Føler mig misbrugt

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

 

For det første så giver jeg gaver fordi jeg gerne vil. Jeg giver ikke med forventning om at få noget igen.

For det andet så forstår jeg ikke hvorfor du køber for mere end i har råd til. Hvorfor køber du en julegave til 800kr.? Du kunne have købt en neglelak, eller make up for 50-100kr.

Jo hun burde også give noget til din fødselsdag, om ikke andet så bare en symbolsk ting, men det gør hun ikke.

Jeg glemte lige:

Det vigtigste er om hun kommer til din fødselsdag og til julefrokosten, ikke om hun har noget med i form af gaver.

Hvis der er aftalt at alle har en ret med til julefrokost, så har alle en ret med, medmindre man har været syg eller lignende, men så må man ringe til de andre og spørge om de vil lave det for en, eller købe sig til det.

Syntes helt sikkert godt du ka tillade dig at sige at i ik har råd til at gi hende så store gaver, hvis du fremover stadig har lyst til at gi hende gaver! 

Og at fremover ska i ha afstemt jeres fælles forventninger, til hvordan i gir HINANDEN gaver, hvis i ska gi gaver. Gaver gir man af lyst og ik af pligt. Vh stine

loop skriver:

Jeg glemte lige:

Det vigtigste er om hun kommer til din fødselsdag og til julefrokosten, ikke om hun har noget med i form af gaver.

Hvis der er aftalt at alle har en ret med til julefrokost, så har alle en ret med, medmindre man har været syg eller lignende, men så må man ringe til de andre og spørge om de vil lave det for en, eller købe sig til det.

Hun var tildelt en ting, til julefrokost, men hun skrev at hun ikke ville medbringe da hun ikke havde råd

i vores familie aftaler vi gavebeløb og køber vi ikke for det beløb bliver det virkelig set ned på, på nær når det er hende. Jeg køber fordi jeg gerne vil glæde, vi sparer sammen, til julen, og fravælger andre ting og har vi det fint med. Jeg vil ikke gøre forskel på mine søskende, og give de andre gaver og hun så intet får, eller billigt et eller andet, ville høre for eet i evigheder. Men håbede et sted jeg kunne få hende overtalt til at vi så bare ikke er på gaver. Har det svært med at hun konstant nasser og prioriterer sog selv, og er mega utaknemmelig. For ellers er jeg ligeglad og har også haft mine andre søskende hvor de fik penge, for at udføre meget lidt "arbejde" hjemme hos os fordi de var i penge kneb og også accepteret perioder hvor vi intet fik selvom de fik dyre gaver, ingen af dem var utaknemmelige eller gik og flashede med at de brugte en masse på dem selv i stedet. 

StineW79 skriver:

Syntes helt sikkert godt du ka tillade dig at sige at i ik har råd til at gi hende så store gaver, hvis du fremover stadig har lyst til at gi hende gaver! 

Og at fremover ska i ha afstemt jeres fælles forventninger, til hvordan i gir HINANDEN gaver, hvis i ska gi gaver. Gaver gir man af lyst og ik af pligt. Vh stine

I familien har vi aftalt gavebeløb, jeg elsker at give gaver, men ved ikke hvorfor jeg bliver så ked af det, for er i princippet ikke bare pengene men nok også det faktum at hun konstant nasser og ikke viser interesse men bagefter bare går ud og køber og bruger penge på sig selv. Selv min mand synes det er noget underligt noget og synes hun er uforskammet i hendes opførsel 

Men hvorfor aftaler i så ikke et lavere beløb hvor alle kan være med? Tag udgangspunkt i hvad din søster kan - eks 200kr til en biftur og så få aftalt hvem der gives til og hvornår.

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

 

Jeg kunne sagens side her, med ring over hovedet, og sige " det handler ikke om at hun giver gaver/eller har noget med "

Og jeg giver kun gaver fordi jeg har lyst, og forventet ikke noget igen og bla bla bla

MEN 

Det vil jeg absolut ikke side her og sige, jeg kan fandme godt forstå dig, syntes virkelig det er tarveligt det der, ved godt at man til tider kan have en øv  økonomi, og det skal der selvfølgelig være forståelse for, men så  skal man da ikke sige man godt vil være på gave, og så bare lige hurtigt stikke på tanken og så var det problem med den gave ordnet, det er sgu det samme som og være skide ligeglad. 

Syntes bare du skal være åben og ærlig over for din søster, sige til hende, at i ikke har så  mange penge lige pt. 

Så derfor ingen fødselsdagsgave til hende. 

Og så  sige, at i sammen må sætte jer, og finde ud af, hvor meget i køber diverse gaver for, og HVEM der bliver købt gave til, og så skrive det ned, så der er styr på det.

Jeg tØr godt sige, at jeg forstår godt du er ked af det og skuffet.

jenny4 skriver:

Men hvorfor aftaler i så ikke et lavere beløb hvor alle kan være med? Tag udgangspunkt i hvad din søster kan - eks 200kr til en biftur og så få aftalt hvem der gives til og hvornår.

Dette har vi gjort, og af mange omgange, hun er bare den eneste som ikke overholder det 

EnGodMor skriver:

Jeg kunne sagens side her, med ring over hovedet, og sige " det handler ikke om at hun giver gaver/eller har noget med "

Og jeg giver kun gaver fordi jeg har lyst, og forventet ikke noget igen og bla bla bla

MEN 

Det vil jeg absolut ikke side her og sige, jeg kan fandme godt forstå dig, syntes virkelig det er tarveligt det der, ved godt at man til tider kan have en øv  økonomi, og det skal der selvfølgelig være forståelse for, men så  skal man da ikke sige man godt vil være på gave, og så bare lige hurtigt stikke på tanken og så var det problem med den gave ordnet, det er sgu det samme som og være skide ligeglad. 

Syntes bare du skal være åben og ærlig over for din søster, sige til hende, at i ikke har så  mange penge lige pt. 

Så derfor ingen fødselsdagsgave til hende. 

Og så  sige, at i sammen må sætte jer, og finde ud af, hvor meget i køber diverse gaver for, og HVEM der bliver købt gave til, og så skrive det ned, så der er styr på det.

Jeg tØr godt sige, at jeg forstår godt du er ked af det og skuffet.

 

 

Vi har lavet aftaler som jævnligt er revurderet men altid kun hende der ikke overholder eller får lov at "slippe"

jeg gør selv meget ud af gaver og ja sådan en gave på vejen og til halvdelen af det aftale beløb, og ingen  gave til ungerne, og har altid sagt deres gaver er vigtigst, vi voksne kan bedre undvære. Er hendes ligegyldighed der skuffer mig. Hun praler løs på Facebook, men når det kommer til stykket betyder vi åbenbart intet, selvom hun skriver og poster at vi betyder alt, men hun er klart sig selv nærmest. dwr ligger meget bag, men ja jeg er skuffet og trist og føler ofte hun udnytter at vi andre betaler for hende så hun selv kan bruge sine penge kun på sig selv og lader os andre betale gildet