men der er og vil forblive en væsentlig forskel på de to køns betydning for barnets første leveår, så længe vi indretter det sådan, at mor har barslen de første, vigtige måneder. Trådte far i stedet, ville det være ham, der var den primære - barnet skelner ikke mellem han-forælder og hun-forælder, men mellem den, det er i symbiose med og den, der ikke er der næsten uafbrudt.
Anmeld
Citér