Føler mig misbrugt

modesty skriver:

Jeg synes at du skal lade være med at have forventninger til hende som hun ikke kan leve op til. Og at du skal lade være med at bruge så mange penge på hende. Det er ikke hendes skyld at du føler at du skal give hende for en masse penge. Næste gang så giv hende for 100-150 kr. eller noget i den dur. 

• Bliver bare frosset ud af familien da aftalen imelkem alle os søskende er 500kr noget hun selv har været med til at bestemme, hun var selv den der foreslog at hæve beløbet hvor vi sagde nej men blev nedstemt 

loop skriver:

Jeg vil ikke kunne råde dig, for vi ser meget forskelligt på det at give gaver.

Jeg giver ikke gaver ud fra et aftalt beløb, jeg forstår simpelthen ikke den tanke.

Jeg er ligeglad med hvad resten af familien tænker om de gaver jeg giver, jeg håber bare at kunne glæde modtageren. Hvis modtageren beklager sig eller virker utilfreds med gaven, som du skriver din søster er, det er for mig absurd. For hvordan kan man være utilfreds med noget der kommer af kærlighed? Men hvis det skulle ske for mig, så ville jeg spørge vedkommende hvorfor han/hun er utilfreds, og handle ud fra det. 

Mine forældre har alting. Og det de mangler køber de selv. Med din tilgang til gaver ville vi aldrig kunne give dem noget som helst. For hvis gavebeløbet eks var 800kr. hvad skulle vi så købe, hvis vi ønskede at give dem en blomst? Skulle vi så købe en buket til 800kr.? Eller chokolade for 800kr.? Det giver ingen mening for mig.

Derudover giver jeg gaver når det lige falder mig ind, og når jeg lige ser noget jeg ved netop den person vil blive glad for. Det afhænger ikke af om det er fødselsdag, jul eller hvad det måtte være.

Derudover giver jeg kun gaver til dem jeg er tæt på, og som jeg bruger tid med til daglig. Jeg ved derfor hvad de vil blive glade for, og hvad de evt mangler, fordi vi kender hinanden godt.

Sådan så jeg det gerne men det var netop for at alle var lige at vi gjorde det og for at undgå konflikter 

Mor i Aarhus skriver:

Jeg forstår dig godt ...

Men din søster er et helt andet sted i livet. Der synes jeg, du skal give hende lov til at være. Da jeg var i tyverne, havde min søster mand, to børn, eget firma, hus osv. Jeg gad knap nok gå en tur i skoven søndag eftermiddag (og da slet ikke lørdag, hvor jeg havde tømmermænd og/eller travlt med at gøre mig klar til fest og farver) 

Nu har jeg selv mand, børn osv. og vil hjertens gerne gå tur i skoven - endda tidligt lørdag, vi er jo alligevel oppe. Jeg prioriterer også gaver til familien fremfor hårfarve, nyt tøj, fadøl og taxa om natten. 

Men hvor ville jeg ærge mig, hvis jeg ikke havde haft min ego-tid i tyverne. Ærligt, så savner jeg den tid, men lige nu er jeg et andet sted i livet og her er også dejligt. Men mon dog, her havde været så dejligt, hvis ikke min ego-tid havde fået lov til at fylde lige så meget som jeg ønskede... 

 

Fair nok men så må man også være ærlig og lade være at skrabe ind og nasse på alle os andre undskyld men har virkelig bare fået nok af hende og hendes egotrip og manglende forståelse for andre og hendes drama  

Mom2Two skriver:

Aftal et beløb a gi for.

men egentligt så syntes jeg slet ikk det betyder så meget, det er tanken der tæller. Min lillesøster er også i midten af tyverne, jeg får heller ikk gaver af hende - eller mine 5 andre søskende - kun hvis de har råd... Jeg købte for ihvertsld 1000 kr til min yngste lillesøster, fordi hun er så skide sød hehe... Mine brødre, forældre osv fik en gave hver som jeg syntes passede til dem. Min far havde lige fået en jakke af mig og min lillesøster til 2700 i fødselsdagsgave, jeg fik 500 i julegave af ham... Sku jeg føle mig snydt? Det gør jeg ikke jeg ved a mine søskende arbejder, fester, er nyforelsket, alt det der, de er "unge" ...dengang jeg var i den alder tror jeg faktisk heller ikk jeg ga julegaver - men jeg fik! De har travlt med altmuligt andet hehe

Vi har aftalt et beløb, hvilket er 500kr at jeg vælger at give dem alle for mere er på min konto men når hun så selv køber for det halve og ikke giver fødselsdagsgave bliver jeg sådan lidt. Vi har også fået lavet fotograf billeder, som jo er ret dyre og spurgte hvem som ville have og hvad de ville have og fik det bestilt, hun bestilte selv og dette var også uden beregning og var glad for hun ville have et billede. Billedet kiggede hun knap nok på og lagde det ned så det fik en fold, blev jeg godt nok ked af, så kunne hun ha undværet 

L-Mortil2 skriver:

Tænker lidt på dette....

Jeg er typen som gerne giver men jeg vil godt nok heller ikke udnyttes ��

lineog4 skriver:

Jeg har været forbi tråden mange gange og tænkt jeg egentlig ikke kunne svare blandt andet fordi jeg ikke har en stor familie og fordi jeg har en modsat holdning til gaver, det handler ikke om hvad de har kostet men om tanken, jeg kan blive mindst lige så glad for en hjemmegjort gave lavet af hvad skabet var fyldt af som en ring til 3000, og jeg ville aldrig aftale beløb kombineret med en ønskeliste, hvorfor så ikke bare købe det selv?

