Føler mig misbrugt

TNBC skriver:

Så lad dog vær..
Det er dig selv, der gør at du bliver irriteret, fordi du giver for 800 og hun giver for 200... Du går selv over budgettet..

Du er nød til at stå imod, ellers vil hun altid være sådan, og du vil bare blive overset.
Du er nød til at have en snakke med din mor, dine søskende,... Se om der er andre, der synes hun ikke overholder tingene.

Í skal selvfølgelig ikke bestemme hvad hun skal bruge sine penge på(derfor vi ikke har et beløb), men hvis det er noget fælles, skal hun deltage på samme måde, som jer andre.

Som jeg allerede har skrevet i tråden, så er det over budget for min regning og er ikke det jeg bliver frustreret over, det er det at hun selv vælger et beløb som hedder 500 kr og så ikke engang gør en indsats, en ting er hun selv går under det aftalte beløb men hun gør ikke engang en indsats. Ved ikke hvordan du ville have det hvis i havde aftalt et beløb og så du bare fik noget, tilfældig hentet, fra tanken eller i køen i supermarkedet. Havde hun købt for mindre men i det mindste gjort en indsats, havde det ikke ramt på samme måde 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan fuldt ud forstå dig. Virkelig. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad der ligger bag din mors og søsters adfærd, for der er i mine øjne, groft sagt, to muligheder: Enten er hun en selvoptaget, forkælet, navlepillende lillesøster, og din mor er groet fast i synet på hende som den lille, ubehjælpsomme pige, man skal bære over med. Eller også er hun en ung kvinde med et lavt selvværd, psykisk skrøbelighed og svære problemer i forhold til at tilpasse sig voksenlivet - og din mor forsøger konstant at skærme hende mod modgang. 

Den sidste mulighed falder mig ind, når jeg læser om en kvinde langt over teenagealderen, der - og nu får jeg måske hug! - får lavet bryster i flere omgange, botox, tatoos etc. etc. som i en evig jagt på at blive "rigtig" og noget værd. Som ringer til sine forældre i den anden ende af landet for at komme til vagtlæge. Som ikke er mosteren, der har en fest med at forkæle nevøer/niecer med gaver. Det lyder som enten umodenhed eller sårbarhed i yderste potens, måske en kombination. 

Har hun det godt? 

Det er nok en blanding af de to, dette har du ramt godt, men det værste er at vi er ramt af psykisk sygdom i familien, hun har depression, hvilket alle os søskende har fået konstateret, jeg og en anden har derudover angst og en med borderline og der er uafklarede ting, men vi alle er desværre ramt. Men da hun er yngst har hun altid sluppet og været drama queen, hun kan slet ikke tåle hvis opmærksomheden ikke falder på hende, bla blev hun "pludselig syg" da jeg var indlagt inden fødsel, de kunne ikke finde noget galt og udskrev hende og pludselig var alle symptomer væk, da hun skulle hjem, men alligevel pylrede familien om hende, imens jeg var indlagt uden besøg eller hjælp til børnene og hun begyndte så igen da jeg skulle føde, så mine forældre ikke kunne komme før senere og kun i kort tid. Selv mine andre søskende er trætte af det og har givet op, men er kun mig der bliver frosset ude af min mor, og de andre følger trop i frygt af de også bliver frosset ude. Min søster udnytter det og vil gerne hjælpe og give og går meget ind for velgørenhed, men vil ikke pisses på, det føler jeg min søster gør og det gør mig rigtig ked af det 

Anonym skriver:

Fordi hun jo har udgifter til vores børn men ikke får til de børn hun ikke har 

Det forstår jeg heller ikke. Min bror har ikke børn men derfor får de da ikke mere end min mands bror. Hans børn får så men ja

Ærligt når jeg læser alle dine svar, så tænker jeg du har valgt at lade nålen pege den forkerte vej. Ja hun lyder som en unoden ung dame, måske med en masse problemer. Men for mig tyder alle dine svar på at din udfordring er dit forhold til din mor, det er bare "nemmere" ar blive sur på søster for hun er indbegrebet af forkælelse og netop forkælelse af den person du søger accept hos. 

Sådan helt ned i maven, ville din søsters manglende gaver betyde noget som helst hvis du følte din mor var der for dig, at du følte når valget stod mellem dig og en søskende så vejede du lige så meget og det sp i stedet for at være personafhængigt afhang af behovet for hjælp. Kunne du trække på skuldrene og smile opgivende når hun "glemte" gaven, hvis du vidste du fik er blink fra din mor, der viste hun kunne se det, men I sammen var overbærende fordi I havde overskuddet til at være det. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal tackle situationen

normalt går jeg ikke op i hvem der giver hvad osv men føler mig faktisk lidt udnyttet 

jeg har børn men dette har min søster ikke, af samme årsag køber jeg ofte for det mere, så hun ikke bliver snydt til jul og fødselsdag. Min mand har aldrig fået en fødselsdags eller julegave og jeg har fået efter hvad hun havde penge til. 

