Føler mig misbrugt

I skal da bare stoppe med at give gaver indtil jeres økonomi er bedre og indtil hun er moden nok til at give noget retur og ikke bruge alle sine penge på tattoo og bytur. 

Min mand og jeg sidder også hårdt i det pga to barsler i rap på barselsdagpenge,  samt at min mand kun arbejder deltid indtil til sommer. Vi har meddelt hele familien (26 personer) at vi ikke kan give gaver for mere end 200-300 kr til hver person til fødselsdag og det samme til jul. Vi sparre 800 kr op om måneden for at have råd til fødselsdags og julegaver. Min lillesøster er på nuværende tidspunkt på su og har derfor ikke råd til gaver. Derfor har min mor gået ind og betalt for hende. Dette synes jeg er helt hul i hovedet, da min mor simpelthen ikke vil lade min søster tage ansvar srlv. Min mand og jeg er selv blevet færdig uddannet for et år og tre år siden, og mens vi var på su fik vi ikke nogen økonomiske hjælp af vores forældre og vi gav gaver som vi gør nu ved at sparre op gennem studiejob. Så jeg tog beslutningen, at til jul vil vi ikke give gaver til mine søskende medmindre vi holdte jul sammen. Min anden søster er vred over at vi ikke giver større gaver, og gider heller ikke hendes brok. Så det var to fluer med et smæk. Men min mor måtte stadigvæk punge ud til alle andre gaver for min søster mens hun bare skovlede gaver ind. Vil også lige pointere at hun ikke har givet min mand eller børn fødselsdagsgaver de sidste to år samt bliver væk fra fødselsdagene for at tage til fest. Jeg er meget forarget over min søsters opførelse, også  fordi min søster er direkte utaknemmelig og spydig overfor vores mor. Men det er deres hovedpine, ikke min.

Men jeg var simpelthen så lettet over at få sagt fra. Gidet ikke gå og bruge tid og penge på en som ikke værdsætter det. Hvis hun bare var taknemmelig for det vi køber var det en anden sag. Men hun vil altid have bonnen for at få pengene. Og de bliver uden tvivl brugt på hårfarve og cigaretter. 

Så få sat en stopper for det cirkus, når det går dig på. Og så kan i starte op igen når økonomien bedre kan klare det 

Jeg forstår ikkw hvorfor sin søster skal have en dyrer gave bare fordi hun ikke har børn. 

Anonym skriver:

Dette har vi gjort, og af mange omgange, hun er bare den eneste som ikke overholder det 

Så sig til hende at eftersom du kan fornemme at hun ikke har råd (eller vil prioritere) at købe for det aftalte beløb, og I faktisk heller ikke har råd, så synes du at I skal sætte beløbet ned - f.eks. til 200 kr.

Jeg synes der er at eller andet der lyder helt skørt i jeres familie... I aftaler et beløb, som du i virkeligheden synes er for højt, men du er bange for at "blive set ned på", hvis du ikke overholder det? På trods af at din søster ikke overholder det?! 

Der er vist noget I trænger til at få snakket om.

Jeg kan sådan set godt forstå at du ikke har lyst til at købe dyre gaver til hende, når hun prioriterer som hun gør - men så er du jo nødt til at lade være og være ligeglad med hvad andre tænker, og evt snakke med hende/resten af familien om det.

Hun er en umoden, forkælet røv, der er blevet vant til at kunne bruge alt på sig selv og ikke bidrage til jeres fællesskab. Smæk kassen i,,giv hende en gave til 200 og brokker hun sig eller gør nar ad dig,,så må du fortælle hende hvorfor. Du har børn at forsørge og hun har kun sig selv. På tide hun bliver voksen. 

Anonym skriver:

Dette har vi gjort, og af mange omgange, hun er bare den eneste som ikke overholder det 

Så vidt jeg kan læse er det da DIG der ikke overholder aftalen - hvis I aftaler 200 og du så køber for 800, så kan du da ikke bagefter sidde og være mobset over kun at få for 200...?

Kan slet ikke sætte mig ind i at et voksent menneske skal have for mere fordi hun ikke har børn - hvad har det da med sagen at gøre? Så længe du pakker hende ind i vat bliver hun da aldrig moden....

Jeg kan nu ikke se hvorfor en ung 20 årig pige skal droppe byture bare for at kunne give dyre gaver. 

Jeg ville nok tale med hende og spørge om det ikke var bedst I sætter beløbet ned når nu I begge to ikke har råd til det aftalte beløb. 

Og det kan sagtens være der har været tanke bag biografturen. Vi har fået en og er glade for den 

Jeg er simpelthen SÅ træt af at høre udtrykket "jeg har ikke råd til". Selvfølgelig er der nogen der vitterlig ikke har råd men i lang de fleste tilfælde er det et spørgsmål om prioritering. Jeg havde diskussionen med en veninde for år tilbage. Hun sagde altid "Jeg har ikke råd" og i min verden havde hun, hun ville bare ikke prioritere det. Og det er så fair nok,  men så må man edermame stå ved det. Var det min søster havde hun fået at vide at det var et spørgsmål om prioritering og ville hun ikke prioritere så vil i heller ikke. Klap kassen i og lad hende blive voksen !!!

Jeg ville aftale at droppe gaver.

Vi havde heller ikke mange penge her til jul, og aftalte derfor med mine forældre at vi ikke var på gave med hinanden i år men at vi gav til mine søskende og de gav til børnene. 

Jeg vil hellere selv undvære julegaver end at mine børn skal, de er vigtigere. 

Min lillebror er lige flyttet hjemmefra og han har heller ikke mange penge, derfor var vi heller ikke på gave med hinanden men han købte en lille ting til begge børn. 

Jeg forstår godt du bliver skuffet. I laver nogen aftaler og hun holder dem ikke. Det handler i realiteten ikke om gaver eller beløb men om at hun ikke kan holde de aftaler i sammen laver. 

Stop med at give hende gaver... Længere er den ikke  

kan slet ikke se, hvorfor hun skal have så dyre gaver... Men det er jo så en anden ting... 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

 

Jeg synes at du skal lade være med at have forventninger til hende som hun ikke kan leve op til. Og at du skal lade være med at bruge så mange penge på hende. Det er ikke hendes skyld at du føler at du skal give hende for en masse penge. Næste gang så giv hende for 100-150 kr. eller noget i den dur.