Men nu har jeg faldet over overskriften så mange gange, så jeg bliver nød til at skrive det: synes ordet misbrugt er et enormt stærkt ord til en situation som i bund og grund er en bagatel. Ja kan sagtens forstå drt må være skuffende ens søster ikke deler samme ide om at bruge tid på at finde den rigtige gave, at hun ikke lige husker en lille ting til ungerne, en tur i Tiger og så ville ungerne have været lykkelige. Men misbrugt? 

Og så tænker jeg, hvad med bare at se det som et faktum: min søster går ikke op i det med at give gaver (hun kan lide at få dem måske), så jeg skruer forventningerne i bund og giver hende gaver som jeg ønsker st give hende og det er det. Og hvem ved måske skifter indstillingen til at give når hendes liv forandrer sig - jeg mener hun er midt i 20'erne, fester, tager uddannelse, har hovedet fyldt med kærester og hvad ved jeg, måske hun ikke har set på et stykke legetøj i 10 år... 

Det her bunder jo i langt mere end bare end gave men det at hun konstant udnytter ikke kun mig men os alle og suger ressourcer. Det er sku hårdt hvis man selv står med håret i postkassen og ikke kan få hjælp fordi hun igen lige tager styringen.  

Så det bunder altså i mange ting og de aftale gaver osv er bare toppen af kransekagen ! Der er jo intet selvom de andre også fik over budget og jeg ikke gjorde! Det er hendes utaknemmelighed og tamme undskyldninger 

TNBC skriver:

Jeg har heller ikke børn, men det betyder da ikke at jeg får dyrere gaver, bare fordi mine brødre har...

Det er da en mærkelig tankegang(synes jeg)
Hvad så hvis der er et barn i en familie og to i en anden, skal enebarnet så have for mere, fordi moren skal købe til to??

 

Har I overvejet at det kun er børnene der får gaver?

Det er fordi jeg er den eneste der har børn og gjorde det for at glæde, men nårhun konstant går under det aftalte og aldrig bidrager bliver det altså for småligt i min bog 

TNBC skriver:

Har du snakket med dine forældre??

Din søster er på den måde, fordi de lader hende, du lader hende, alle lader hende..

Hun skal ikke behandles som en dronning, og du er nød til at slå i bordet og sige at du ikke gider det mere, så må de da blive sure.. Du skal da ikke sidde og bruge en formue på gaver, når hun er så ligeglad.

 

Det har jeg gjort og jeg kommer i bad standing hver gang, blev frosset ude af familie i flere mdr på et tidspunkt og lige nu er min mor så irriteret, og forsvarende overfor min søster, at de "var syge" til fødselsdag (bare ærgeligt at det blev afsløret på Facebook) og hun ringer aldrig og spørger hvordan det går og de vil ikke komme og besøge os, blot fordi jeg sagde at når hun nu kom med til julefrokost hvor alle skulle have noget med, var det da dejligt hvis hun også tog noget med så jeg ikke stod med børn og skulle lave 4 retter som skulle medbringes  

Anonym skriver:

Det er fordi jeg er den eneste der har børn og gjorde det for at glæde, men nårhun konstant går under det aftalte og aldrig bidrager bliver det altså for småligt i min bog 

Så lad dog vær..
Det er dig selv, der gør at du bliver irriteret, fordi du giver for 800 og hun giver for 200... Du går selv over budgettet..

Du er nød til at stå imod, ellers vil hun altid være sådan, og du vil bare blive overset.
Du er nød til at have en snakke med din mor, dine søskende,... Se om der er andre, der synes hun ikke overholder tingene.

Í skal selvfølgelig ikke bestemme hvad hun skal bruge sine penge på(derfor vi ikke har et beløb), men hvis det er noget fælles, skal hun deltage på samme måde, som jer andre.

Anonym skriver:

Det har jeg gjort og jeg kommer i bad standing hver gang, blev frosset ude af familie i flere mdr på et tidspunkt og lige nu er min mor så irriteret, og forsvarende overfor min søster, at de "var syge" til fødselsdag (bare ærgeligt at det blev afsløret på Facebook) og hun ringer aldrig og spørger hvordan det går og de vil ikke komme og besøge os, blot fordi jeg sagde at når hun nu kom med til julefrokost hvor alle skulle have noget med, var det da dejligt hvis hun også tog noget med så jeg ikke stod med børn og skulle lave 4 retter som skulle medbringes  

Jeg kan fuldt ud forstå dig. Virkelig. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad der ligger bag din mors og søsters adfærd, for der er i mine øjne, groft sagt, to muligheder: Enten er hun en selvoptaget, forkælet, navlepillende lillesøster, og din mor er groet fast i synet på hende som den lille, ubehjælpsomme pige, man skal bære over med. Eller også er hun en ung kvinde med et lavt selvværd, psykisk skrøbelighed og svære problemer i forhold til at tilpasse sig voksenlivet - og din mor forsøger konstant at skærme hende mod modgang. 

Den sidste mulighed falder mig ind, når jeg læser om en kvinde langt over teenagealderen, der - og nu får jeg måske hug! - får lavet bryster i flere omgange, botox, tatoos etc. etc. som i en evig jagt på at blive "rigtig" og noget værd. Som ringer til sine forældre i den anden ende af landet for at komme til vagtlæge. Som ikke er mosteren, der har en fest med at forkæle nevøer/niecer med gaver. Det lyder som enten umodenhed eller sårbarhed i yderste potens, måske en kombination. 

Har hun det godt?