Føler mig misbrugt

Anonym skriver:

Det har du ret i, har før fået en fra vores anden søster, hvor hun kom og netop sagde at hun synes vi skulle ud og tilbød hjælp til børnepasning. 

Her er det desværre ikke det som virker tilfældet, da jeg fik den sagde jeg tak og om det inkluderede børnepasning (sagt med et glimt i øjet) hun lignede en der lige var hevet ud af sengen og sagde sådan helt overrasket, at det havde hun da ikke tænkt over at vi jo havde børnene 

Nu kommer jeg til at lyde skrap, men helt ærligt: Nej, selvfølgelig havde hun ikke tænkt på det. Hun er ung, har ikke selv børn, og det lyder heller ikke som om hun har andre forpligtelser. I den alder tænkte jeg heller ikke på hvorvidt andre have behov for børnepasning, og jeg var oven i købet rask. Hvis ikke man må nyde ungdomslivet mens man er ung, hvornår må man så?

Derudover skriver du at hun har en depression. Så vidt jeg ved mister man nemt overskud, overblik osv når man har det.

Hun lyder som om hun har brug for støtte og opbakning fra sine nærmeste. At hun sætter en facade op, kan netop være det sidste, der er med til at holde hende oppe, inden hun knækker helt sammen.

Jeg tror det sidste hun har brug for er en familie, der kræver mere fra hende end hun kan klare (medbringe mad og gaver osv), og at forvente hun kan sætte sig ind i andres situation mht bla børnepasning.

Din mor har set at alle hendes børn har brug for hendes støtte, men hun kan kun være et sted af gangen, derfor vælger hun den, der har det største behov.

I må bakke hinanden op, hvis i vil have det bedste frem i jeres familieforhold. Det er så ligegyldigt om der lige mangler en ret til julefrokosten eller en dyr gave. Det vigtigste er at alle holder næsen oven vande.

Groft sagt, hvorfor skal din søster kunne sætte sig ind i dine problemer med børnepasning, når du ikke kan sætte dig ind i hendes problemer med sygdom?

loop skriver:

Nu kommer jeg til at lyde skrap, men helt ærligt: Nej, selvfølgelig havde hun ikke tænkt på det. Hun er ung, har ikke selv børn, og det lyder heller ikke som om hun har andre forpligtelser. I den alder tænkte jeg heller ikke på hvorvidt andre have behov for børnepasning, og jeg var oven i købet rask. Hvis ikke man må nyde ungdomslivet mens man er ung, hvornår må man så?

Derudover skriver du at hun har en depression. Så vidt jeg ved mister man nemt overskud, overblik osv når man har det.

Hun lyder som om hun har brug for støtte og opbakning fra sine nærmeste. At hun sætter en facade op, kan netop være det sidste, der er med til at holde hende oppe, inden hun knækker helt sammen.

Jeg tror det sidste hun har brug for er en familie, der kræver mere fra hende end hun kan klare (medbringe mad og gaver osv), og at forvente hun kan sætte sig ind i andres situation mht bla børnepasning.

Din mor har set at alle hendes børn har brug for hendes støtte, men hun kan kun være et sted af gangen, derfor vælger hun den, der har det største behov.

I må bakke hinanden op, hvis i vil have det bedste frem i jeres familieforhold. Det er så ligegyldigt om der lige mangler en ret til julefrokosten eller en dyr gave. Det vigtigste er at alle holder næsen oven vande.

Groft sagt, hvorfor skal din søster kunne sætte sig ind i dine problemer med børnepasning, når du ikke kan sætte dig ind i hendes problemer med sygdom?

Måske fordi hun er i god behandling og at det sjovt nok altid er hende "som får hjælpen" kan man gøre som man plejer men ikke købe et glas sild, kan man i det mindste melde ærligt id. 

Men orker ikke at skulke forsvare mig selv når jeg selv ikke er på toppen og er super ked af min situation, og min søster konstant suger fra os andre 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

 

Nu har jeg ikke læst tråden, men ud fra dit indlæg så ville jeg også være blev ked af det i den situation. For jeg giver dig ret i at det er følelserne der tæller her. Jeg ville tale med hende. Sige at det gør dig ked af det at hun bruger flere tusind kroner på både byture og tusser og ikke engang kan give dig bare en lille gave. 