Min søster er midt i tyverne og gar ikke noget problem hvis hun hellere bil vi ikke er på gave, men det vil hun gerne. 

Sagen er den at jeg til jul købte for 800kr så hun ikke blev snydt og gav det ekstra da heg fandt nogle gode gaver jeg synes hun skulle have. Det er på min regning alene, hun gav intet til børnene eller til min mand og jeg fik et gavekort på en tur i biffen, en af dem du køber i et supermarkede eller en tank. Blev en anelse ked af hun ikke gjorde mere ud af gaven. Nu har vi så holdt fødselsdag og jeg fik intet, for hun havde ikke råd. Men for en uge siden var hun på bytur i Kbh, og tog toget, hvilket har kostet hende over 1000kr alene! Bagefter farver hun hår, nu vil hun tusses! Jeg er nok mest ked af at hun ikke bare er ærlig, og at vi bliver nedprioriteret på den måde. 

Overvejer virkelig til hendes fødselsdag at sige, at vi altså ikke havde råd !!! Vi sidder hårdt i det og har ikke råd til ferier eller børneopsparing de næste par år, til udgifterne til institutioner forsvinder. Hvilket vi er ok med. Men gider bare ikke gå og spare sådan for at glæde når hun selv er så ego ! Det er med alt, selv familiens julefrokost hvor alle skulle medbringe noget, ville hun gerne komme pg spise og drikke men bidrog ikke selv! Hun bruger mange penge på tøj, make up osv. Jeg har efterhånden betalt mange ting for hende men når hun ikke vil prioritere os, bare lidt, bliver jeg ked af det  

Hvad ville i gøre? Er det fair at lukke kassen i? 

Det er jo ikke kun pengene men også følelserne bag  

 

Jamen hun er din søster fortæl hende hvad du føler og ellers skal i bare stoppe med at hive hinanden gaver vi har et Fadt beløb vi giver for her hjemme for vi har heller ikke en masse penge 

Anonym skriver:

Nu er hun midt i tyverne og har selv valgt beløbet og vil ikke være med til at beløbet ændres, giver vi andre ikke det aftalte beløb bliver der ballade og jeg kommer i bad standing, hvilket jeg ikke har lyst til. 

Det lyder til at hun er et helt andet sted i sit liv - om hun så er i starten eller midten af tyverne. 

Men så vidt jeg kan forstå har du købt for mere end det aftalte beløb, fordi di følte for det. 

Anonym skriver:

Som jeg allerede har skrevet i tråden, så er det over budget for min regning og er ikke det jeg bliver frustreret over, det er det at hun selv vælger et beløb som hedder 500 kr og så ikke engang gør en indsats, en ting er hun selv går under det aftalte beløb men hun gør ikke engang en indsats. Ved ikke hvordan du ville have det hvis i havde aftalt et beløb og så du bare fik noget, tilfældig hentet, fra tanken eller i køen i supermarkedet. Havde hun købt for mindre men i det mindste gjort en indsats, havde det ikke ramt på samme måde 

Hvad hvis hun har tænkt at I jo er en børnefamilie ig du derfor ville sætte pris på en børnefri aften hvor du kunne gå ud og se film med en god veninde eller din mand. 

Så blot fordi det er nemt tilgængeligt er det ikke ensbetydende med at det var uden nogen tanker bag

Anonym skriver:

Fair nok men så må man også være ærlig og lade være at skrabe ind og nasse på alle os andre undskyld men har virkelig bare fået nok af hende og hendes egotrip og manglende forståelse for andre og hendes drama  

Jeg kan godt se, at sagen er mere kompliceret end som så.

Det lyder hårdt, og jeg kan godt forstå at du er ked af det og vred 

Mor i Aarhus skriver:

Jeg kan godt se, at sagen er mere kompliceret end som så.

Det lyder hårdt, og jeg kan godt forstå at du er ked af det og vred 

Tak, for mig er det meget der ligger bag, men er nok bare heller ikke god til den mentalitet, hvor man gerne vil have fra andre men ikke selv vil give, kun nyde-aldrig yde det er nok der den også ligger, og at man ikke bare er ærlig om hvad man vil og ikke vil  men må samle mod, og sige fra 

mor:) skriver:

Hvad hvis hun har tænkt at I jo er en børnefamilie ig du derfor ville sætte pris på en børnefri aften hvor du kunne gå ud og se film med en god veninde eller din mand. 

Så blot fordi det er nemt tilgængeligt er det ikke ensbetydende med at det var uden nogen tanker bag

Det har du ret i, har før fået en fra vores anden søster, hvor hun kom og netop sagde at hun synes vi skulle ud og tilbød hjælp til børnepasning. 

Her er det desværre ikke det som virker tilfældet, da jeg fik den sagde jeg tak og om det inkluderede børnepasning (sagt med et glimt i øjet) hun lignede en der lige var hevet ud af sengen og sagde sådan helt overrasket, at det havde hun da ikke tænkt over at vi jo havde børnene