Det handler ikke om beløbet, det handler ikke om at hun ikke skal være ung med sine venner, det handler om at den tus eller hårfarve godt kan vente til næste måned. Og det handler om at det er tanken der tæller - og hun giver dog lige nu ingen tanker.

Jeg ville som sagt sige til hende at det gør dig ked af det, snakke om det igen og 'genforhandle'. Hvis hun så igen ikke overholder aftalen ville jeg stoppe. Så var hun advaret, men det synes jeg så også at hun skal - altså advares. 

Desuden ville jeg ikke give så meget bare fordi hun ingen børn har. Det får hun måske en dag og hvad så? Skal du så have ekstra fordi det gav du hende før? En dag skal du også give gaver til hendes børn, som hun til dine når hun har råd og så går det op. Hvis hun derimod selv giver gaver til alle dine børn nu allerede, ville jeg give gaver til hende fra børnene i stedet så det går op på den måde. 

Men det er bare min personlige holdning. Jeg håber at du finder ud af det med hende 

Risse skriver:

Nu har jeg ikke læst tråden, men ud fra dit indlæg så ville jeg også være blev ked af det i den situation. For jeg giver dig ret i at det er følelserne der tæller her. Jeg ville tale med hende. Sige at det gør dig ked af det at hun bruger flere tusind kroner på både byture og tusser og ikke engang kan give dig bare en lille gave. 

Det handler ikke om beløbet, det handler ikke om at hun ikke skal være ung med sine venner, det handler om at den tus eller hårfarve godt kan vente til næste måned. Og det handler om at det er tanken der tæller - og hun giver dog lige nu ingen tanker.

Jeg ville som sagt sige til hende at det gør dig ked af det, snakke om det igen og 'genforhandle'. Hvis hun så igen ikke overholder aftalen ville jeg stoppe. Så var hun advaret, men det synes jeg så også at hun skal - altså advares. 

Desuden ville jeg ikke give så meget bare fordi hun ingen børn har. Det får hun måske en dag og hvad så? Skal du så have ekstra fordi det gav du hende før? En dag skal du også give gaver til hendes børn, som hun til dine når hun har råd og så går det op. Hvis hun derimod selv giver gaver til alle dine børn nu allerede, ville jeg give gaver til hende fra børnene i stedet så det går op på den måde. 

Men det er bare min personlige holdning. Jeg håber at du finder ud af det med hende 

Tak for svar og forståelelse, god ide med at give noget fra børnene hvis der (gjorde vi kun med billedet) for mig er det ikke pengene men hendes evige ligegyldighed og væren centrum for universet. Må vist tage penge spørgsmålet op igen og så må VU aftale indbyrdes på tværs

Det lyder meget irriterende. Jeg ville

• Konsekvent giver for mindre end aftalt
• Give gaver, der ikke kunne byttes
• Give den samme gave, jeg selv fik

Jeg ville holde mig præcis indenfor det rimelige - hvis hun synes, at en biografbillet er en god gave, kan hun jo også selv få sådan én. 

Gaver kan også købes fx taxfree på en rejse. 

Du bliver udnyttet, det har du helt ret i. Din mor har åbenbart ingen sans for rimelighed, så dér får du ingen hjælp. Det eneste, du kan gøre, er at begrænse skadevirkningerne på din økonomi. 

Abracadabra skriver:

Det lyder meget irriterende. Jeg ville

• Konsekvent giver for mindre end aftalt
• Give gaver, der ikke kunne byttes
• Give den samme gave, jeg selv fik

Jeg ville holde mig præcis indenfor det rimelige - hvis hun synes, at en biografbillet er en god gave, kan hun jo også selv få sådan én. 

Gaver kan også købes fx taxfree på en rejse. 

Du bliver udnyttet, det har du helt ret i. Din mor har åbenbart ingen sans for rimelighed, så dér får du ingen hjælp. Det eneste, du kan gøre, er at begrænse skadevirkningerne på din økonomi. 

Tak for råd, god ide